Sveriges ungdomsorganisationer: Investering i civilsamfundet er vejen til at bekæmpe ensomhed hos børn og unge

Norden er et unikt sted i den nordlige del af Europa, hvor velfærdssamfund er forenet med kolde vintre og milde somre. De nordiske lande har lignende sprog og kulturer samt en lang tradition for samarbejde og ansvar.

EU, Nordisk Ministerråd, Arktisk Råd og snart Nato er nogle af de fora, hvor der foregår et aktivt samarbejde. Det er ikke kun på inter- eller overnationalt niveau, at samarbejdet finder sted. I det nordiske civilsamfund og mellem mennesker opstår der projekter og samarbejder til gavn for os, der bor og arbejder i de nordlige lande i Europa.

Forene det unge civilsamfund

I løbet af det første halvår af 2023 har Sverige formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, og i hele 2024 vil Sveriges formandskab for Nordisk Ministerråd finde sted. Det er ikke nogen let opgave at holde Rådet samlet til spørgsmål lige fra Middelhavslandene i syd til Nordkap i nord!

Til det kommende formandskab for Nordisk Ministerråd ønsker vi initiativer, der forener det unge civilsamfund på tværs af landegrænser. Observere, finansiere og give det unge civilsamfund betingelserne for at udfylde rollen som demokratiske aktører og at give børn og unge magt over deres liv og samfundets udvikling, samt en meningsfuld fritid.

I Norden er der et edderkoppespind af organisationer og et stærkt ungt civilsamfund. Emnerne varierer vidt og bredt, hvor alt fra støtteorganisationer for nyankomne, politiske partier, afholdsorganisationer, minoritetsorganisationer, fagforeninger, hjælpeorganisationer, hobby- og spilforeninger, trossamfund og fredsorganisationer er repræsenteret.

Civilsamfundet muliggør et socialt fællesskab

Ungdomsbevægelsen består af alle disse typer organisationer, som forener børn og unge omkring interesser, problemstillinger eller identitet. Ud over at forfølge politiske spørgsmål, fortalervirksomhed, kræve ansvarlighed og danne demokrater, opfylder civilsamfundet en anden vigtig rolle i samfundet at – opbygningen af en social platform. Mindre udstødelse, mindre ensomhed og en følelse af sammenhæng er den sociale dimension af det unge civilsamfunds evner.

Et udvalg af gode eksempler på initiativer inden for det svenske civilsamfund er: Mental sundhed på skemaet (skoleuddannelse i mental velvære), Mind Unga (Sveriges første nyhedsrum for unges mentale sundhed) og Fritidsbanken (udlån af sports- og udendørs udstyr). For at forbedre børn og unges generelle trivsel skal vi se flere gode initiativer, og vi skal blive bedre til at anerkende børne- og ungdomsorganisationernes evne til at bringe mennesker sammen fra de små børn til de unge voksne. Det muliggør et socialt fællesskab, der bidrager til en samfundsudvikling præget af tilhørsforhold og menneskelighed.

Fra det lokale ungdomshus i Odense til elevrådet i Rovaniemi (by i Lapland, red.) finder man politisk indflydelse, men også platformsopbygning for engagerede mennesker til at mødes og arbejde for fælles mål, der gavner de medmennesker, som bor og arbejder omkring dem.

Øget kontrol øger eksklusion

Frivilligt arbejde er gratis, men det koster penge at organisere civilsamfundet. Manglende politisk vilje, øget kontrol og administrative krav og stramning af frigørelsesmuligheder for civilsamfundsorganisationer reducerer ikke kun det demokratiske rum for borgeren. Det øger eksklusion og ensomhed hos den enkelte.

Selvom pandemien officielt er forbi ifølge WHO, og Covid-19 kan føles fjern, er det nu, vi begynder at forstå dens virkninger. De nordiske landes corona-strategi var divergerende, men uanset om landets regering valgte hård nedlukning eller flokmutation, har pandemien sat sit præg på den enkelte borger. Manglen på fysiske mødesteder, interaktion mellem mennesker og lukkede arbejdspladser og skoler har banet vejen for ensomhed og psykisk sygdom.

