DI-underdirektør: Der kan spares på efterskoler

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri (DI)

Regeringens finanslovsforslag lægger op til, at uddannelsessektoren skal spænde livremmen ind. Besparelserne bliver gennemført ved at sende grønthøsteren igennem alle posterne på statens budget for uddannelse. Eller næsten alle. For en række politisk hellige køer får lov at græsse også på næste års finanslov.

Mens staten år for år har brugt færre penge pr. studerende og i 2016 vil spare 3,3 milliarder kroner på videregående uddannelser, så er der kun minimale besparelser på de knap 2 milliarder kroner, det årligt koster staten at sende fagligt dygtige og afklarede unge på efterskole i 10. klasse. 

Men når man nu mener, at man skal spare på uddannelsesområdet, så bør man da gøre sig den ulejlighed at kigge hele budgettet efter i sømmene, fremfor at sende grønthøsteren på arbejde uden om de grønneste arealer.

Unødvendigt skoleår
Man kommer som bekendt langt med indimellem at udfordre vanetænkningen. I dag går halvdelen af en 9. klasses årgang videre i 10. klasse. 10. klasse er ifølge folkeskoleloven et tilbud til de elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Med lovens ord i hånden skulle man slutte, at halvdelen af en ungdomsårgang ikke får tilstrækkeligt ud af skolegangen til at være fagligt kvalificeret og afklaret i forhold til deres valg af uddannelse. Det er dog heldigvis en fejlslutning. Den fjerdedel af unge, der tager 10. klasse på en efterskole, er nemlig fagligt dygtige og afklarede elever.

De har med andre ord ikke brug for det ekstra skoleår til at samle op på, hvad skolegangen måtte have forsømt. Og det er da heller ikke derfor, de vælger at gå på efterskole. Valg af 10. klasse på en efterskole er et personligt udviklingsprojekt, og derfor kan man i høj grad diskutere, om det overhovedet er statens opgave økonomisk at støtte 10. klasse på efterskolerne.

Personlig udvikling
Jeg får ofte henvendelser fra forstandere, forældre og elever, der opfordrer mig til at komme på besøg på en efterskole, så jeg selv kan opleve, hvor fantastisk det er at gå på efterskole. Lad mig her benytte lejligheden til at slå to ting fast: Jeg kender udmærket efterskolelivet, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de har ret. Det jeg anker imod er, at skatteyderne skal betale for et efterskoleophold, som der med lovens intentioner ikke er behov for.

Der er ingen tvivl om, at et efterskoleophold giver eleverne et ordentligt boost på den personlige og sociale udvikling. Man det kan man jo også få af at rejse eller tage på High School. Disse udviklingsprojekter er bare ikke statsstøttede.

Den faglige udvikling eller yderligere afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse er der ikke belæg for, at efterskolerne bidrager særligt til. Samtidig er efterskolerne forbeholdt en elevgruppe, der er væsentligt stærkere fagligt og kommer fra væsentligt mere uddannelsesvante hjem end gennemsnittet. 10. klasserne bliver opdelt i de ressourcestærke elever på efterskolerne - og de ressourcesvage på de kommunale 10. klassecentre.

Kloge besparelser
For forældrene er et efterskoleophold en ikke uanseelig post på budgettet. Mellem 30.000 og 50.000 kr. er normalt for et efterskoleophold. Og det er alle forældre, der har lyst og mulighed for at bruge den slags penge på deres børn, velundt. Men hvad de færreste ved, er, at skatteborgerne herudover betaler mere end 100.000 kr. for hver 10. klasseelev på efterskole.

Det vil sige, at alle de forældre, hvis børn går direkte fra 9. klasse til ungdomsuddannelse eller tager 10. klasse på et kommunalt center, betaler til de børn, der får ”en på opleveren” på en efterskole. Er det retfærdigt?

Hvorfor i alverden skal skatteborgerne betale for, at de ressourcestærke unge skal have et år væk fra barndomshjemmet for at lære og opleve, hvordan det er at tage ansvar for sig selv?

Vender man blikket tilbage til uddannelsessystemet, så kan man se, at vi stadig kæmper med en restgruppe på 7,1 procent af en årgang, som aldrig får højere uddannelse end folkeskolen, og en ny restgruppe på 6,3 procent af en årgang, som nok får studenterhuen på, men som aldrig får en erhvervskompetence. Kort sagt, har vi en situation, hvor 1 af 6 unge falder igennem i uddannelsessystemet.

Hvis vi nu skulle spare klogt – så var 10. klasse på efterskole et fremragende sted at spare.  Så kan man måske undlade at skære ned der, hvor det kommer til at gå ud over ønsket om bedre uddannelse til alle, og der hvor det gør ondt på dem, der virkelig har behov for ekstra hjælp fra skolesystemet.

debat@altinget.dk