V-borgmester: Regeringens ideologiske korstog går udover fri- og privatskoler
DEBAT: Regeringen løfter folkeskolen med den ene hånd, mens fri- og privatskolerne sænkes med den anden. Det underminerer det frie skolevalg, skriver Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Af Cecilia Lonning-Skovgaard (V)
Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune
Regeringen fortsætter sit ideologiske korstog mod private aktører. Denne gang er det privat- og friskolerne, der står for skud, hvilket på sigt risikerer at underminere forældrenes frie valg.
For mens regeringen med den ene hånd løfter folkeskolen, sænker den – med den anden hånd skjult under bordet – de private og frie skolers offentlige tilskud.
Med finansloven for 2020 blev der afsat en stor pose penge til folkeskolen. Ved fuld indfasning i 2023 løber det op i knap en milliard, som Københavns Kommune kan forvente cirka ti procent af.
Valgmuligheder indskrænkes
Men regeringen har valgt ikke at lade de mange penge indgå i beregningsgrundlaget for den såkaldte koblingsprocent – et udtryk for de private og frie skolers statstilskud i forhold til folkeskolerne – der med andre ord reelt sænkes.
Det er 27 procent af byens elever, der stik modsat normal praksis ikke får del i pengene. Ifølge Privatskoleforeningens beregninger snydes de københavnske privat- og friskoler for et potentielt mertilskud på 13 millioner kroner. Det svarer til knap 1000 kroner per elev.
Venstre ønsker et frit skolevalg, så forældrene kan vælge netop det skoletilbud – privat som offentligt – der passer bedst til deres børn.
Børn er forskellige, og derfor er det en styrke og ikke en svaghed, at der er flere forskellige skoletilbud. Med undermineringen af de private og frie skoler risikerer vi, at valgmulighederne indskrænkes, og at det frie valg med gode valgmuligheder reelt ikke eksisterer.
Det ønsker Venstre ikke.
Erhvervsskoler om trepartsaftale: Flere lærepladser kræver en holdindsats
Arbejdsgivere: Erhvervsskolerne får selvfølgelig del i trepartsaftalens midler
