Erhvervsskoler om trepartsaftale: Flere lærepladser kræver en holdindsats
DEBAT: Hvis ambitionerne i den nye trepartsaftale skal opfyldes, kræver det også en indsats fra politikerne, parterne og virksomhederne, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager.
Af Lars Goldschmidt og Ole Heinager
Formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
Med de cirka 120 millioner kroner årligt, der er afsat i trepartsaftalen til de faglige udvalg, kommer der nu et massivt løft på lærepladsområdet. Det hilser vi hjerteligt velkomment.
Vi er enige i, at der er brug for ambitiøse målsætninger på erhvervsuddannelsernes vegne. Men hvis vi skal i mål med de ambitioner, som vi alle deler, er der brug for en holdindsats fra alle berørte aktører.
Det er skolerne, der i sidste ende står med ansvaret for, at eleverne finder lærepladser. Men politikerne, parterne og virksomhederne må være med til at sikre, at målene kan opfyldes.
Styrk eksisterende initiativer
Erhvervsuddannelserne og deres lærepladsvilkår er vidt forskellige.
For skolerne kan det betyde, at der bliver mange forskellige aftaler, krav og dokumentationer, som skal efterleves, når de faglige udvalg skræddersyr løsninger til hver af de mere end 100 erhvervsuddannelser.
Derfor opfordrer vi til at inddrage de lokale uddannelsesudvalg, som både har indsigt i de enkelte uddannelser og en krog i de faglige udvalg. De faglige udvalg har viden og kræfter til at skabe flere lærepladser – og det sætter det økonomiske løft en styrket motor bag.
Vi vil gerne minde om, at der allerede findes en bred palette af initiativer på skolerne, som både virker og er brancherettede.
Derfor vil det give mening at styrke disse indsatser, så vi opnår effektfulde synergier og endnu flere og bedre redskaber til at sikre lærepladser til eleverne.
Aftalen indeholder gode muligheder
Trepartsaftalen indeholder også en række initiativer, der skal sikre balance i udbud og efterspørgsel af lærepladser og elever.
Her er dimensionering af uddannelser et af redskaberne, som skal sikre, at der ikke optages elever på uddannelser, hvor arbejdsmarkedet reelt ikke kan opsuge flere faglærte, og der derfor kun er lærepladser til et begrænset antal elever over tid. Vi har derfor brug for en model, der sikrer længerevarende kvoter end i dag.
Fleksibilitet er også et håndtag, som vi har store forhåbninger til. Her åbner aftalen op for, at et grundforløb bliver adgangsgivende til flere hovedforløb.
Det er noget, som vi i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier længe har argumenteret for. Det er et vigtigt skridt i retningen mod at sikre eleverne bedre muligheder for at få en læreplads.
Der åbnes også op for forsøg med forlænget grundforløb, nye måder at fordele tid mellem skole og læreplads og fag på grundforløb/hovedforløb samt nye former for skolebaseret praktisk læring.
Hvis disse muligheder for alvor tages i brug, og samarbejdet kan styrkes ligeværdigt blandt alle parter, tør vi godt glæde os over denne tidlige julegave.
VUC-direktør: Hvis man afskaffer selvejet, skader man yderområderne
V-borgmester: Regeringens ideologiske korstog går udover fri- og privatskoler
