Test vil udstille svage skoler
DEBAT: Offentliggørelse forringer fagligheden i folkeskolen, og folkeskolerne er allerede så lige, at det kun vil udstille de svageste og stærkeste 10 procent af skolerne, skriver Peter Allerup, professor ved DPU.
Professor, DPU
Selv om begrundelsen for indførelsen af de Nationale Tests bestod af uklare og delvist forkerte begrundelser i PISA 2003-resultaterne, og selv om den tid, der efterfølgende gik med at få konstrueret og iværksat testene var unødvendig lang og dyr, kan jeg som uddannelsesforsker kun være glad for, at der foreligger nogle nye instrumenter, der kan hjælpe med evalueringen af folkeskolens fag.
Det er ellers ikke, fordi det har været umuligt at lave fornuftig evaluering før - siden midten af 1900-tallet har et utal af lærere haft stor glæde bl.a. af Dansk Psykologisk Forlags forskellige tests og prøver i en del af folkeskolens fag. De har med succes været benyttet til den løbende interne evaluering, hvor der både er behov for at se, om klassens (eller skolens) generelle niveau er OK (den normative evaluering) og - i særdeleshed - et behov for evalueringsresultater, som læreren kan benytte over for den individuelle elev i en form for tilbagemelding, som er egnet til at bringe eleven videre (formativ evaluering).
Den måde, man valgte at 'melde tilbage på' ved de Nationale Tests blev fastlagt i konstruktionsfasen under den strikte forudsætning, at resultaterne ikke skulle offentliggøres. Man kan kort sige, at hvis dette var blevet respekteret, ville de Nationale Tests i den pædagogiske hverdag på mange punkter svare til den verden, som alle havde vænnet sig til, via skolens brug af de omtalte prøver og tests.
Hvorfor går det så galt i forhold til tidligere, hvis resultaterne nu skal offentliggøres?
For det første vil lærere gøre mere for, at eleverne kan svare godt på testene, fx ved at øve opgaverne (teaching to the test) med eleverne - ellers falder dårlige resultater evt. tilbage på læreren. Det så man tydeligt, da en hjemmeside for nogle år siden sammenlignede læseresultater på skoleniveau, baseret på én af de kendte læseprøver i 2. klasse. Salget af den pågældende prøve steg markant!
Fokus flyttes fra et resultat om 'hvad eleverne svarer' (det formative) til 'hvor gode er eleverne' (det normative). Det forringer den pædagogiske tilbagemelding i forhold til at kunne ændre på undervisningen.
Hvis man offentliggør skolegennemsnit, skal man huske, at rangordninger på skoleniveau skifter fra år til år. Ét års rangordning er derfor uden værdi.
Der vil komme en forståelseskonflikt mellem fortolkningen af 'synlige' forskelle, der er 'udregnet' ved hjælp af resultater fra de nationale tests og det faktum, at alle elever forlader den faktiske test med en klar fornemmelse af at have løst halvdelen af opgaverne rigtigt, uanset om man er 'god' eller 'svag'
Hvis man beslutter sig til at offentliggøre resultaterne af de nationale tests i den hensigt at det stimulerer 'konkurrencen' mellem skolerne, skal man erindre, at Skolestyrelsen for ikke så lang tid siden viste, at rangordninger af skoler ud fra gennemsnitlige karakterer, korrigeret for hjemlige faktorer, fører til, at 80% af skolerne er fuldstændig ens! Den øgede konkurrence vil altså gælde de 10% svageste og de 10% stærkeste skoler - og kun dem!
Find Tina Nedergaards svar, "Konkurrence er ikke målet", i linkboksen.
