Samarbejde om at skabe en bedre skole

Af Jane Findahl (SF)
formand for KL's Børne- og Kulturudvalg

KL spillede i maj ud med vores oplæg til, hvordan vi sammen kan skabe en bedre skole. Det gjorde vi med udspillet Nysyn på folkeskolen, hvor vi foreslår, at et nationalt partnerskab mellem kommunerne, staten og skolens øvrige parter skal samarbejde om at skabe de nødvendige forandringer.

KL's nysyn
Nysyn på folkeskolen er kommunernes indspark til den debat om folkeskolen - det såkaldte 360 graders eftersyn - som statsministeren lancerede i begyndelsen af året, og som blandt andet har mundet ud i Marienborg-møderne og i nedsættelsen af det såkaldte Rejsehold.

KL's udgangspunkt er, at den danske folkeskole i 2020 skal være blandt de bedste i verden. Hvis det skal lykkes, kræver det et stærkere fokus på elevernes læring. Det vil vi blandt andet sikre ved at ændre på skolens overbygning.

Mange elever i de ældste klasser har i dag ikke den samme motivation til at gå i skole og lære nyt, som da de begyndte i børnehaveklassen. Sådan behøver det ikke at være. Derfor vil vi skabe en skole, der i overbygningen tager højde for hver enkelt elevs måde at lære på.

Indfør fleksibilitet
KL foreslår, at eleven i de ældste klasser selv sætter sine læringsmål i samarbejde med sine lærere og forældre. Det kan ske ved, at eleven sammensætter sit skema og vælger undervisning på forskellige trin, der understøtter elevens læringsmål.

Vi vil gøre op med "1-tallernes tyranni" - én klasse, én lærer, én time. Vi vil opbygge hverdagen med en ny, mere fleksibel struktur, hvor undervisningen organiseres gennem forelæsninger, værksteder, kurser og projekter.

Hvis det skal lykkes, kræver det, at eleverne har hyppige samtaler med lærerne om deres læringsmål. Eleverne skal opleve, at de er mere sammen med deres lærere, og at de stimulerer og understøtter deres læring.

Alle elever skal styrkes
KL's udspil er generelt blevet positivt modtaget, blandt andet af undervisningsministeren, og det er vi glade for. Men der har også været kritiske røster, som har udtrykt bekymring for, at enhedsskolen og fællesskabet mellem eleverne vil gå tabt - og at de svage elever bliver ladt i stikken.

Den kritik er jeg ked af - især fordi den bygger på misforståelser. KL vil så absolut bevare enhedsskolen som en skole uden niveaudeling, hvor klassen bevares, og eleverne i den enkelte klasse har en række aktiviteter sammen.

Derfor forsvinder fællesskabet heller ikke. Men fællesskaberne i vores bud på fremtidens folkeskole kan antage mange forskellige former. Eleverne skal have mulighed for andre faglige og sociale fællesskaber end blot klassen. På samme måde, som de i deres voksenliv vil opleve at være en del af mange forskellige fællesskaber.

Og frem for alt - vi ønsker at styrke alle elevers læring. Både de stærke og svage. Vi vil have mere fokus på de enkelte elevers læring, og det vil ikke mindst de svage elever få gavn af.

Nationalt partnerskab
Da Rejseholdet i juni kom med sine anbefalinger, flugtede de et langt stykke hen ad vejen med tankerne i vores udspil. Det lover godt for, at vi kan få skabt et nationalt partnerskab om folkeskolens udvikling, der forhåbentlig munder ud i, at nogle af de tanker, jeg her har skitseret, gøres til virkelighed.

KL's nysyn på folkeskolen er ikke det endelige svar, men en opfordring til et nationalt samarbejde om den nødvendige forandring af folkeskolen. Partnerskabet kunne blandt andet igangsætte udviklingsprojekter i form af laboratorier, hvor kommuner og skoler arbejder med alle eller nogle af forslagene til nytænkning af folkeskolen i "laboratorier", hvor der dispenseres fra regler, der kan spænde ben for at realisere visionerne. Samtidig skal der måles systematisk på, om den nytænkning, der afprøves, har en positiv effekt på elevernes læring.

debat@altinget.dk