Tidligere undervisningsminister: Verdensmålene giver mere eksperimenterende undervisning

“Undervisning skal være formålsstyret og ikke verdensmålsstyret,” skrev Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening, 8. december i Altingets debat om, hvilken rolle verdensmålene skal spille i undervisningen af børn og unge. 

Det er en vigtig pointe. Særligt i en tid, hvor eksempelvis klima- og miljøsagen er blevet langt de flestes sag, og det er fristende at gøre ‘det grønne’ til omdrejningspunkt for alt – også i undervisningen.

Den stærke og vigtige klimadagsorden har fået ekstra kraft gennem FN’s verdensmål, som adresserer en række grønne udfordringer, vi alle bør arbejde henimod at forbedre. Verdensmålene har været med til at forene borgere, ngo’er, politikere og virksomheder i en fælles bevægelse for, at nu skal der ske noget. Ikke bare i ord, men i gerning.

Der arbejdes seriøst med at oversætte verdensmålene til konkrete bæredygtighedsinitiativer, så der også kan dokumenteres fremskridt og ikke bare fine fraser. Denne kraftfulde og globale bevægelse håber jeg tager til i styrke. Konkret, dokumenterbart, engagementsdrevet og samskabene – også ind i uddannelserne. Men det er ikke det samme som, at undervisningen skal være verdensmålsstyret.

Unge skal uddannes til livsduelige medborgere

Et af de helt afgørende omdrejningspunkter for vores grundskole og ungdomsuddannelser er, at skolen skal forberede eleverne til deltagelse og medansvar samt udvikle deres tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling og handle.

Det danner dem til livsduelige medborgere, som er fundamentet for vores demokrati. Verdensmålene og den bevægelse, der er skabt, favner de vigtigste dagsordener i det seneste årti. Af lige præcis den grund bør verdensmålene og bæredygtighed tages ind i pensum og den daglige undervisning, hvor det giver mening for at leve op til fagenes mål.

Men det vil stadig være skolens opgave at uddanne og danne til livsduelighed – ligesom det var, før verdensmålene blev vedtaget, og som det vil være om et årti, hvor samfundsdagsordenen måske har ændret sig.

‘Greenwashing’ kan sprede sig til samtlige mål

I Life Fonden har vi en særlig opgave i forhold til at styrke den naturvidenskabelige almendannelse hos børn og unge. Det er også en del af skolens demokratiske formål.

Vi mennesker udvikler viden og teknologi, og vi har skabt verden og hverdagen gennem videnskab og teknologi. Derfor er det også os mennesker, der skal diskutere, hvad vi vil bruge viden og teknologi til og de etiske dilemmaer, der kan opstå.

For os i Life Fonden giver verdensmålene et vigtigt afsæt for at udvikle elevinddragende og eksperimenterende naturvidenskabelige undervisningsaktiviteter, fordi alt, hvad vi tilbyder, spiller op imod et eller flere af de 17 verdensmål. Vi prøver at gøre os umage med at ramme i bredden, så omdrejningspunktet ikke alene bliver klima og miljø. Det gør vi eksempelvis ved at fokusere på målene ‘Stop sult’ og ‘Bæredygtige byer og lokalsamfund’.

Alle vores undervisningsforløb er udviklet sammen med virksomheder og forskningsmiljøer, så eleverne får mulighed for at anvende de samme metoder, som forskerne også bruger, i deres arbejde med at udvikle nye løsninger på samfundsrelevante problemer.

En af de vigtige diskussioner, vi har med vores samarbejdspartnere, er, at vi ikke må havne i ‘greenwashing’ – det vil sige, at den stærke klima- og miljødagsorden bliver oversolgt i undervisningsforløbene. Præcist det samme spørgsmål kunne gøres bredere til, at vi skal undgå ‘global goals washing’.

Verdensmål lyder godt, og de skrives ind mange steder, men bliver der reelt arbejdet med den brede bæredygtigheds- og demokrativinkel bag?

Skolen skal give elever medindflydelse

Verdensmålene er konkrete og en vigtig ramme for udvikling af undervisningsforløb, der er virkelighedsnære og samfundsrelevante for elever i alle aldre. Skolen kan være med til at vise et perspektiv for eleverne, hvor bæredygtighedsdagsordenen er noget, de har medindflydelse på og kan gøre noget ved. Det er verdensmålenes styrke.

{{toplink}}

Både 1. klasseselever og erhvervsuddannelseselever kan eksempelvis arbejde med verdensmålet om ‘Rent vand og sanitet’. De skal have mulighed for at eksperimentere og udvikle løsninger på nogle af de vigtigste samfundsdagsordener med konkrete metoder og nyeste viden. For vi ved fra forskning, at det engagerer eleverne til et fordybe sig i deres uddannelse. Både små og store. Både piger og drenge.

Vi ved også, at elevers engagement og medinddragelse i undervisningen er en af de vigtigste veje til at styrke deres demokratiske dannelse som medborgere. På den måde kan vi ligefrem vise vejen til samfundsengagement gennem ‘learning by doing’ – nu også med verdensmålene. Det skaber fremtidstro.

debat@altinget.dk