Forsker: Vi skal passe på Arktis' sårbare økosystemer

Af Karen Edelvang
Sektionsleder på Institut for Akvatiske Ressourcer ved DTU

Interessen for Arktis har som en snekrystal mange facetter. Det er som en hel ny verdensdel, der åbner sig op. Og gennem EU har vi en forpligtelse til at sikre, at det sker så skånsomt som muligt.

Et særkende ved Arktis (i modsætning til Antarktis) er, at der bor mennesker. En væsentlig del af dem er oprindelige befolkningsgrupper. Derfor er der i høj grad behov for samarbejde med de lokale og inddragelse af deres viden og ekspertise, når området bliver mere tilgængeligt.

Når man taler om ressourcer i Arktis, tænkes der ofte på olie og gas i havbunden, men den væsentligste ressource er den levende, nemlig dyrelivet. Vi kender alle billedet af isbjørnen, der står på en smeltende isflage. Men det dyreliv, der skjuler sig under havoverfladen, er mindst lige så vigtigt.

Der er store økonomiske interesser på spil for fiskeriet, fordi de arktiske oceaner med mindre is uvægerligt vil gøre det nemmere at udnytte både råstofferne og de levende ressourcer i form af fiskeri. Dette vil have stor betydning for de sårbare arktiske økosystemer, der i forvejen er under pres på grund af klimaforandringerne.

Nuværende aftaler varer ikke evigt
Selvom klimaforandringerne påvirker Arktis i særlig grad, så er der fortsat naturgivne forhold, der er bestemt af Arktis' placering tæt mod Nordpolen, der ikke vil forsvinde. Et væsentligt element er, at solen aldrig står særligt højt på himmelen, og at den er helt væk i vinterperioden.

Der vil derfor fortsat være mørkt en stor del af året, hvilket har betydning for både tilgængeligheden og for det biologiske liv. Økosystemerne i Arktis er veltilpassede til de barske forhold, men det er systemer med få individer eller arter, og derfor er de ekstra skrøbelige overfor klimaforandringer og andre miljøpåvirkninger.

I 2018 indgik EU og ni andre parter med arktiske interesser en aftale om at forhindre ureguleret erhvervsfiskeri på det åbne hav i Arktis. Parterne har indvilliget i at forbyde erhvervsfiskeri på åbent hav i det centralarktiske ocean, indtil forskere kan bekræfte, at fiskeri kan udføres på en bæredygtig måde, og indtil parterne enes om mekanismer til at sikre, at udnyttelsen af fiskebestandene er bæredygtig.

Den slags aftaler varer ikke evigt, og i mellemtiden er det vigtigt, at der forskes videre i at få etableret en solid baggrundsviden om økosystemerne. Der er behov for viden om, hvilke fiskearter der findes i dag, samt hvilke der kan tænkes at ville indvandre i fremtiden, når det arktiske hav bliver varmere og mere isfrit.

Lokal og global betydning
I de seneste år har ICES (The International Council for the Exploration of the Sea) etableret flere arbejdsgrupper, der ser på disse forhold. Senest er der på dansk initiativ etableret en arbejdsgruppe, der skal give et overblik over økosystemet ud for Østgrønland.

Dette arbejde er vigtigt i bestræbelserne på at sikre en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. EU's arktiske strategi bør støtte op om disse initiativer, ikke mindst af hensyn til de befolkninger, der lever og er afhængige af det arktiske økosystem som en del af deres hverdag og deres kultur. Over 90 procent af Grønlands eksport kommer eksempelvis fra fiskeriet.

I disse år smelter havisen i det centralarktiske ocean nord for Grønland hurtigt. Det åbner op for mulighederne for en anden vigtig infrastruktur, nemlig skibstrafikken.

Rusland ønsker at åbne Nordøstpassagen yderligere op for kommerciel skibstrafik. Der er store internationale interesser på spil, og her er det vigtigt, at EU også er med til at sikre, at der bliver taget hensyn til de sårbare arktiske økosystemer.

Vi skal passe på Arktis' sårbare økosystemer. De har både lokal og global betydning.

debat@altinget.dk