Aaja Chemnitz med seks forslag: Sådan kan EU hjælpe Arktis

Af Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit)
Medlem af Folketinget

Mens vi i Kongeriget skriver på en ny strategi for Arktis, har EU som så mange andre igangsat revisionen af sin politik for regionen. Og dét med god grund, for vi må sande, at vi er vågnet op til en ny global virkelighed, hvor vi i Arktis ikke kan undsige os den tiltagende opmærksomhed fra nær og fjern – og fra lande som i varierende grad opfatter hinanden som geopolitiske rivaler.

Opmærksomheden og den øgede aktivitet i Arktis, herunder særligt Grønland, bevirker, at alverdens lande må støve deres Arktis-strategier af. Forny, forfine og forbedre.

Og hvad er det så, der har ændret sig, der stiller nye krav til tilgangen til regionen? Her vil jeg nævne to højaktuelle dagsordner, som vi næppe kan komme udenom.

Grønland i klemme
For det første: militær oprustning. Så kort kan det siges. Det er den klassiske oprustningstango, der udspiller sig - USA på den ene side, Rusland på den anden. Og midt imellem Grønland, der ønsker at forblive et lavspændingsområde. For ikke at nævne andre lande, der gerne vil danse med i den arktiske dans, her kan Kina som den største aktør nævnes.

Lavspænding har i årevis været ønsket blandt arktiske stater. I 2008 dannede Ilulissat Erklæringen et stærkt fundament for fortsat fred, lavspænding og samarbejde i Arktis.

Men udviklingen i de geopolitiske forhold uden for regionen påvirker i dag den sikkerhedspolitiske situation, og hvis vi skal bevare fred, lavspænding og samarbejde som vores fælles værdier og mål, så har vi en umådelig stor opgave for os.

EU kan spille en rolle
For det andet: øget indsats i forhold til klima og miljø. Mens klimaforandringerne forårsager temperaturstigninger dobbelt så hurtigt i Arktis sammenlignet med det globale gennemsnit, strømmer mikroplast til vores have og udgør en trussel for skrøbelige miljøer, dyr og mennesker, herunder Grønlands ubetinget største eksportvare fisk og rejer.

Det er et samsurium af processer, hvis effekter kan være svære at overskue, men som vi mere end nogensinde må adressere.

Og hvordan kan EU spille en rolle for at forhindre oprustning, og modarbejde klimaforandringer og forurening af arktiske miljøer?

Jo, EU kan være den partner som med sin grundlæggende mission om at skabe fred, kan være med til at balancere interessen i Arktis. Selve dannelsen af EU beror på blandt andet promoveringen af fred, social udvikling, samhandel og beskyttelse af natur og klima.

Konkrete forslag til EU
Trods unionens mangler, kan EU blive en vigtig partner, som kan bidrage til konfliktløsning, fred og stabilitet.

For at EU kan træde ind i rollen som en peacemaker i Arktis, har vi fra Inuit Ataqatigiit sendt vores høringssvar til EU’s nye ambassadør for Arktis med de overordnede budskaber:

• Vi støtter EU’s krav om at blive observatør i Arktisk Råd.
• Vi opmuntrer til at styrke viden og netværk i EU, som Friends of the Arctic.
• Vi opfordrer EU til at promovere entreprenørskab, innovation og økonomisk vækst, for eksempel ved at optimere Grønlands samhandel med og eksport til EU, blandt andet af bæredygtige varer som sælskind.
• Vi foreslår, at EU støtter fælles indsatser i at håndtere plastikforurening af arktiske have.
• Vi mener, EU kan hjælpe med at tiltrække investeringer i turisme og bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer i Grønland, for eksempel via European Investment Bank (EIB).
• Sidst men ikke mindst foreslår vi, at EU styrker sit samarbejde med den stående komité for arktiske parlamentarikere (SCPAR) med særligt henblik på at styrke oprindelige folks rettigheder, forbedre den digitale infrastruktur i Arktis, samt investere i fælles løsninger og forskning, der skal adressere klimaforandringer i Arktis.

Den nylige sejr til Biden-Harris giver fornyet håb om et USA, der i de næste fire år ikke er konfrontatorisk og klimaskeptisk, og det danner god grobund til at fremme Ilulissat Erklæringens fundamentale værdier om fred, lavspænding og samarbejde, og her kan EU spille en rolle i at sikre en langtidsholdbar løsning på magtfordeling i Arktis med lande, som er investerede i at beskytte naturen og modarbejde klimaforandringerne, som rammer Arktis så hårdt.

debat@altinget.dk