Ministerudvalg på vigtig mission
DEBAT: Det er positivt, at regeringen vil sikre alle unge en ungdomsuddannelse. Men der venter regeringen en stor udfordring. Det mener Lars B. Goldschmidt, direktør for DI.
Af Lars B. Goldschmidt
Direktør i DI
Regeringen har sat sig som mål, at flere unge får en relevant uddannelse. Der er nu sat handling bag ordene med nedsættelse af et ministerudvalg på tværs af syv ministerier, som skal komme med bud på løsninger af problemet.
Vi har et robust system med mange differentierede tilbud og muligheder, men det halter med at få de forskellige elementer til at spille sammen. Det er derfor godt, at indsatsen skal koordineres på tværs af ungdomsuddannelserne. Det skal sikre det bedste match mellem de unges ønsker, evner og arbejdsmarkedets behov.
At opgaven inkluderer regeringens overvejelser om et tilbud om fleksuddannelse er kun naturligt, da relevante tilbud i overgangen til uddannelse i høj grad kan medvirke til at løse nogle af problemerne omkring ungdomsuddannelserne.
Alle - ikke 95 procent
Det glæder mig i særlig grad, at den nye regering med ministerudvalget stiller skarpt på alle unge - og ikke "kun" de 95 procent. I torsdagens pressemeddelelse står der således, at udvalget skal sikre alle unge en ungdomsuddannelse. Det er en vigtig pointe, der sætter en tyk streg under den udfordring, der venter ministerudvalget.
Alle gode målsætninger for ungdomsuddannelserne bør dybest set tage afsæt i målet om, at alle unge får et relevant, realistisk og udfordrende tilbud i forlængelse af grundskolen. Hvis ikke denne forudsætning er til stede, er målet om relevant og brugbar uddannelse til alle reduceret til en smuk drøm, nedfældet på papir med pænt logo og underskrifter.
Man må i det lys også kvittere for, at regeringen vil sætte tydeligt fokus på såvel stærke som svage elever, og det forhold, at frafald handler om andet og mere end for ringe forudsætninger for uddannelse.
Der er brug for alle, og alle skal med.
Målrettet og modig uddannelsessatsning
Samtidig pålægger regeringen sig selv den ambitiøse og væsentlige opgave at vurdere, om fordelingen mellem de forskellige ungdomsuddannelser afspejler behovene.
Koblingen mellem ungdomsuddannelser, arbejdsmarked og videre uddannelse er helt afgørende i de kommende år. Alene den demografiske udvikling vil sætte Danmark under massivt pres for at få det bedste ud af vores menneskelige ressourcer. Vi skal ikke bare have alle med - vi skal også overveje, hvor de bedste muligheder for fast fodfæste i arbejdslivet vil være.
Vi er her inde i kernen af vores udfordringer som samfund. Det handler først og fremmest om, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvilke kompetencer det kræver. Derfor handler det også om, hvordan en stærk offentlig sektor kan understøtte en udvikling i den retning - herunder ikke mindst det offentlige uddannelsessystem.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi har et stærkt udgangspunkt sammenlignet med mange andre lande, og samtidig huske på, at udfordringer også giver muligheder. Men for at udnytte vores samfundsmæssige potentiale, må vi mobilisere modet til at turde sige, at noget er mere relevant end andet.
Mission impossible?
Opgaven for de syv ministre er lige så stor, som den er vigtig: Det handler om at sikre rammebetingelser, der kan mobilisere uddannelsessystemets muskler i én fælles anstrengelse. Målet er at skabe inspirerende rammer og retning for alle unge i ungdomsuddannelserne - de dygtigste, de svageste og den store mellemgruppe. Alle unge skal løftes til toppen af deres potentiale.
Det er et ambitiøst mål, men også et nødvendigt mål. Derfor skal det adresseres målrettet. Sker det, er det også et realistisk mål. Lærerne - og vores uddannelsessektor som sådan - har potentialet til at løfte opgaven, når den rette vilje og opbakning er til stede. Og det er præcis dét, ministerudvalget med en samlet indsats kan og må levere.
