VIA University College: Vejledning i gymnasier skal nytænkes

Af Bo Klindt Poulsen
Adjunkt i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning hos VIA University College 

Danske skole- og gymnasielever bliver i stadig højere grad nødt til at tænke mange år frem i deres tilværelse, når de skal vælge studieretninger og valgfag, der senere skal kvalificere dem til drømmeuddannelsen.

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser imidlertid, at mange elever nærmest skyder i blinde, når de skal træffe deres valg. De kan simpelthen ikke overskue konsekvenserne af deres valg, og den studievejledning, der findes, er ikke i tilstrækkelig grad fulgt med det øgede pres på eleverne. Karrierelæring- og vejledning er nye begreber som kan løse problemet.

Ifølge den nye undersøgelse, der baserer sig på interviews af både STX-, HTX- og HHX-studerende, kan eleverne siges at være opdelt i tre grupper, når det kommer til at have overblik over fremtidsmulighederne. En lille gruppe er fuldstændig afklarede med, hvor de vil hen, og vælger deres studieretninger og valgfag målrettet herefter. Langt størstedelen af eleverne har imidlertid svært ved at overskue fremtiden og arbejder ud fra deviser om at holde alle døre åbne eller simpelthen bare se, hvor det bærer hen.

Karakterer bliver det eneste holdepunkt      
Som et resultat af, at eleverne har svært ved at overskue uddannelsesverdenen og det efterfølgende arbejdsmarked, bliver karaktererne det eneste konkrete holdepunkt. Rapporten viser en tendens til at tænke meget strategisk, når det kommer til karaktergennemsnittet. Flere elever fortæller, hvordan de fravælger fag, som de egentlig synes er spændende og relevante til fordel for fag, som egentlig ikke er det, fordi de er nemmere at score høje karakterer i.

På samme måde vælger flere elever fag, som slet ikke passer til deres interesser eller faglige niveau, fordi de føler sig tvunget til det for at holde flest mulige døre åbne. Dette går ud over indlæringen, sammenholdet på skolerne og lægger derudover et uhensigtsmæssigt stort præstationspres på eleverne fra en tidlig alder.   

De studievejledere, som skal hjælpe eleverne med at gennemskue deres muligheder, står også over for nogle udfordringer. Et problem er, at de simpelthen ikke har tid nok med eleverne til at give dem tilsvarende vejledning på deres komplekse spørgsmål, hvilket bl.a. skyldes, at eleverne ofte først får taget sig sammen til at opsøge deres vejleder, når valget er ved at være helt oppe over i 3.G.

Karrierelæring og -vejledning som løsning
En del af løsningen på disse problemer kan være, at lærerne, der har den daglige kontakt med eleverne, hjælper til i endnu højere grad at inddrage refleksioner over, hvilke liv eleverne ønsker at leve, og hvilke muligheder de har for det i den daglige undervisning. Noget, som flere lærere allerede gør. I mit arbejde ser jeg flere fordele ved at involvere lærerene i vejledningsprocessen.

Det handler om at kunne sætte de forskellige fag ind i en bredere og mere personlig kontekst og samtidig give eleverne mulighed for at stille deres spørgsmål, når de opstår. Det betyder ikke, at lærerne skal være studievejledere, men det betyder, at de skal klædes på til at være involveret i karrierelæringen.

Sagt på en anden måde – i stedet for at være optaget af det konkrete valg af en uddannelse eller et job, bør vi være optagede af karrierelæringen. Af at forstå og tilegne os verden omkring os og reflektere over den i vores eget perspektiv. Og den læring styrkes bedst, hvis den også er knyttet til det centrale i uddannelsessystemet, nemlig fagene og fagligheden, og ikke udelukkende er placeret i et vejledningssystem, som oven i købet ikke har ressourcerne til at løfte opgaven på systematisk og daglig basis. 

Jeg er lige nu i gang med et ph.d.-projekt om karrierelæring og karrierevejledning.
Kunne du tænke dig at vide mere om begreberne og projekterne, så kontakt mig endelig.  

debat@altinget.dk