Tidligere ngo-chef: Folkemødet er snublet ned i samfundets demokratiske kløft

Mit hjerte banker varmt for Folkemødet og de mange mennesker – ansatte, frivillige, arrangører og deltagere – der hvert eneste år gør et kæmpe arbejde for at skabe debat og dialog om tidens mange udfordringer.

Demokratiet fortjener sin helt egen fest med masser af møder og debatter på tværs af samfundsgrupper.

Derfor havde jeg gerne set Folkemødet skånet for de seneste dages vrede angreb, efter Folkemødets direktør kom med sine forslag til, hvordan man kunne håndtere højlydte demonstranter.

Dilemma om demokratiopfattelser

Intentionerne var helt sikkert gode. Direktøren ønskede at hjælpe de arrangører, der er bekymrede for demonstranter, som rejser til Allinge for at vise solidaritet med Gaza eller tale klimaets sag, og som er klar til at råbe, afbryde og aktionere for at få taletid.

De metoder er der en vis åbenhed over for i det civilsamfund, hvor Folkemødets direktør har tilbragt en del af sit arbejdsliv.

Så når Folkemødet i sin første kommunikation med gode råd til arrangører og partnere taler om, at det er en god idé at ”invitere en bred vifte af deltagere med i paneler, debatter mv., så forskellige synspunkter bliver præsenteret bedst muligt”, at gå i dialog med eventuelle demonstranter og overveje ”at invitere eventuelle demonstranter/aktivister op på scenen for at fremføre deres synspunkt”, så vil i hvert fald nogle ngo’er og civilsamfundsaktive se det som gode og konstruktive råd.

På den anden side står organisationer, institutioner og virksomheder, som måske har investeret store beløb i at købe sceneplads på Folkemødet, og som samtidig repræsenterer en anden og nok for flertallet mere legitim demokratisk tænkning: At vi i demokratiets navn skal have respekt for hinanden og dermed også for de rammer, som er lagt om en debat på Folkemødet (eller i kommunalbestyrelsen eller Folketinget).

At demokrati i den grad også handler om at spille efter fælles regler.

{{toplink}}

Og Folkemødet kommer netop det demokratisyn i møde, da man slår bak på kommunikation nummer ét og nu i stedet ”opfordrer alle på Folkemødet til at deltage i den demokratiske debat inden for aftalte spilleregler.”

Og det hedder endda videre: ”Alle gæster bør følge anvisninger fra ordstyrere, værter og politiet. Det giver de bedste rammer for den demokratiske samtale”.

Dyb demokratikløft  

Folkemødets direktør har fået på puklen for de første råd om dialog og mere åbne scener, og efterfølgende kom kritikken om kovending og rod i kommunikationsstrategien.

Men måske er det mere interessant både for Folkemødet og alle os andre at rette opmærksomheden mod den dybe demokratikløft, der er opstået, og som lige nu ødelægger mange af de svære og vigtige samfundssamtaler?

For når debatter om især repræsentation og ligestilling, klima og Gaza bliver så betændte, så handler det ikke kun om politisk uenighed, men også om en demokratikløft.

Der er en gruppe – især yngre mennesker - som mener, at rammerne om den demokratiske samtale ikke giver plads til deres stemmer og synspunkter. De føler sig ikke inkluderet, set eller inviteret.

På den anden side er der så et helt politisk system, en masse institutioner og organisationer, der gennem generationer har udviklet og styrket det danske samfund gennem tålmodig dialog og lange forhandlinger.

Her er en opgave, hvor Folkemødet kan spille en helt afgørende og vigtig rolle.

Ikke som en ekstra myndighed, der anviser, om det er model a eller b, der er den rigtige, men som facilitator for en vigtig og svær debat.

{{toplink}}

Fungerer det danske demokrati tilfredsstillende? Hvad er de bedste rammer for den demokratiske samtale? Er der nye demokratiske arbejdsmetoder, som kan samle i stedet for at splitte?

Den debat er ikke nødvendigvis en fest, men der er brug for at tage den, hvis Folkemødet også i fremtiden skal kunne rumme mange forskellige stemmer og vise nye veje for demokratiet.

debat@altinget.dk