Civilsamfundets tidligere opgave med at fungere som platformsbygning for interaktion og mødesteder for borgeren blev flyttet fra studenterforeninger, spejderhytter og fritidshuse til digitale platforme. Vi lærte at tilpasse os situationen. Den digitale omstilling skal ses som en erstatning, men ikke en langsigtet løsning.

{{toplink}}

Nordisk samarbejde mod mistrivsel

Med vores lignende forhold i Norden kan vi tage de udfordringer op, som vi nu forstår. Nøgleordene er præget af samarbejde og erfaringsudveksling, på tværs af landegrænser og inden for Norden.

Hvad er vejen frem for det nordiske samarbejde om bekæmpelse af ensomhed og psykisk sygdom? Det har vi tre bud på.

• Betydningen af frie midler for foreningernes evne til at opfylde identificerede behov

Civilsamfundet kender ofte bedst målgruppens behov. Men i stedet for at imødekomme disse behov, skal du ofte skabe innovative måder at arbejde på for at imødekomme finansmænds krav. I stedet for at bygge gulve af fungerende aktiviteter skal foreninger altid tænke nyt.

Samfundet og politikken er nødt til at anerkende civilsamfundets centrale sociale rolle, der skaber demokrater, fællesskab, værdi for individet og bekæmper ensomhed og psykisk sygdom.

Civilsamfundet har en afgørende rolle at spille med hensyn til at fremme social og mental sundhed for dets medlemmer, og vi bør derfor behandles i overensstemmelse hermed.

Børne- og ungdomsorganisationernes rolle tages ofte for givet. I stedet for at styrke betingelserne for, at foreningerne kan inkludere flere mennesker, etablere sig flere steder og stille deres aktiviteter til rådighed, beskyldes vi for ikke at inkludere nok, og når der investeres, sker det kun mod enkeltpersoner.

Mere finansiering til organisationerne

Alle investeringer i ungdomsforeninger er gode. Men politikerne må ikke glemme, at hvis organisationerne skal have kapacitet til at styrke deres arbejde og få flere mennesker ud i samfundet, skal organisationernes økonomiske vilkår og kapacitet styrkes.

En udvidelse af de frie midler i dagens statstilskud vil gøre det muligt at opretholde eksisterende aktiviteter, mens foreninger kan øge ambitionerne og få flere mennesker involveret. Hvis vi kan fastlægge en fælles holdning for de nordiske lande til finansiering, vil samarbejdsevnen og græsrodsbevægelserne i vores respektive lande blive styrket.

• Vigtigheden af aktive medlemskaber

Hvorvidt man er en aktivt eller passivt medlem har stor betydning for den enkelte, men det aktive medlemskab kommer alle til gode. Idræt, foreninger og engagement fremmer folkesundheden og bidrager til meningsfuld fritid for de aktive, hvilket er et stærkt incitament til at modvirke ensomhed og psykisk sygdom.

For at gøre det muligt for flere mennesker, er vi nødt til at sænke de økonomiske tærskler for foreninger. I takt med at samfundets udfordringer øges, og børns og unges levevilkår forringes, er civilsamfundet en central aktør i opfyldelsen af materielle behov, fællesskab og empowerment.

Når flere mennesker inddrages, får flere mennesker adgang til demokratiets redskaber og dermed mulighed for at være med til at forme samfundet. At det skal være nemt, lystbetonet, billigt og sikkert at involvere sig, er en forudsætning.

Desuden skal foreningernes økonomiske kapacitet styrkes, så de kan etablere sig nye steder og dermed skabe en stærk lokal tilstedeværelse. Børne- og ungdomsorganisationerne udmærker sig ved at være et område, hvor børn og unge ikke kun ses som målgruppe, men er steder, hvor børn og unge selv har magt og ledelse.

• Fortsat samarbejde i fokus

De nordiske lande har en lang tradition for samarbejde, og når samarbejde er nøgleordet, er der udviklingsmuligheder på både internationalt og individuelt plan. Gode sundhedsindsatser, foreninger og aktiv fritid bidrager til øget selvværd og sundhedsmæssige fordele for den enkelte.

debat@altinget.dk