Pia Kjærsgaard vinder mandat over næstformand

Med 6.084 personlige stemmer sikrer Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard, en plads i Folketinget. DF-næstformand ryger ud.

I Sjællands Storkreds har Dansk Folkepartis stifter, Pia Kjærsgaard, og næstformand, René Christensen, kæmpet om ét mandat.

Men efter de personlige stemmer er talt op, står det klart, at Pia Kjærsgaard fortsætter sin gang i Folketinget.

Stemmeoptællingen viser, at Pia Kjærsgaard har fået 6.084 personlige stemmer, imens René Christensen har fået 4.143 personlige stemmer.

Det betyder også, at Dansk Folkeparti mister sin næstformand, når René Christensen må rydde sit skrivebord efter 14 år som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.

I løbet af sin parlamentariske karriere har René Christensen været næstformand for DF's folketingsgruppe og bestridt en række ordførerposter, heriblandt beskæftigelse, klima, energi, forsyning, miljø og social dumping.

Dansk Folkeparti har oplevet stor tilbagegang til det seneste valg. I 2019 fik partiet 16 mandater, men prognoser spår, at partiet får helt ned til fem mandater i 2022.

{{toplink}} 

Forrige artikel Grønland sender to røde mandater i Folketinget Grønland sender to røde mandater i Folketinget Næste artikel Mette Frederiksen går voldsomt frem i personligt stemmetal Mette Frederiksen går voldsomt frem i personligt stemmetal