Chefer: Vi skal analysere og bevare fællesskabets innovative kræfter

Af Jonas Keiding Lindholm og Sine Egede
Direktør, Tænketanken Mandag Morgen og chef for det sociale område, Bikubenfonden

Ud af det blå melder en dødelig virus så sin ankomst, eroderer virkeligheden som vi kender den, og katalyserer en frisættende fornyelse og nødvendig problemløsning i store dele af socialsektoren. På blot 10 uger.

Socialsektoren lærte på kort tid, hvad enhver skuespiller ved: Man improviserer uden et manuskript.

Den omfattende krisedrevne respons og tilpasning til den abrupte virkelighed, som coronaen og den efterfølgende nedlukning af samfundet præsenterede, pirrer til nysgerrigheden.

Nysgerrigheden efter at forstå, dokumentere og lære.

Analyse af socialsektorens omstilling
Med et særligt fokus på socialsektoren – både den civile og offentlige – har vi, Tænketanken Mandag Morgen og Bikubenfonden sat os for at foretage en realtidsanalyse af coronaomstillingen siden midten af marts.

Hvordan reagerede civilsamfundet og de kommunale tilbud på socialområdet under krisen? Hvilke nye programmer og indsatser blev iværksat for at hjælpe sårbare medborgere?

Hvordan omstillede organisationerne sig til den nye modus, og hvilke interne for eksempel ledelsesmæssige, finansielle eller organisationskulturelle med videre aspekter gjorde omstillingen mulig - eller begrænsede den?

Og ikke mindst: Hvilke vigtige systemiske innovationer er blevet gennemført i socialsektoren de seneste 10 uger for eksempel i form af akut regel- og procedureforenkling, nye partnerskaber på tværs af sektor- og faggrænser.

Den akutte fase
Det ville være meningsløst at udpege særlige mønstre, dilemmaer og perspektiver i socialsektorens akutte coronarespons på forkant af selve undersøgelsen, som vil blive foretaget over de næste fire måneder ved hjælp af både surveys, interviews og cases.  

Så lad os derfor i stedet sætte et par ord på, hvorfor vi er optaget af at forstå og formidle omstillingerne i den akutte fase.

En ting er sikkert: Newtons 3. lov synes ophævet siden medio marts. Det er loven om, at al aktion medfører en reaktion af en tilsvarende styrke.

Mange ledere, konsulenter og ansatte har prøvet det igen og igen: Innovative ideer mødes ofte med forudsigelig skepsis og modstand i deres organisation.

Innovationens udfordringer
Snæver lovgivning og rigid målstyring, bureaukrati, vante roller og relationer og manglende risikovillighed bremser ofte disruptive ideer.

Det gælder for eksempel vidtgående borgercentrede socialindsatser, nye tværsektorielle alliancer og forpligtende partnerskaber med stor kraft eller blot med langsommelig sagsbehandling og komplekse beslutningsprocesser.

Nuvel, det er sat lidt på spidsen, men innovation er en vanskelig størrelse, ikke kun i den civile og sociale sektor, men i høj grad også der.

Den erfaring har vi draget gennem mange års arbejde med velfærdsinnovation i Bikubenfonden og Tænketanken Mandag Morgen.

Med hjertet og viljekraften som trækmotor har offentlige og civile organisationer hver for sig og i nye smidige samarbejder hævet blikket op over procedurer, målstyring og lignende for at fokusere på kerneopgaven: Hjælpen til udsatte og sårbare medborgere under krisen.

Fællesskabet trumfer
Coronaen har på kort tid vist, hvad man kan udrette med fælles mål, agilt og modigt lederskab, fællesskabsånd og tillid til omstillingsparate medarbejdere.

Det kan trumfe bureaukrati, indbyrdes skepsis, konkurrerende mål, divergerende incitamenter og langsommelige sagsgange.

Pludselig kan medarbejdere udlånes på tværs af fag- og sektorgrænser, der organiseres hjælpenetværk, it-løsninger til at understøtte kerneopgaven tages i brug og skubber på for et digitalt mindset.

Organisationer stiller sine kvadratmetre til rådighed for hinanden, der etableres 24 timers rådgivninger og støtte, visiteringsregler afbureaukratiseres og der lanceres smidige fondsuddelinger og ministerielt udmeldte sektorpartnerskaber på det sociale område.

En virus har i bund og grund på rekordtid drevet en hidtil uset vilje til at nyskabe.

Danskerne har også bakket op med imponerende medmenneskelig largesse ved at slutte op om de frivillige sociale organisationer og etablere et utal af egne hjælpenetværk i byer, boligområder og opgange.

Afsavn
Ikke alt er naturligvis rosenrødt, hverken på den store samfundsøkonomiske klinge eller for de mange sårbare borgere, som har været isoleret rundt om i egne hjem eller på institutioner, ikke har fået behandling eller har mistet deres arbejde.

Den fysiske kontakt med varme, nærhed, grin og glæde med ligesindede i de fysiske fællesskaber i foreninger og klubber og med venner og pårørende på bosteder og ældrecentre har været stærkt savnet.

Derudover har der været dele af socialområdet, hvor vi kunne have ønsket os at se mere nyskabelse, end der er sket.

Krisespørgsmål 
I takt med samfundets gradvise normalisering, trænger væsentlige spørgsmål sig på: Genfinder Newtons 3. lov sin lovmæssighed?

Fordufter innovationskraften og forandringsparatheden i den civile og sociale sektor med det aftagende smittetryk, når de kun midlertidige systemiske regelforenklinger og kortvarige innovationspuljer udløber, og de generelt sejlivede organisationskulturer og incitamentstrukturer tager over?

Eller udgør nybruddene i den sociale sektor under kriseresponsen en ny prisme, hvorigennem vi skal forstå socialsektorens innovationskraft, indretning og ydelser fremadrettet.

Hvordan kan den kriseskabte omstilling, grænsenedbrydning og de mange nye partnerskaber medvirke til at rykke nødvendige hegnspæle i den sociale sektor fremover?

I Bikubenfonden og Tænketanken Mandag Morgen håber vi på at kunne besvare nogle af disse afgørende spørgsmål og bidrage til den bredere læringsforståelse af coronaresponsen i samfundet, når vi præsenterer analysens resultater og perspektiver tidligt i efteråret.

Viden og indsigt til fremtiden
Hvis vi bliver klogere på, hvilke typer af modtryk som pludselig forsvandt under corona og som derfor muliggjorde nyskabelse, er vi også bedre rustet til at tale om, hvordan vi undgår at det modtryk kommer tilbage igen for fuld styrke.

På samme måde vil indsigt i det modtryk, der forhindrede nyskabelse under corona, være et godt grundlag for drøftelser af, hvordan vi øger resiliensen på socialområdet fremover.

Vi håber, at analysen vil medvirke til at præge den fremtidsorientering, som må og skal finde sted politisk og internt i socialsektoren.

For de strukturelt betingede uligheder og sårbarheder for samfundets udsatte – børn, unge og ældre – som eksisterede før krisen, eksisterer også efter den.

Medmindre vi altså lærer af, hvordan Newtons lov blev ophævet de sidste 10 uger.  

Dele af analysen vedrørende coronaomstillingen i civilsamfundet foretages sammen med Tuborg Fondet, som i særdeleshed er engageret i coronainnovationen blandt de sociale ungdomsorganisationer.

debat@altinget.dk