5 gode råd til fundraising for frivillige foreninger

Flere og flere frivillige foreninger fokuserer deres energi på at skaffe økonomisk støtte til foreningens drift eller nye aktiviteter ved hjælp af fundraising. Kontingentopkrævninger og medlemsstøtte er dermed blevet suppleret med en mere professionel tilgang til fundraising. En opgørelse fra danmarksfonde.dk viser da også, at der er en del penge at hente hos fondene. 141 af de største fonde uddelte nemlig 8,6 milliarder kroner i 2015.

Men konkurrencen om midlerne er hård, og foreningerne skal i højere grad gøre sig umage for at få del i både de offentlige og private midler.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde, der er det nationale udviklings-, kompetence- og videnscenter om frivilligheden på velfærdsområdet har derfor lavet en guide, der giver frivillige foreninger, netværk og grupperinger en introduktion til fundraising. Guiden skaber et godt overblik over eksisterende finansieringsmuligheder. Civilsamfundets Videnscenter bringer her 5 gode råd til, hvordan frivillige foreninger får succes med fundraising. Den fulde guide kan læses hos Center for Frivilligt Socialt arbejde her.

1. OFFENTLIG STØTTE - kend loven og søg målrettet

Som forening kan I søge om økonomisk støtte lokalt i jeres kommune.

Kommunerne støtter foreningslivet efter forskellige love - blandt andre § 18 og § 79 i Lov om social service, samt Folkeoplysningsloven. Men kommunerne har en vis frihed til at fortolke loven. I kan derfor henvende jer til socialforvaltningen i den pågældende kommune for at få at vide, hvordan den enkelte kommune yder støtte.

De statslige støtte- og puljemidler administreres typisk af forskellige fagministerier.

Puljerne er typisk fokuseret på et indsatsområde, så foreningens aktiviteter skal understøtte disse.

Statslige puljer og støtteordninger giver i øvrigt ikke midler til lokalforeningers generelle drift og almindelige aktiviteter.


Børne- og Socialministeriets puljer til frivillige sociale organisationer kan findes på Puljeportalen

Offentlige puljer gives ofte kun i en afgrænset tidsperiode på normalt op til tre år. Som regel kan man kun søge støtte til aktiviteter, der ikke er sat i gang på ansøgningstidspunktet. Samtidig skal foreningen være registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens CVR-register og have et CVR-nummer for at kunne modtage tilskud.

2. PRIVATE FONDE OG LEGATER - fortæl om de nye tiltag og søg i god tid

I Danmark findes der mere end 10.000 private fonde og legater, og de uddeler mere end 2-3 gange så mange midler som de offentlige.

Private fonde kan være nemmere at gå i dialog med om støtte. De stiller heller ikke helt så store krav til ansøgningernes indhold. Og i nogle tilfælde er der meget få eller ingen krav om afrapportering af projektet.

Der er ofte fokus på en nyhedsværdi, så man kan sjældent søge midler til almindelig drift.

Fondene vil typisk gerne støtte nye aktiviteter, som gør en positiv forskel.

De private fonde støtter næsten alle udelukkende aktiviteter, som ikke er igangsat inden fonden behandler jeres ansøgning.

Fondens forventede sagsbehandlingstid fremgår som regel af fondens hjemmeside. Som udgangspunkt er det vigtigt at søge mindst 3-6 måneder før, man skal bruge midlerne, og endnu tidligere hvis der er tale om ansøgninger i forbindelse med større projekter.

3. SPONSORATER - kend jeres værdi og få hurtigt svar..

Sponsorater er ikke kun forbeholdt de store foreninger og sportsklubber, men kan også være en mulighed for mindre foreninger.

Ofte sponseres en virksomhed, enten fordi sponsoren kan se en værdiforøgelse af deres brand, eller fordi de blot vil støtte en god sag. Inden I kontakter en virksomhed, skal I derfor tænke grundigt over, om og i givet fald hvad foreningen selv kan tilbyde, som kan have værdi for virksomheden.

En fordel ved at kontakte virksomheder fremfor at søge offentlige eller private støttemidler er, at virksomheder er hurtige til at sige ja eller nej, og at man ikke skal vente i mange måneder på at få svar om støtte.

4. ERHVERVSSAMARBEJDER - tænk kreativt

Flere foreninger udnytter i disse år mulighederne i erhvervssamarbejder. Det er nemlig billigere for virksomheder at støtte med naturalier end at støtte med et kontant beløb.

Det kan være alt fra materialer, gaver, arbejdskraft, netværk eller lokaler. Eller måske kan foreningen og virksomheden ligefrem arbejde sammen. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Dog er det vigtigt, at foreningen kan stå inde for den pågældende virksomheds forretningsprofil.

Vigtigst er det at sørge for at gøre det så nemt som muligt for virksomheden at sige ja og medvirke i et samarbejde. Eksempelvis kan foreningen lave en konkurrence, hvor virksomheder giver præmier mod at få reklame, eller hvor deltagerne skal henvende sig i en bestemt butik for at kunne deltage.

Før der tages kontakt til virksomheden, er det vigtigt, at I tænker grundigt over, hvordan et evt. samarbejde kan give værdi for netop denne virksomhed.

5. AKTIVITETER - fri leg men husk loven og nævnet

Udnyt, at foreningen også har mulighed for at lave en lang række aktiviteter med eller uden samarbejde med virksomheder. Det kan både være helt små aktiviteter eller større events og arrangementer lige fra loppemarked og auktion til fundraising-middage og indsamlingsløb.

Men husk på, at ”enhver form for opfordring til at yde bidrag til et forud angivet formål”, er omfattet af Indsamlingsloven.

Enkelte aktiviteter er dog fritaget fra anmeldelsespligten. Besøg indsamlingsnaevnet.dk. eller læs hele guiden fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde her for at blive klogere.

I guiden fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde findes desuden en bruttoliste over, hvad en fondsansøgning som minimum skal indeholde samt gode links til fonde og offentlige puljer.