Danmark kan risikere at stå alene med kongerigets arktiske strategi

SOLO: Danmark skal ikke tro, at Grønland og Færøerne per automatik bakker op om kongerigets kommende 10-årige arktiske strategi, lyder det fra både Nuuk og Tórshavn.

Når udenrigsminister Jeppe Kofod i starten af det nye år forventes at fremlægge Kongeriget Danmarks arktiske strategi for de næste ti år, så er det langt fra sikkert, at alle tre rigsdele vil stå som afsender på strategien. Det kan meget vel gå hen og blive en strategi, som alene Danmark står bag.

Det er meldingen fra både Grønlands hovedstad Nuuk og Færøernes hovedstad Tórshavn.

”Grønland skal ikke se sig nødsaget til at være en del af det samlede kongeriges arktiske strategi, hvis ikke Grønland føler, at man i tilstrækkelig høj grad har været medforfatter eller er blevet inddraget i tilstrækkelig grad i processen. Så skal Grønland frasige sig at være med i den samlede arktiske strategi og i stedet lave sin egen,” siger formanden for det grønlandske parlament Inatsisartut's udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, Aleqa Hammond, fra partiet Nunatta Qitornai.

Login