Folkemødets debatter opnår ligestilling: "Ej, er det rigtigt?" udbryder formand

Der er en god og en dårlig ligestillingsnyhed gemt i årets folkemødeprogram.

Den gode er, at med 48 procent kvinder og 52 procent mænd som deltagere i samtlige arrangementer som debatter, workshops, koncerter og andre events, er der så godt som ligestilling mellem kønnene på scenerne på årets bornholmske demokratifestival.

Det er tal, der får smilet frem hos Folkemødets bestyrelsesformand, Vibe Klarup.

"Ej, er det rigtigt!" udbryder hun, da hun bliver præsenteret for tallene. "Det er også på tide," tilføjer hun.

Den dårlige nyhed er til gengæld, at Folkemødets lyksalige situation er et særsyn i det generelle debatunivers. I avisernes debatspalter er fordelingen nemlig stadig skæv med blot 34 procent indlæg skrevet af kvinder 2023.

Begge tal stammer fra undersøgelser udarbejdet af centrum-venstre tænketanken Cevea, og de er baseret på egne dataudtræk fra folkemødeprogrammet og suppleret med optællinger fra blandt andet Kvinfo.

Opfordrer arrangører til selvkritik

Vibe Klarup har gennem årene oplevet flere kvindelige moderatorer og debattører, der har udtrykt forundring og utilfredshed – blandt andet på sociale medier – med, at Folkemødet ikke har været i stand til at levere på ligestillingen. 

Til trods for kritikken forklarer hun, at Folkemødet ikke selv har foretaget systematiske optællinger af kønsfordelingen ved arrangementerne. Man har heller ikke nogen måltal for antallet af mænd og kvinder.

 

"Vi har holdt øje med andres optællinger og meldinger og været nedtrykte. Og det har vi brugt som afsæt for dialog med arrangørerne om at komme ind i kampen," siger hun.

Hverken bestyrelsen eller sekretariatet har imidlertid haft behov for at indføre regulære krav eller tvang.

"Det er ikke noget, vi skal diktere, men vi opfordrer arrangørerne til at kigge selvkritisk på debatterne og se på, hvem der mangler," siger hun.

Folkemødet har til gengæld et bredt princip om, at "dem, vi taler om, skal tale selv". Det gælder både unge, mennesker med handicap, i udsatte positioner eller med anden etnicitet end dansk, forklarer Vibe Klarup.

"Nu er vi i mål med det klassiske; at være lige på kvinder og mænd. Så kan vi tage fat på en anden målsætning om at få flere brune mennesker med," siger hun.

 

{{toplink}}

Det civile har udmanøvreret medierne

Men hvor Folkemødet tilsyneladende uden større pressionsmidler og anstrengelser har opnået ligelig kønsrepræsentation i debatterne, ser det anderledes kedeligt ud i avisernes debatspalter.

Her går der således to mandlige debattører for hver kvindelig, viser Ceveas undersøgelse baseret på en gennemgang af i alt 19.630 debatindlæg og ledere i 2023 i otte landsdækkende aviser.

Det er dog et gennemsnit, der dækker over en spredning fra 28 procent kvindelige debattører (Børsen) til 42 procent (Information)

På Altinget, som ikke er inkluderet i Ceveas undersøgelse, viser en intern optælling en andel på 40 procent kvindelige debattører. Undersøgelsen er baseret på 621 debattører udvalgt ved stikprøver foretaget i otte forskellige måneder.

Hanne Jørndrup, lektor og ph.d. ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskabs Center for Nyhedsforskning på RUC kalder de to opgørelsers resultater et wake-up-call for mediebranchen.

"Tallene viser, at når civilsamfundet selv bogstavelig talt sætter scenen og debatten, så kan de godt finde dem, der er noget ved musikken – altså de relevante, faglige debattører, som har noget at byde på," siger hun og tilføjer, at tallene er med til at understrege en af hendes universelle pointer: 

"Medierne er ikke i trit med den virkelige verden, hvor der findes masser af dygtige kvindelige debattører. Når medierne undskylder sig med, at der ikke er nok kvinder blandt debattører og kilder, så passer det simpelthen ikke. De findes både i private virksomheder, ngo’er, forskningsinstitutioner og kommuner, og i civilsamfundet ved man godt, hvem der er værd at lytte på."

