Den blev symbolet på iltsvind i danske farvande: Nu åbner regeringen for at slække på indsatsen ved Vejle Fjord
Vejle Fjord kan tåle mere gødning fra landbruget end hidtil forventet. Sådan ser det ud i to ud af Finansministeriets tre nye beregninger i udskældt kvælstofrapport, der skal tegne vejen til godt vandmiljø i danske farvande.
For blot et halvt år siden stod hundredvis af mennesker samlet ved Skyttehushaven i Vejle for at begrave Vejle Fjord.
Fjorden er nemlig blevet symbol på de store problemer med iltsvind i de danske farvande, der har ført til fiskedød, fedtemøg og grumset vand i flere vandområder.
Så sent som i sommers kom fjorden endda på miljøminister Magnus Heunickes redningsliste over fjorde, der kræver livgivende hjælp for at få godt vandmiljø i 2027.
Men nu åbner en ny rapport fra Finansministeriet for, at fjorden kan tåle mere gødning fra landbruget, end regeringen tidligere vurderede.
"Det er nonsens at påstå, at der ikke er miljøproblemer i Vejle Fjord. Man har bare brugt nogle andre, forældede regnemetoder, der får det til at se mere optimistisk ud,” siger Stiig Markager, der er havmiljøprofessor ved Aarhus Universitet.
Også Danmarks Naturfredningsforening stiller sig uforstående for, at landbruget muligvis kan se frem til at gøde mere end forventet ved Vejle Fjord.
“Det forekommer utroværdigt, at områder, der lider voldsomt af iltsvind, ikke har det samme indsatsbehov. Skulle den akutpakke, som kommunen og landbruget i Vejle har lagt en kæmpe indsats for at nå i mål med, så være ubegrundet?” siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i DN.
Ud over Vejle Fjord åbner Finansministeriet også for at lade kvælstofindsatsen falde i flere andre vandområder. Se nogle af områderne her.
Kvælstofindsats svinger i tre scenarier
Den nye rapport fra Finansministeriet kommer, fordi regeringen sammen med partierne bag landbrugsaftalen fra 2021 har aftalt at genbesøge den danske kvælstofindsats i år.
Hidtil har man vurderet, at der var brug for at reducere udledningen af kvælstof med 13.000 tons om året for at nå EU’s vandrammedirektiv i 2027. Da landbruget er ansvarlige for størstedelen af Danmarks kvælstofudledninger, vil en stor del af reduktionerne skulle komme herfra.
I den nye rapport fra Finansministeriet skitseres der tre nye scenarier for, hvor meget landbruget skal skrue ned for kvælstofudledningen: Ét scenarie, hvor der skal reduceres 1000 tons kvælstof mere om året end hidtil forventet. Og to scenarier, hvor kvælstofindsatsen enten forbliver uændret eller falder en smule.
Selvom kvælstofindsatsen ikke ændrer sig sønderligt på landsplan i de to sidste scenarier, ændrer dog markant på, hvor meget mere landbruget må gøde i en række kystområder.
I den nuværende vurdering skal der reduceres 212 tons kvælstof fra Vejle Fjord for at opnå god økologisk tilstand i vandområdet. Men følger man de to sidste scenarier i Finansministeriets rapport, skal der kun reduceres 140 tons kvælstof for at nå samme mål.
Derudover står landbruget også til at kunne gøde mere end forventet i områder som Odense yderfjord, Østersøen ved Bornholm og ved Djursland.
Til gengæld skal der i de sidste to scenarier skrues op for kvælstofreduktioner i blandt andet Horsens Fjord, Storebælt og ved Jammerland Bugt.
{{toplink}}
Men det giver slet ikke mening at skrue ned for kvælstofindsatsen i nogen områder, siger Stiig Markager.
"Kvælstofudledningen har været konstant de seneste 20 år, og problemerne med iltsvind bliver ikke mindre. De er tværtimod steget,” siger han og uddyber:
“Hvis man vil lave en redelig og retvisende kvælstofindsats, bør man tage udgangspunkt i den høje udledning, der har været de seneste mange år, i stedet for at lave en masse finurlige regnestykker, der tager udgangspunkt i de mest optimistiske scenarier for, hvordan udledningen vil falde.”
Altinget arbejder på at få en kommentar fra minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S).
Se, hvor kvælstofindsatsen kan stige i de forskellige scenarier, her:
Spillet om finansloven forberedes i kulissen: Wammen og Lose har øjnene rettet mod især to partier