Den korteste vej til arbejdsmarkedet
DEBAT: De erhvervsgymnasiale uddannelser er en gevinst for samfundsøkonomien, og det er en misforståelse, at der er afsat en pulje på 200 millioner kroner til stx. Giv hellere pengene til de erhvervsgymnasiale uddannelser, siger direktør René van Laer her.
Af René van Laer
Direktør, Handelsskolen København Nord
Studievalg København har i efteråret 2011 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 8000 afgangselever i 3.g (stx, hhx, htx) og 2. hf.
Det er ganske interessant læsning, ikke mindst når man ser på, hvor hurtigt de unge selv forventer at gå i gang med videre uddannelse efter endt gymnasial uddannelse. 29 % af stx-eleverne vurderer, at de vil starte umiddelbart efter afsluttet eksamen, og hele 70 % anfører, at de regner med at tage 1-2 sabbatår.
På de øvrige gymnasiale uddannelser er tallene væsentlig anderledes. På hhx vurderer 56 %, at de vil fortsætte umiddelbart efter studentereksamen på videre uddannelse, og kun 42 % vurderer, at de vil tage 1-2 sabbatår. Nogenlunde de samme tal gør sig gældende for htx og hf.
Flest fra stx tager sabbatår
Set i et samfundsøkonomisk perspektiv betyder det, at unge med en anden baggrund end stx i væsentlig større udstrækning lever op til det poliske krav om, at de unge starter hurtigere på at uddanne sig efter en gymnasial uddannelse og dermed kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.
Når man så sammenholder det med, at taxametrene på f.eks. hhx er ca. 15.000 kr. lavere pr elev pr. år end på stx, så kan man undre sig over, at man ikke politisk diskuterer hvordan man kan understøtte, at de unge vælger en gymnasial uddannelse der sikrer den korteste vej til arbejdsmarkedet.
Forkert fokælelse af de almene gymnasier
I øjeblikket er man mere optaget af, hvordan man sikrer plads til de unge, der søger det almene gymnasium – og har oveni købet afsat en pulje på 200 mio., for at afhjælpe lokalemangel på de almene gymnasier. Ganske uforståeligt – de er selvejende institutioner, der selv bør skaffe midlerne - det har erhvervsskolerne altid selv måttet gøre.
De 200 mio. kr. ville give et bedre samfundsøkonomisk udbytte ved at blive tilført de erhvervsgymnasiale uddannelser, og samtidig være med til hurtigere at sikre, at dansk erhvervsliv vil få tilført endnu flere dygtige unge fra de erhvervsgymnasiale uddannelser.
Uddannelse som grundlag for beskæftigelse?
