Ministeren undervurderer forældrene

DEBAT: Christine Antorini (S) har fået friskoleloven galt i halsen, når hun mener, at "protestskoler" ikke har deres berettigelse. Protest mod lukning af lokale folkeskoler og stordrift i skolevæsenet er nemlig helt og holdent ideologisk gangbare værdier og i øvrigt forældrenes ret, siger Dansk Friskoleforening her.

Af Ebbe Lilliendal 
Landsformand i Dansk Friskoleforening
Maren Skotte
Informationskonsulent i Dansk Friskoleforening

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er i Altinget den 29. marts citeret for, at ikke alle fri- og privatskoler har deres berettigelse. Hun mener kun, at skolerne bør oprettes, hvis de har et andet pædagogisk, religiøst eller idépolitisk grundlag end folkeskolen. Det er ikke nok at være uenig med kommunalbestyrelsen om en skolelukning, mener hun.

Protest er kernen i friskoletraditionen
Det er desværre ikke første gang, Christine Antorini markerer denne holdning til forældrenes grundlovssikrede ret til at vælge skole for deres barn. En ret, der vel at mærke udspringer af respekten for forældrenes opdragelsesmandat. Christine Antorini har fået friskoletraditionen- og loven galt i halsen, når hun påstår, at det aldrig har været meningen med friskoleloven, at forældre skulle kunne oprette protestskoler. Dertil er der kun at sige, at det lige præcis altid har været meningen med denne lov. Og i det perspektiv er alle fri- og privatskoler jo protestskoler. Protest mod det offentliges skoletilbud. Det er faktisk kernen i den unikke friskoletradition, vi har i Danmark.

Friskolers berettigelse kan ikke  gradbøjes 
Når forældre gennem mere end 150 år har oprettet frie grundskoler i et hjørne af husmandsstedet, i den nedlagte folkeskoles lokaler, i en pavillon på en bar mark osv., så har det været drevet af det samme ønske om at etablere et skoletilbud, der kunne tilbyde noget andet end den offentlige skole. 

Hvad mener ministeren i øvrigt, når hun kræver en særlig grad af "alternativ skole" som berettigelse for at være en fri grundskole? Hvor mange procent pædagogisk alternativ skal en fri- eller privatskole mon være for at blive anerkendt i ministerens tankeverden? 10 procent, 23 procent eller 75 procent alternativ?? Det giver selvsagt ikke mening kun at legitimere den frie skoleverden ud fra, hvor meget den enkelte skole afviger fra folkeskolen.

Og hvad er så "folkeskolen"? Folkeskoler findes i lige så mange varianter som de frie grundskoler. Lige fra de meget udviklingsorienterede til de folkeskoler, der ikke har ændret sig en tøddel, siden vores forældre gik der.

Det handler om forældreretsbegrebet
Christine Antorini undervurderer forældrenes incitamenter for at oprette skolealternativer, når hun ringeagter dem, der udspringer af en protest mod de skolestrukturer, kommunalpolitikerne ser lyset i. Er det eksempelvis ikke en ideologisk gangbar værdi at gå mod den landsdækkende tendens til stordrift? De små friskoler kan tilrettelægge et skoleforløb, der alene på grund af skolens størrelse er markant anderledes end den store folkeskole. Et tilbud, som blandt andet er efterspurgt af forældre til børn, der har behov for ekstra opmærksomhed. Den omsorg er svær at tilbyde for mange store folkeskoler.

Undersøgelser viser i øvrigt, at hovedparten af skoler med baggrund i lukkede folkeskoler med tiden vokser sig større og stærkere og kun yderst sjældent må dreje nøglen om på grund af manglende søgning.
Husk, at forældre ønsker det bedste for deres børn og dét at vælge et alternativ til folkeskolen handler om forældreretsbegrebet og ikke af graden af protest.

 

Forrige artikel Den korteste vej til arbejdsmarkedet Næste artikel Helhedstænkning skaber værdi for børn og unge