Direktør i DI
Regeringen har sat sig som mål, at flere unge får en relevant uddannelse. Der er nu sat handling bag ordene med nedsættelse af et ministerudvalg på tværs af syv ministerier, som skal komme med bud på løsninger af problemet.
Vi har et robust system med mange differentierede tilbud og muligheder, men det halter med at få de forskellige elementer til at spille sammen. Det er derfor godt, at indsatsen skal koordineres på tværs af ungdomsuddannelserne. Det skal sikre det bedste match mellem de unges ønsker, evner og arbejdsmarkedets behov.
At opgaven inkluderer regeringens overvejelser om et tilbud om fleksuddannelse er kun naturligt, da relevante tilbud i overgangen til uddannelse i høj grad kan medvirke til at løse nogle af problemerne omkring ungdomsuddannelserne.
Alle - ikke 95 procent
Det glæder mig i særlig grad, at den nye regering med ministerudvalget stiller skarpt på alle unge - og ikke "kun" de 95 procent. I torsdagens pressemeddelelse står der således, at udvalget skal sikre alle unge en ungdomsuddannelse. Det er en vigtig pointe, der sætter en tyk streg under den udfordring, der venter ministerudvalget.
Alle gode målsætninger for ungdomsuddannelserne bør dybest set tage afsæt i målet om, at alle unge får et relevant, realistisk og udfordrende tilbud i forlængelse af grundskolen. Hvis ikke denne forudsætning er til stede, er målet om relevant og brugbar uddannelse til alle reduceret til en smuk drøm, nedfældet på papir med pænt logo og underskrifter.
Man må i det lys også kvittere for, at regeringen vil sætte tydeligt fokus på såvel stærke som svage elever, og det forhold, at frafald handler om andet og mere end for ringe forudsætninger for uddannelse.
Der er brug for alle, og alle skal med.
Målrettet og modig uddannelsessatsning
Samtidig pålægger regeringen sig selv den ambitiøse og væsentlige opgave at vurdere, om fordelingen mellem de forskellige ungdomsuddannelser afspejler behovene.
Koblingen mellem ungdomsuddannelser, arbejdsmarked og videre uddannelse er helt afgørende i de kommende år. Alene den demografiske udvikling vil sætte Danmark under massivt pres for at få det bedste ud af vores menneskelige ressourcer. Vi skal ikke bare have alle med - vi skal også overveje, hvor de bedste muligheder for fast fodfæste i arbejdslivet vil være.
Vi er her inde i kernen af vores udfordringer som samfund. Det handler først og fremmest om, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvilke kompetencer det kræver. Derfor handler det også om, hvordan en stærk offentlig sektor kan understøtte en udvikling i den retning - herunder ikke mindst det offentlige uddannelsessystem.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at vi har et stærkt udgangspunkt sammenlignet med mange andre lande, og samtidig huske på, at udfordringer også giver muligheder. Men for at udnytte vores samfundsmæssige potentiale, må vi mobilisere modet til at turde sige, at noget er mere relevant end andet.
Mission impossible?
Opgaven for de syv ministre er lige så stor, som den er vigtig: Det handler om at sikre rammebetingelser, der kan mobilisere uddannelsessystemets muskler i én fælles anstrengelse. Målet er at skabe inspirerende rammer og retning for alle unge i ungdomsuddannelserne - de dygtigste, de svageste og den store mellemgruppe. Alle unge skal løftes til toppen af deres potentiale.
Det er et ambitiøst mål, men også et nødvendigt mål. Derfor skal det adresseres målrettet. Sker det, er det også et realistisk mål. Lærerne - og vores uddannelsessektor som sådan - har potentialet til at løfte opgaven, når den rette vilje og opbakning er til stede. Og det er præcis dét, ministerudvalget med en samlet indsats kan og må levere.
