EU-Kommissionen i Danmark: Det vil vi prioritere i vores nye arktiske strategi

Af Stina Soewarta
Repræsentationschef, EU-Kommissionens repræsentation i Danmark

Det er ikke kun en vigtig, men også en rettidig debat, som Altinget tager fat på med EU's nye Arktis-strategi. I det nye år skal EU gerne vedtage en ny politik, så derfor er det godt at få input fra så bred en kreds, som Altinget her har bedt om at deltage.

Politikken på det arktiske område er ganske særlig i og med, at den er indenrigs og udenrigs på samme tid. Finland og Sverige har arktiske områder. Grønland er en del af rigsfællesskabet, men ikke en del af EU, men har samtidig særlige aftaler med EU, hvorfor der hvert år tilflyder Grønland cirka 237 millioner kroner i EU-støtte.

Derfor udarbejdes arktisk politik i et tæt samarbejde mellem EU-Kommissionen, Den Fælles Udenrigstjeneste og medlemslandene. Det er måske en tilfældighed, at der næste år også fremlægges en ny politik for, hvordan EU kan være med til at styrke det multilaterale samarbejde. Og så alligevel ikke.

Det arktiske område er et godt eksempel på, at det er nødvendigt at sammentænke mange politikområder, og at man kun ved multilateralt samarbejde kan bevare et fredeligt Arktis til gavn og glæde for de fire millioner mennesker, der bor der.

Fokus på befolkningen i Arktis
Den nuværende politik, der er vedtaget i 2016, har miljø, klima, bæredygtighed og internationalt samarbejde som sine hjørnesten. De områder vil stadig være vigtige for den fremtidige politik.

Europa har forpligtet sig på at blive klimaneutralt i 2050. Kina har samme målsætning for 2060. Forhåbentlig kan vi med den nye amerikanske administration tage store skridt frem mod opfyldelsen af Parisaftalen.

Derfor har Kommissionen foreslået en reduktion på mindst 55 procent CO2 i 2030. For vi har travlt, hvis vi skal nå frem til at blive et klimaneutralt kontinent i 2050, og vi ser allerede de skræmmende konsekvenser af klimaforandringer i Arktis.

Fokus på de mennesker, der bor i Arktis, er måske der, hvor EU adskiller sig fra andre spillere på banen i området. Kina, som har en stærk interesse i området, er en forhandlingspartner, men også en økonomisk konkurrent og en systempolitisk rival.

Det er vigtigt, at vi i vores forhandlinger ikke glemmer vores principper og holder fokus på, hvordan vi kan hjælpe med at skabe en social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig tilværelse i Arktis.

Geopolitisk Europa
Mange af de input, vi allerede har fået, går på behovet for at sikre bedre forbindelser, både internt og til resten af verden. Under coronakrisen har vi set, hvordan man kan arbejde digitalt, men også hvor afskåret man er, hvis det ikke er muligt.

Derfor er forbindelser, både digitalt og fysisk, et af de områder, vi må se nærmere på. Derudover er finansiering for bæredygtige projekter et andet område, hvor EU har taget syvmileskridt de sidste år.

Med nye regler for hvilke private investeringer, der kan kaldes grønne, og med Den Europæiske Investeringsbanks kommende strategi for mere klimafinansiering er vi et helt andet sted end i 2016, og det kan forhåbentlig komme de nødvendige investeringer i Arktis til gode.

For som Ursula von der Leyen siger, så betyder et ”geopolitisk Europa”, at man forstår forbindelsen mellem de interne beslutninger og de ydre handlinger.

Derfor er fiskeripolitik, klimapolitik og finanspolitik lige så stor en del af den arktiske politik som mere traditionel udenrigspolitik. I sammenhængen mellem de to områder kan der skabes resultater.

Jeg glæder mig meget til den fortsatte debat.

debat@altinget.dk