Brancheformand: Corona udstiller civilsamfundets styrker og svagheder

Af Per Fruerled
Formand, Civilsamfundets Brancheforening, direktør, Danske Døves Landsforbund

I denne krisetid træder styrker og svagheder i samfundet tydeligt frem. Det er som om alt bliver set med et forstørrelsesglas lige nu.

Det, som i forvejen rummede store potentialer, vokser frem med fuld styrke. Og der, hvor der i forvejen var udfordringer, bliver det helt åbenlyst for alle nu.

Hvis vi lægger forstørrelsesglasset ind over civilsamfundet, er synet det samme.

Nye behov
Krisen har virkelig vist, hvorfor det er så vigtigt, at vi har et civilsamfund med et væld af organisationer, der løfter en helt afgørende indsats, både på socialområdet, sundhedsområdet og andre steder.

Organisationerne har i løbet af ingen tid afdækket, hvilke nye behov der er opstået og har på rekordtid omstillet deres tilbud og aktiviteter til at dække nye behov – oven i købet på nye, ofte digitale, måder.

Organisationerne er i øjenhøjde med borgerne, og aktørerne har løftet en kæmpe indsats over for rigtig mange mennesker i vanskelige livssituationer.

Samtidig har den aktuelle krise og forstørrelsesglasset også stillet skarpt på den største svaghed ved civilsamfundet - nemlig det for rigtig mange organisationers alt for skrøbelige økonomiske fundament.

Økonomiske udfordringer
Mange organisationer oplever lige nu, at de er stærkt udfordrede i forhold til at finansiere deres aktiviteter og til at afholde udgifter – både til eksisterende indsatser og til de nye, som der er taget initiativ til på grund af coronakrisen.

De mere kommercielle indtægtskilder er stort set fraværende: Genbrugsbutikker er lukkede, cafeer og arrangementer, der skulle generere midler til indsatserne ligeså.

Indsamlingerne er aflyst, udskudt eller har fundet en anden, mindre favorabel form. Projektmidler, som man skulle bruge på et projekt, der lige nu ikke kan realiseres, ligger stille og kan ikke bruges til nye, meget mere relevante indsatser.

Behov for langsigtet finansering
Den nuværende situation viser med al tydelighed, hvor afhængige vi som (velfærds)samfund er af at have et stærkt civilsamfund også i fremtiden. Den viser lige så tydeligt, at der er behov for en bedre, mere stabil og mere langsigtet finansiering af civilsamfundets indsatser.

Omstillingsparathed kræver også en omstillingsparat økonomi, der kan følge med.

Det kan den nuværende pulje- og projektøkonomi ikke levere, men fremtiden udfordres af, at man stadig ikke er kommet videre med at drøfte, hvad der skal sættes i stedet for satspuljen.

Der mangler en plan for den fremtidige finansiering for civilsamfundet, og det haster med at komme i gang.

En stærk fælles indsats
I en ny virkelighed efter denne krise vil der kun være endnu mere brug for os civilsamfundsorganisationer på socialområdet og sundhedsområdet til at løfte vigtige tilbud for nogen af samfundets mest udsatte grupper.

Ikke i stedet for de kommunale indsatser eller private tilbud, men som et stærkt supplement til dem. Vi har i krisen vist, hvor stærke vi er, hvis vi står sammen og finder nye løsninger.

I Civilsamfundets Brancheforening håber vi på, at der, når der er en smule mere ro, vil blive samlet op på alle de gode erfaringer og nye samarbejdsformer, der er opstået, så vi alle sammen kan blive klogere på os selv og på potentialerne i samspillet mellem forskellige aktører.

Evaluering er afgørende
Vi foreslår konkret, at der skal igangsættes en evaluering af civilsamfundets coronaindsatser på af tværs af sektoren og i samspillet med offentlige og private tilbud.

Vi skal vidensdele med hinanden og på den måde sikre, at vi alle sammen kommer klogere ud af krisen.

Med den viden, og med en mere varig og stabil finansiering, er civilsamfundsorganisationerne godt rustet til at være en del af løsningen fremover - i krisetider og når hverdagen forhåbentlig langsomt vender tilbage.

debat@altinget.dk