Bo Nilsson stopper som direktør i Nets

Nets fusionerer med den italienske betalingsvirksomhed Nexi. I den forbindelse stopper Bo Nilsson som Nets-direktør. Han fortsætter i bestyrelsen.

Betalingsvirksomhederne Nets og italienske Nexi er fusioneret. 

Det skriver Nets i en pressemeddelelse.

Fusionen betyder, at Bo Nilsson fratræder sin direktørpost. Det fusionerede selskab, der også tæller SIA, vil få Paolo Bertoluzzo som direktør.

Bo Nilsson bliver medlem af selskabets øverste bestyrelse og bestyrelsesformand for Nets. 

Den nye koncern driver forretninger i 25 lande, men Danmark vil fortsat spille en særlig rolle, siger Bo Nilsson.

"Norden, og ikke mindst Danmark, vil fortsat være et vigtigt regionalt kraftcenter for den nye koncern, der med fordel vil kunne trække på den ekspertise, vi har opbygget ved at servicere en af de mest digitalt avancerede regioner i Europa," siger Bo Nilsson i pressemeddelelsen.

Fusionen ventes at træde i kraft inden efteråret 2021. 

Forrige artikel Martin Henriksen vil være borgmester i Stevns Næste artikel Henrik Dahl valgt som LA-spids i Sydjylland