Så kom skolernes markedsføring igen igen på dagsordenen
DEBAT: Debatten om erhvervsskolernes reklamebudgetter er unuanceret, og politikerne er for hurtige til at pege fordomsfulde fingre af skolerne. Det mener Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne.
Af Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne
Næppe var det blevet 2012, før pressen igen fik øje på ungdomsuddannelsernes reklamebudgetter, og politikere fandt det forkert, at erhvervsskolerne bruger mange penge på at reklamere for deres ydelser. Penge, der er givet til uddannelse, men - sådan må man forstå det - i stedet går til, at skolerne forsøger at gøre opmærksomme på deres eksistens og tilbud. Og her hævdes det, at særligt erhvervsskolerne bruger rigtig mange penge på markedsføring.
Som udgangspunkt tror jeg, at alle kan forstå kritikken. I en tid, hvor skolerne fattes penge til at imødekomme en stor uddannelsesmæssig udfordring, virker det jo uheldigt, at midlerne i stedet kanaliseres over i markedsføring.
Debat mangler nuancer
Men nogle fakta fra Danske Erhvervsskoler kan måske tegne et lidt mere nuanceret billede af virkeligheden. Det er rigtigt, at erhvervsskolerne på et år bruger i alt 130 mio.kr. på markedsføring. Det lyder af mange penge, men det udgør nu kun 1 pct. af vores omsætning. Og så dækker det over markedsføring af alle uddannelser udbudt af erhvervsskolerne. Altså ikke kun de ungdomsuddannelser, som er sammenlignelige med andre uddannelsesinstitutioners udbud.
AMU, åben uddannelse og indtægtsdækket virksomhed markedsføres også for disse penge, og her har skolerne faktisk pligt til at markedsføre deres udbud af uddannelser. Og skoler med mange forskellige uddannelser og -retninger bruger flere penge på markedsføring end de skoler, som primært har ungdomsuddannelser.
Mangel på faglært arbejde
Erhvervsskolerne ville da hellere end gerne spare pengene på markedsføring og bruge dem til uddannelse. Men tilgangen til erhvervsskolerne falder, og vi vil gerne tiltrække flere, fordi vi føler et medansvar for at uddanne den faglærte arbejdskraft, som Danmark inden for en overskuelig årrække kommer til at mangle.
Dermed kan vi forudse en situation, hvor danske virksomheder, hvis vækst vi alle er afhængige af, enten må ansætte dyr udenlandsk arbejdskraft, samtidigt med at vi har tusindvis af arbejdsløse med utilstrækkelige færdigheder på overførselsindkomster. Eller også vælger virksomhederne måske den lettere vej - at forlade Danmark.
Det er faktisk for at undgå denne situation, at erhvervsskolerne forsøger at lede strømmen af unge i en anden retning. Man skulle tro, at denne pointe kunne få politikere til at arbejde for mere grundlæggende permanente løsninger.
Bedre vejledningssystem er vejen frem
Når den til enhver tid siddende undervisningsminister har sikret, at vejledningssystemet fra 1. til 10. klasse og i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne fungerer, således at omvalg og forkerte uddannelsesvalg er undtagelsen og ikke reglen, så vil erhvervsskolerne straks neddrosle markedsføringen.
Indtil da har vi vel ikke noget valg, hvis erhvervsskolerne, som vi har gjort i mere end 100 år, fortsat skal være med til at sikre danske virksomheder dygtig arbejdskraft. Og det skal vi vel?
De faglærte er videnssamfundets krumtap
