DUF: Vejen til stemmeboksen er lang for unge på erhvervsuddannelser. Det skal vi gøre noget ved

Næsten tre ud af fire unge har en holdning til, hvordan Danmark og verden skal udvikle sig, men følelsen af ikke at vide nok er en stopklods for, at unge deltager mere i vores demokrati, skriver Christine Ravn Lund.

”Prisen på en pakke cigaretter skal hæves – ja går til højre, nej går til venstre.” Eleverne trasker søvnigt over det linoleumsrøde gulv, og klasselokalet deler sig i to grupper ud for de laminerede skilte med ”ja” og ”nej”.

Vi er på grundforløbet på Frederiksberg TEC, klokken er 8.30, og eleverne er til Demokratiets Dag.

”Dig der, hvorfor har du stillet dig ved nej?” forsøger DUF’s gæsteunderviser sig til en 16-årig fyr med AirPods i ørene. ”Øhm… Det er allerede dyrt at ryge,” lyder svaret.

Engagementet er begrænset, men samtalen tager langsomt fart, indtil dilemmaet ”EU skal indføre mindsteløn” sætter ild til debatten. Jonas har som den eneste placeret sig ved ”nej”. ”Hvad laver du?” protesterer hans kammerater. Debatten er ivrig, og han får overbevist dem om, at en EU-mindsteløn ikke er en fordel, og hele ja-gruppen skifter side.

Scenen beskriver en typisk Demokratiets Dag, en temadag om demokrati og politik, som vi i DUF afholder på erhvervsuddannelserne. Her ser vi gang på gang, at eleverne har masser af holdninger til samfundet, hvis bare man kradser lidt i den morgentrætte overflade.

Alligevel er det hos unge – særligt på erhvervsuddannelserne – at vejen til stemmeboksen kan virke lang. Blandt erhvervsskoleelverne er valgdeltagelsen 13 procentpoint lavere end blandt jævnaldrende på de gymnasiale uddannelser.

Demokratiet skal vindes for hver ny generation

Jeg tror ikke, at det for unge er et aktivt fravalg af demokratiet. Det er et tegn på, at demokratiet skal vindes for hver ny generation. Og at vi som samfund skal gøre os umage for at engagere alle unge i vores demokrati.

For mange unge har lav demokratisk selvtillid. DUF's Demokratianalyse 2021 viser, at næsten tre ud af fire unge har en holdning til, hvordan Danmark og verden skal udvikle sig, men følelsen af ikke at vide nok er en stopklods for, at unge deltager mere i vores demokrati.

Det er bekymrende, at der er en gruppe blandt unge, som har holdninger til samfundet, men ikke føler sig gode nok til at udtrykke den.

Hvis vi vil sikre et stærkt demokratisk fællesskab i fremtiden, kræver det, at vi som samfund bliver bedre til at inddrage alle unge i demokratiet og tager unges stemme alvorligt.

Det kræver en indsats fra os alle. Også mellem valg. For demokrati er en livsform. Vi skal tale om samfundsemner rundt om spisebordet. Vi skal have politiske engagerede og kandidater, som unge kan spejle sig i. Og at vi skal stoppe med mudderkast i politiske debatter og medierne.

Viden og vaner øger valgdeltagelsen

I DUF tror vi på, at viden, inklusion og gode vaner er vejen frem til en stærkere demokratisk selvtillid og en højere valgdeltagelse.

Vi tror på, at det handler om at engagere unge. Derfor har vi siden 2017 afholdt Demokratiets Dag på landets erhvervsskoler og FGU-institutioner for at bringe politik og dialog ud på skolerne og ind i elevernes hverdag.

Her i efteråret afholder vi mere end 50 Demokratiets Dag-arrangementer rundt i landet, og vi ved, at initiativet er med til at tænde en demokratisk ild hos unge. Det er med til at udbrede en viden om, at demokrati er mere end bare et kryds – det er et fællesskab.

Derfor er det vigtigt, at vi frem mod det kommende folketingsvalg retter en indsats mod unge, så vi kan få alle med ind i vores demokratiske fællesskab.

Det kan være ved at afholde Demokratiets Dag, at kommunen tager initiativ til SMS-kampagner målrettet unge, og at kandidater til Folketinget prioriterer at komme ud og snakke med unge på uddannelsesinstitutionerne.

På den måde kan vi øge den demokratiske selvtillid og styrke unges tro på, at deres mening rent faktisk betyder noget.

Det er nemlig i samtalerne med hinanden, at unges stemmer bliver skabt, formet og formidlet. Det er gennem diskussionerne, vi stifter bekendtskab med nye holdninger, nye venskaber, får udfordret vores syn på verden, og vi får tændt en ild i forhold til at bruge vores stemme.

Tilbage til Demokratiets Dag på Frederiksberg er klassen nået til sidste spørgsmål. ”Jeg vil selv kunne gøre det bedre end de politikere, vi har lige nu,” lyder det. Samtlige elever stiller sig ved ”nej”.

Jeg drømmer om et demokrati, hvor alle er med til demokratiets fest. Lad os starte med at gøre dette til valget, hvor vi får alle unge ned i stemmeboksen.

{{toplink}}

Forrige artikel Forsker: Ungdomsforelskelsen i demokratiet fordufter efter første kryds. Det afslører en kæmpe generationskløft Forsker: Ungdomsforelskelsen i demokratiet fordufter efter første kryds. Det afslører en kæmpe generationskløft Næste artikel Demokratirådgiver: Borgerinddragelse kan redde demokratiet Demokratirådgiver: Borgerinddragelse kan redde demokratiet