Reform af folkeskolen nu
DEBAT: På trods af 27 ændringer af folkeskoleloven er uddannelsesløftet mere eller mindre gået i stå de sidste 10 år. Det mener den nye børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S), der vil tænke nyt og samarbejde bredt i sin nye folkeskolereform.
Af Christine Antorini (S),
børne- og undervisningsminister
For første gang har Danmark fået et ministerium for børn og undervisning. Det er vigtigt - for børn og unges liv og læring skal ses i en sammenhæng.
Langt de fleste små børn starter i vuggestue som 1-årige, og herefter vil de være en del af mange forskellige læringsfællesskaber lige fra børnehaver, skolen og fritidsordninger afsluttende med mindst en ungdomsuddannelse.
Vi kunne også kalde det nye ministerium for et 95 % ministerium, for det er hovedopgaven: At reformere daginstitutioner, grundskole og ungdomsuddannelser, så stort set alle unge får et svendebrev eller en studentereksamen som adgangsbillet til et arbejde eller en videregående uddannelse. Det gælder også de mange ufaglærte voksne, som igennem voksen- og efteruddannelse på samme måde skal have muligheden for at få en erhvervsuddannelse.
Nytænkning og reformarbejde
Desværre er uddannelsesløftet i Danmark mere eller mindre gået i stå de sidste 10 år. Det kræver nytænkning af alle lærings- og uddannelsesveje, hvis vi skal nå målet.
En af hovedopgaverne bliver en reform af folkeskolen. For mange elever får ikke et tilfredsstillende udbytte af undervisningen - af mange forskellige grunde: Manglende grundlæggende faglige kompetencer i grundfag som dansk og matematik, for sen indsats med støtte ved ordblindhed, problemer i familien, for lille eller for stor faglig udfordring - og en skolekultur, der favoriserer elever fra akademiker-hjem på bekostning af elever, der kommer fra en håndværkerkultur eller fra hjem, hvor forældrene ikke har uddannelse.
Hele Danmarks folkeskole
Vi har brug for en reform af folkeskolen. Og reformarbejdet skal i gang nu.
Regeringens mål er, at folkeskolen skal udvikles, så alle elever møder en skole, der giver dem lyst til at lære endnu mere og hele tiden blive dygtigere - inden for mange forskellige fag og kompetencer.
Folkeskolen skal være hele Danmarks skole. Vi skal have en faglig stærk folkeskole, der har plads til og er attraktiv for alle børn. En folkeskole, som skal sikre alle elever et højere fagligt udbytte af undervisningen - uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har for uddannelse. En folkeskole, hvor færre elever modtager specialundervisning og flere inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer. En folkeskole, som kombinerer teoretisk viden og praktiske kundskaber, og motiverer til at lære mere. Og en folkeskole, der giver eleverne de bedste forudsætninger for at blive aktive og kritiske medborgere.
Samarbejde med alle parter
I de sidste 10 år er der blevet gennemført 27 ændringer af folkeskoleloven. Men antallet af lovændringer har intet at gøre med væsentlige reformer på folkeskolen. Vi vil reformere folkeskolen på en ny måde. Og vi går i gang nu. Det kræver for det første tydelige politiske mål og retning for at løfte både daginstitutioner og uddannelserne, sådan som det er beskrevet i regeringsgrundlaget.
For det andet forudsætter det et reelt samarbejde med alle, der har en aktie i folkeskolen. Det er derfor, regeringen i regeringsgrundlaget indbyder alle politiske partier til forhandlinger og inviterer alle folkeskolens hovedinteressenter til et partnerskab om den videre udvikling. Vi skal finde en balance mellem nytænkning og udviklingen af skolen gennem forsøg og politiske forhandlinger om de emner, hvor der er behov.
Hvis vi skal kunne inkludere flere specialundervisningsbørn i normalundervisningen kræver det, at vi i folkeskolens forligskreds bliver enige. Hvis alle børn skal læse, skrive og regne efter 2. klasse, skal forligskredsen også bakke op. Så der er en række elementer, der kræver politiske forhandlinger, og hvor jeg håber på et godt samarbejde med alle partierne i forligskredsene om indsatser, der har været bred politisk opbakning til længe.
For det tredje vil vi sætte gang i et ambitiøst udviklingsprogram bl.a. om forsøg med tolærerordninger og helhedsskoler, hvor der er sammenhæng i børnenes dag på tværs mellem skoletid og fritid, tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger og mulighed for nye måder at undervise på både med praktik-teori, bevægelse mv. Vi har brug for alle de gode input fra kommuner, skoler, ledere, lærere, pædagoger, forældre og elever - og vi skal sammen finde ud af, hvilken udvikling der er bedst for folkeskolen.
Lyt til den viden, vi har
Fundamentet for en sådan reform er, at udvikling i folkeskolen sker gennem inddragelse, medejerskab og gensidig respekt - og så skal udviklingen bygge på den viden, vi har om, hvad der virker. Derfor vil regeringen også styrke praksisforskning i et samarbejde mellem professionshøjskolerne, universiteterne og velfærdsområder som daginstitutioner og folkeskolen.
Forhandlinger i forligskredsen og rækker af lovændringer er ikke det afgørende for at sætte gang i en udvikling af folkeskolen. Men vi må heller ikke stoppe udviklingen, forbi vi ikke gennemfører de nødvendige lovændringer. Det afgørende er, at de mennesker, der skal forankre udviklingen, både kan se en mening med den og har de nødvendige rammer til at gennemføre den.
