Vores uddannelsessystem trænger til nybrud

Af Per B. Christensen
Børne- og kulturdirektør i Næstved og formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Jeg vil ikke sammenligne den nuværende finanskrise med statsbankerotten i 1813. Men alligevel. For det er netop, når landet møder krise, at der kan skabes uddannelsesrevolutioner. I 1814 fik vi den første skolelov, og det skete bl.a. med afsæt i den økonomiske situation.

Lad os bruge krisen nu til at skabe nybrud. Til at lade sommerskoler, nye undervisningsformer, flere muligheder for den enkelte og større fleksibilitet bryde frem.

Sygeplejersker og lærere på sommerskoler
Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og 50 procent skal have en videregående uddannelse. Der er stadig et stykke vej.

Et af problemerne er, at vi har skabt et uddannelsessystem med mange barrierer. Fx er det ofte svært at få merit og bygge videre på sine kompetencer, når man går fra ét sted i uddannelsessystemet til et andet.

Vi har i Børne- og Kulturchefforeningen tidligere foreslået, at man opretter sommerskoler for offentlige ansatte, der vil bruge en del af sommeren til at få opdateret deres viden med det seneste nye fra forskningsverdenen eller fra professionshøjskolerne.

Det er helt afgørende, at den viden, som universiteterne og professionshøjskolerne har, formidles til den enkelte sygeplejerske eller socialrådgiver, så de til stadighed har den nyeste viden i ryggen, når de udfører deres daglige arbejde.

På samme måde kan man tilrettelægge særlige forløb på sommerskoler for lærere og pædagoger, der trænger til at få opdateret deres viden. Det kan fx dreje sig om den seneste viden inden for skoledrenge med adfærdsproblemer eller børnehavebørn med dårlig trivsel. Der er behov for aktuel, relevant og ny viden om de mange forskellige velfærdsområder.

Sommerkurser for de studerende, der mangler point
Jeg mener, at det på nøjagtigt samme måde skal være muligt for en studerende, der eksempelvis mangler 10 ECTS-point for at blive optaget på en videregående uddannelse, at få disse point ved at følge en kursusrække i sommerferien. 1 ECTS-point svarer til 27,5 arbejdstimer.

De videregående uddannelser bør også etablere komprimerede forløb for studerende, der er kommet i klemme, fordi de har været syge, har opholdt sig i udlandet, har haft lyst til at tilegne sig en ekstra kompetence eller gøre en uddannelse hurtigere færdig.

Det samme gælder de unge, som søger ind på en videregående uddannelse, men hvis gymnasiefag og valg ikke helt matcher den uddannelse, de drømmer om, eller de optagelseskrav, der gælder. Her bør de gymnasiale suppleringskurser være så fleksible, at de unge kan veksle et C-niveau i et givet fag til B-niveau ved at følge en kursusrække i sommerferien.

Et sommerlæsekursus før erhvervsuddannelsen
I relation til indsatsen "Uddannelse til Alle" skal vi også være bedre til at styrke de kompetencer, de unge måske ikke har fået med fra folkeskolen. Og det kan fx være via et læsekursus på den lokale folkeskole eller på VUC, sommeren før man starter på en erhvervsuddannelse.

Det er også et skridt i den rigtige retning, når KL's bestyrelse på sidste bestyrelsesmøde vedtog at lægge op til en debat om, hvorvidt den skole, vi har skabt for de 80 procent, nu også er en god skole for de 20 procent.

Der skal nye veje til for at få flere uddannet
Vi er nødt til at gå nye veje for at få flere til at gennemføre en videregående uddannelse. Professionsuddannelserne (som bl.a. uddanner sygeplejersker, lærere og pædagoger) og erhvervsakademierne (som bl.a. uddanner datamatikere, multimediedesignere og laboranter) må gøre en indsats. De må gå foran og motivere flere til at tage en videregående uddannelse, der bygger på praksis. Det er jo netop disse uddannelsers styrke.

For hundrede år siden tiltrak højskolerne og seminarierne især børn af bondestanden og gav dermed disse unge et kæmpe løft. I nyere tid har lærer- og pædagoguddannelserne været et godt springbræt for mange unge fra arbejderkår. Og ikke så få håndværkere har gennem årene taget turen over teknikum for at blive ingeniører. Nu må professionsuddannelserne og erhvervsakademierne løfte et stort læs, så flere får en uddannelse.

De praksisorienterede uddannelser har nemlig noget i sig, der kan fremme den sociale mobilitet. Men det kræver, at professionshøjskolerne styrker deres orientering mod det praktiske. At de anvender praktikken i selve undervisningen, så praktik og teori ikke lever hvert sit liv, som det fremgår af forskellige undersøgelser.

De nye skridt, vores uddannelsessystem skal tage, er:

• at styrke praktikken - praksis først, teori senere - for en stor gruppe af de unge i uddannelsessystemet.

• at undgå en stigende akademisering af uddannelserne.

• at arbejde med de støttefunktioner, vi har i uddannelserne, herunder mentor- og rollemodelordninger.

• at skabe mere fleksible uddannelsestilbud, som fx sommerskoler.

• at arbejde med at forny undervisningsformer og pædagogik.

debat@altinget.dk