Lad os i fællesskab hæve overliggeren
DEBAT: Det er på tide at gøre op med begrebet "ansvar for egen læring" og i stedet fokusere på, at vi i fællesskab kan hæve overliggeren, sådan skriver Frederik G. Nielsen i denne uges debatindlæg.
Af Frederik Gjørup Nielsen
formand, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
De gode intentioners kirkegård
"Virtuelt modul. Opgaverne ligger i dansk-rummet. Mvh. PH."
Beskeden om lærer-fri undervisning er for nogle elever en fribillet til hurtigt afleverede opgaver og tidligere fri. For andre elever er det en kamp imod uforståelige begreber, teorier og spørgsmål. Hvem vinder så ved denne undervisningsform?
Min påstand vil være, at alle taber, når eleverne ikke får det optimale ud af undervisningen. Hverken de stærke elever, der med en halv indsats scorer sig et par timers ekstra fritid, eller de svage, der sidder tilbage med forståelsesspørgsmål og et ringe udbytte af undervisningen.
Nye undervisningsformer - en spareøvelse
Hvis man absolut skal pege på en vinder, så må det være de skoler, der bruger fjernundervisning til at lave standardiserede undervisningsforløb. En øvelse med ringe øje for faglighed, men med en økonomisk sidegevinst.
Diskussionen om kroner og øre slår effektivt alle fremadrettede tiltag i uddannelsessystemet ihjel. Tilbage står vi med en masse positive tiltag, der er begravet under et bjerg af gode intentioner og uudløst potentiale.
Virtuel undervisning er et glimrende eksempel herpå. De nye undervisningsformer kunne være et præmieprojekt, vi fremviste som et eksempel på, hvordan vores uddannelser formår at inkludere moderne teknologi i undervisningen. I stedet bliver det reduceret til førnævnte spareøvelse eller en ligegyldig parentes, fordi skolerne ikke har den nødvendige teknologi til rådighed.
Fælles ansvar for læring
At få hævet alles overligger var et mantra, der blev gentaget igen og igen på årets Sorø-møde. At dét er en fælles udfordring er der vist ingen, der er uenige i.
Den største samfundsmæssige udfordring må herefter være at få hævet overliggeren hos de unge, der lige nu hænger med røven i vandskorpen ude på ungdomsuddannelserne.
Her spøger begreber som "ansvar for egen læring" i kulissen. For mens folkeskolen stadig ses som et sted hvor lærerne skal sikre, at hver elev bringes sikkert videre, så er ungdomsuddannelserne præget af en individualiseret tankegang, der tillader at man accepterer, at eleverne dropper ud og sløser sig ud i en tilværelse som ufaglært, fordi "det er deres eget ansvar".
Det er her, den kloge elev rækker hånden op og spørger: "Når det er så vigtigt for samfundet at få de unge til at tage en ungdomsuddannelse, hvorfor er det så ikke samfundets opgave at sørge for elevernes læring?" Det er et godt spørgsmål. Derfor vil vi åbent spørge, om det ikke var på tide at smide begrebet "ansvar for egen læring" på porten?
Lad os få hævet den overligger
De oprindelige intentioner bag virtuel undervisning og "ansvar for egen læring" er faktisk sådan, at de i høj grad ville kunne komme de svage elever til gode.
Moderne undervisningsformer kunne være et tiltrængt alternativ til den statiske tavleundervisning. At få eleverne til at deltage aktivt i at sætte rammerne og udfordringer for undervisningen kunne ligeså være et glimrende redskab til at møde elevernes individuelle behov. Men måden, man bruger disse redskaber på i dag, er ikke alene skadelig for kvaliteten af undervisningen, men også for elevernes muligheder for at gennemføre. Skal vi hæve overliggeren hos alle elever, så er der behov for et fællesskab, der konstant stiller nye udfordringer, men også hjælper, hvor det er nødvendigt.
Vi skal turde satse, så vi kan få uddannelser i udvikling, og ikke som nu uddannelser i afvikling.
Samarbejde om at skabe en bedre skole
