SF-spidskandidat: Unge LGBT+-personer fortjener også et aktivt civilsamfund

Findes der noget bedre end fællesskaber? Et sted, hvor man kan føle sig tryg og være sig selv. Hvor man ikke føler sig påduttet en rolle at spille eller placeres i en normativ kasse, som man mest af alt kæmper for at bryde ud af.

Vi kender alle til den ro, der indfinder sig i maven, skuldrene og hovedet, når man er i en social sammenhæng, hvor man tør sige, hvad man tænker og føler uden at skulle være nervøs for, om man bliver misforstået, ej heller hvis man siger noget med et ironisk glimt i øjet.

Seksualitet og kønsidentitet har og vil altid være en helt central del af alle menneskers opvækst frem til voksenlivet, og sågar også videre derfra. Hvis man i den fase kæmper med at finde sin seksualidentitet, kan det være af stor værdi at have nogen andre at spejle sig i. Både nogen der også er i tvivl, og dem der har fundet ro med, hvem de er.

Tænk at være ung og føle sig uden for i skole, fritidsliv, blandt jævnaldrende eller sågar i hjemmet. Det dræner de positive kræfter, der ellers skulle bruges til at opleve et fedt ungdomsliv.

Over halvdelen af LGBT+-personer kan ikke være åbne om, hvem de er

Desværre må det konstateres, at der er store udfordringer med LGBT+-personers trivsel. Blandt denne gruppe er flere ensomme, oplever mere diskrimination og hadforbrydelser, og er i højere grad sårbare og i risiko for at udvikle psykiske sygdomme. Ovenstående understøttes af statistikker fra Als Research1 og Aarhus Kommunes måling af LGBT+-personers trivsel i byen.

Ud af hele den danske befolkning føler 29 procent sig ensomme. I kontrast til at 59 procent af biseksuelle kvinder af og til, ofte eller altid føler sig ensomme.

Det samme gælder for 64 procent af alle transmænd, omkring 56 procent af de nonbinære og 52 procent af transkvinderne. For homoseksuelle mænd og kvinder er tallet omkring 45 procent. LGBT+personer har ofte et ringere netværk og føler sig mindre inkluderede i fællesskaber end andre.

I Aarhus Kommune har 44 procent oplevet en hadforbrydelse eller diskrimination, og 59 procent af de adspurgte føler ikke, at de kan være åbne om at være LGBT+ i deres hverdagsliv af frygt for diskrimination og stigmatisering.

Omkring 50 procent af LGBT+-personer oplever at leve med en grad af angst eller stress, og gruppen har langt flere selvmordstanker, spiseforstyrrelser samt fysiske og psykiske helbredsproblemer end befolkningen som helhed. 44 procent af LGBT+-eleverne har oplevet mobning eller diskrimination i skolen på baggrund af deres LGBT+-identitet.

Understøt de frivilliges indsats

I SF mener vi, at Frederiksberg skal være en kommune for alle unge. Men for gruppen af unge LGBT+-personer findes der endnu ikke et klubtilbud, hvor de har mulighed for at møde og spejle sig i andre LGBT+-personer.

På dette vigtige tidspunkt af ungeårene kan det vise sig at være lige hvad der er brug for. SF har derfor foreslået, at Frederiksberg Kommune opretter et ugentligt klubtilbud til denne gruppe af unge.

Tanken er at skabe et fristed en til to gange om ugen, hvor unge kan mødes i trygge, hyggelige og alkoholfrie rammer uanset baggrund, psyke og fysik.

Det er umiddelbart sigtet, at det skal fungere på baggrund af frivillig indsats, hvorfor kommunen som det første sikrer den passende lokalitet og spreder budskabet om, at der er rum at fylde ud med liv og samvær. Men det konkrete indhold vil vi trygt overlade til de unge selv at skabe og præge på deres præmisser. Det bliver det i den sidste ende bedst af.

Forskellige steder i landet har man allerede velfungerende Aura-tilbud. Det kunne være en god mulighed at se på et tilsvarende tilbud på Frederiksberg, men det kan også sagtens være sit helt eget og nye klubtilbud.

Efteruddannelse i mangfoldighed

Risikerer vi at oprettelsen af et sådant tilbud implicit understøtter eksklusion fra det almindelige klubområde? Det er faktisk et dilemma, som vi har overvejet. Men så længe at trivselsmålingerne er så grelle – de unge efterspørger en sådan mulighed, og Aura-erfaringerne er gode – finder vi, at det har sin berettigelse.

Det ændrer dog ikke på, at alle klubber skal være rummelige og mangfoldige, og at det generelt bør sikres, at kommunens medarbejdere, som har direkte borgerkontakt for eksempel i ældreplejen, jobcenter, familieafdeling og skoler, efteruddannes i mangfoldighed.

Det vil kunne understøtte LGBT+-borgernes trivsel og sikre inkluderende arbejdsmiljøer, hvilket ligesom et klubtilbud vil være et løft til ambitionen om at være en kommune, der virker for alles trivsel.

debat@altinget.dk