Næsten hver tredje sportsforening bryder arbejdsmiljøloven

Golf, ridning, løb, sejlads og fægtning.

Der findes et hav af sportsklubber i Danmark. 280 af dem har i løbet af de sidste tre år fået besøg fra Arbejdstilsynet. Tilsynet har i alt givet 239 reaktioner på alt fra indeklima og ulykkesrisici til kræftfremkaldende belastninger og løft.

I 80 tilfælde medførte reaktionen et påbud om at lave Arbejdspladsvurdering (APV). Det viser en aktindsigt, som Altinget har fået. 

APV'en er et værktøj til at måle arbejdsmiljøet og finde eventuelle arbejdsmiljøproblemer. APV’en er en forpligtelse, som arbejdspladsen har i forhold til arbejdsmiljølovgivningen.

Tallene om manglende APV svarer til 28,6 procent af det samlede antal besøg hos sportsklubber. Det vil sige, at næsten hver tredje sportsklub ikke overholder arbejdsmiljøloven på området. For sportsorganisationer med mere end ti ansatte stilles dog yderligere et krav om etablering af en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Det er tilfældet for 19 sportsklubber på listen.

Listen strækker sig over en lang række klubber i hele landet. En af dem er Odense Håndboldklub.

“Da jeg kom til posten i 2016, lå der et påbud om at lave APV på bordet. Det fik vi lavet hurtigt efterfølgende. Grunden til, at vi så fik et påbud om at lave APV igen i år 2017, er, at det første påbud kun omfattede det administrative niveau, hvor påbuddet i 2017 omfattede spillerne,” fortæller Mark Jespersen, administrerende direktør i Odense Håndboldklub, og fortsætter:

“Vi måler på arbejdsmiljøet en gang om året ved hjælp af et spørgeskema. Vi driver et damehold i håndboldligaen, og vi er ikke særlig mange ansatte, så det er et stort administrativt arbejde. Men jeg synes, at det er vigtigt, at medarbejderne og håndboldspillerne får mulighed for at blive hørt og evaluere på det arbejdsmiljø, som de oplever i det daglige,” siger han.

Det er ikke kun sportsklubber, der ikke har styr på arbejdsmiljøloven. På listen fremtræder også en del sportsforbund. Dansk Tennis Forbund er et af de forbund, som modtog et påbud om APV i år 2017.

“Jeg blev ansat 1. januar 2017. På min anden arbejdsdag fik vi besøg af Arbejdstilsynet. Vi gik straks i gang med at lave APV, efter vi fik påbud om det,” lyder det fra Klaus Nørby Jakobsen, direktør i Dansk Tennis Forbund.

I 2016 blev tre ledende medarbejdere, herunder direktøren, afskediget i Dansk Tennis Forbund. Klaus Nørby Jakobsen begrunder blandt andet det som en del af forklaringen på den manglende overholdelse af arbejdsmiljøloven.

“Vi vil selvfølgelig gerne overholde loven, og det er naturligvis aldrig sjovt at få et påbud. Det er ærgerligt, at vi ikke har været skarpe på det herinde. Jeg tilskriver også de tumultariske tilstande en mulig årsag til, at det har været en udfordring,” forklarer han.

Danmarks Idrætsforbund er skeptisk
I 2015 blev der på baggrund af flere klager til Danmarks Idrætsforbund lavet en aftale med Arbejdstilsynet, som affødte en ny AT-vejledning. I vejledningen fremgår det, at almennyttige foreninger med frivilligt arbejde ikke er omfattet af reglerne om APV, hvis arbejdet ikke svarer til hverken deltids- eller fuldtidsarbejde, og for lønnede medarbejdere skal der være tale om en væsentlig indkomst for medarbejderen. Det betyder, at en frivillig svømmetræner godt kan få en løn, men stadig være fritaget fra kravene om APV.

Poul Broberg er chef for public affairs i Danmarks Idrætsforbund, og han tvivler på Arbejdstilsynets vurderinger.

“Når man har fuldtidsansatte, så skal man leve op til de APV-regler, der eksisterer. Det er klart. Desværre kan vejledningen læses på flere forskellige måder, og vi har set flere eksempler på, at Arbejdstilsynets reaktioner ifølge os ikke stemmer overens med vejledningen.”

På listen fra Arbejdstilsynet fremgår flere af Danmarks Idrætsforbunds egne medlemsforbund. Poul Broberg mener, at Arbejdstilsynet skyder gråspurve med kanoner.

“Mange af forbundene er meget små med typisk én ansat medarbejder, og resten består af en frivillig ledelse. Jeg synes, at risikobaserede tilsyn er en rigtig god idé. Der skal være forskel på de tilsyn, man laver, når man har en enkelt ansat, der refererer til en frivillig bestyrelse, og når man har mange ansatte, som refererer til en professionel ledelse,” afslutter han.

Sportsorganisationer står ikke alene
Altinget har siden december 2017 haft fokus på APV’er blandt almennyttige civilsamfundsorganisationer. En stikprøveundersøgelse blandt 200 store og små organisationer viste, at knap en tredjedel af respondenterne ikke havde gennemført en APV.

APV’en et af de væsentligste værktøjer til at få et indblik i medarbejdernes trivsel, mener Peter Hasle, professor i arbejdsmiljø ved Aalborg Universitet.

“APV’en er det vigtigste redskab, som loven giver arbejdsgiveren til at sikre, at de har styr på arbejdsmiljøet. Det er et nøgleredskab,” siger han og fortsætter:

“For små organisationer vil det væsentlige problem være, at de formodentlig ikke har en særlig professionel ledelse, og dermed bliver det jo selvfølgelig ekstra alvorligt, at de ikke får lavet APV, for så er det en ledelse, der ikke er særlig klar over arbejdsgiveransvaret og hvad de kan gøre i den sammenhæng. Det gør, at der er en større sandsynlighed for, at medarbejdere får problemer med eksempelvis overbelastning på grund af en kombination af alt for mange arbejdsopgaver og for få hænder,” afslutter han.

Altinget har udarbejdet en guide til APV, som du kan læse her.

red@altinget.dk, red@altinget.dk, nordahl@altinget.dk, les@altinget.dk