Foreslår mediestøtte med mangfoldighedskrav og BBC-model 

Derfor er Hanne Jørndrups bedste råd til medier, som er på Folkemødet, at de benytter lejligheden til at gå rundt til debatterne og få opdateret deres kildelister.

"Når man ser på programmet og deltagerne, finder man selvfølgelig mange, man kender fra den offentlige debat i forvejen, men også mange man ikke kender," lyder det.

Og det er – hvis det forbliver sådan også i mediespalterne – ærgerligt.

"Konsekvenserne af skæv repræsentation er både, at der noget talent, der ikke kommer frem og at vi går glip af perspektiver i debatten og konsekvenser ved lovgivning. Kun at lytte til veluddannede hvide mænd fra byerne svarer til at sige, man kun hører på dem, der kommer fra Jylland, og glemmer, at der også kan være vigtige stemmer på Sjælland og Fyn" sammenligner Hanne Jørndrup.

Ud over at medierne griber i egen barm og udvider horisonten til Folkemødet er et af hendes bedste bud på at skabe reel forandring at binde den politisk forhandlede mediestøtte op på krav om rapportering på mangfoldighed. Det handler ikke, understreger hun, om kvoter, men om at skabe en bevidsthed.

Og så fremhæver hun mediemastodonten BBC, der i flere år har arbejdet med den såkaldte 50-20-12 målsætning:

50 procent kvinder, 20 procent etniske minoriteter og 12 procent med handicap blandt de ansatte.

"Det virker som om, de har erkendt, at hvis man bare bliver ved med at lave nyheder, som man gjorde for 50 år siden, tørrer indtjeningen ud. Den tankegang kunne den danske mediebranche med fordel tage til sig i forhold til mangfoldighed på alle parametre: Hvis man præsenterer et billede af verden som maskulin, hvid, urban middelklasse, har man heller ikke de andre som kunder," pointerer hun.

Stadig kønsskævhed i forhold til debatemner 

På det danske Folkemøde har formand Vibe Klarup hænderne oppe over den ligelige kønsfordeling på scenerne. Hun har til gengæld et utålmodigt suk til overs for den ene dråbe malurt i bægeret ved undersøgelsen:

Den viser nemlig, at godt nok er der lige mange mænd og kvinder på scenerne, men til gengæld er der kønnet slagside, når man ser på, hvilke debatter mænd og kvinder deltager i: 

Såkaldt ’hårde’ emner som forsvarspolitik, teknologi og digitalisering samt transport og byggeri har en klar overvægt af mænd (hhv. 68, 61 og 61 procent) mens emner som ligestilling, køn og minoriteter, socialpolitik og integration samt børn, unge og undervisning har kvindelig overvægt på 65, 57 og 56 procent.

"Ja, det er det kønsopdelte arbejdsmarked der slår igennem. Selvom det nok ikke er noget, vi løser i Folkemødet alene, er det nok en god ide at sætte fokus på. Hold op, hvor går ting langsomt," konstaterer hun.

På samtlige områder er der dog sket en klar forbedring, set i forhold til tidligere år. Det viser opgørelser foretaget af Kvinfo. For eksempel er andelen af kvindelige debattører på området forsvarspolitik fra 2019 gået fra 13 til 32 procent og inden for økonomi, finans og skat fra 32 til 42 procent i samme periode.

{{toplink}}

Ikke så slemt endda

Hanne Jørndup er enig i, at forskellene afspejler en skævhed i arbejdsmarkedet, som man ikke kan trylle om, men hun roser Folkemødet for stort set at afspejle, hvordan virkeligheden ser ud.

"Og så eklatante er forskellene heller ikke – igen er Folkemødet mere i trit med de forskellige områder, hvor der stadig er flere kvinder i omsorgsfag og ret få kvinder i toppen af forsvaret," siger hun.

Men selvom det et godt stykke hen ad vejen er uddannelsespolitik, der skal dæmme op for det kønsopdelte arbejdsmarked, kan Folkemødet alligevel også bidrage til en positiv forandring her:

"Der er jo også mange unge, som deltager på Folkemødet, som står for at skulle vælge uddannelse. Og jo mere, de kan se, at både kvinder og mænd kan mene noget om krudt og kugler og pædagogik, jo nemmere er det for dem at se sig selv i forskellige fag og åbne deres bevidsthed om, hvad der er muligt," siger hun. 

gsb@altinget.dk