Helhedstænkning skaber værdi for børn og unge
DEBAT: Diskussionen om uddannelse handler meget ofte om, hvilke kompetencer arbejdsmarkedet har behov for – og det er godt, for selvfølgelig skal vi skabe uddannelser, der matcher fremtidens krav. Men måske skal vi i højere grad se på, hvad der skaber gode uddannelser for børn og unge, skriver Henning Pedersen fra BUPL her.
Af Henning Pedersen
Formand for BUPL
Når vi taler om overgange i uddannelsessystemet, er det meget ofte som overgange fra ét system til et andet: fra vuggestue til børnehave til skole og videre til ungdomsuddannelse. Men kan vi ikke tænke overgange mere fleksibelt og i højere grad tage afsæt i børn og unges behov?
Brug for nytænkning
Først og fremmest må vi retænke vores syn på uddannelse. Uddannelse handler ikke kun om viden og om færdigheder - det handler om at skabe livsduelige borgere, som er rustet til fremtiden. Dernæst må vi skabe læringsmiljøer, som får børn og unge til konstant at lære, så de tilegner sig kompetencer og samtidig fastholdes på uddannelserne. Det gælder både i dag - i fritidsinstitutionerne og i folkeskolen, som i stigende grad skal inkludere børn med særlige behov. Men det gælder også på ungdomsuddannelserne, hvor vi lige nu står over for en gevaldig udfordring, fordi nogle unge aldrig kommer i gang med en ungdomsuddannelse, og fordi alt for mange falder fra igen.
Mere fællesskab
Sammenhæng i uddannelsessystemet bygger på en pædagogisk indsats, som sætter børn og unge og dermed fællesskaberne i fokus. Og det er netop i fællesskaberne, at børn og unge lever og lærer. Det ser vi både i daginstitutionerne, i indskolingen og i SFO'en. Fællesskab har stor betydning for de unge - måske især for de udsatte unge. Derfor er det ærgerligt, at der på ungdomsuddannelserne, dog lige med undtagelse af gymnasiet, lægges alt for lidt vægt på fællesskabet. Det gør det vanskeligt at fastholde de unge.
Mange flere klubtilbud
I nogle kommuner - fx Lemvig, Aalborg og Odense - har ungdomsklubberne med stor succes skabt en social ramme om de unges liv netop i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Klubberne støtter de fællesskaber, som de unge har brug for, og kan forberede de unge på de skift og uddannelsesmæssige udfordringer, der venter dem. I de fleste kommuner er der klubtilbud, men kun få steder udnyttes ressourcerne til fulde, som vi ser det i fx Lemvig, hvor 93 procent af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse.
Hvis vi tager udgangspunkt i de unges liv og behov for fællesskaber, får vi mange flere med. Men det kræver, at vi udnytter ressourcerne bedre på tværs af ungeområdet. Kommunerne bør satse mere massivt på klubområdet, og erhvervsskolerne bør have mulighed for at etablere ungdomsklubtilbud, så der også her skabes rum for fællesskab. Hvis vi satser på at udnytte klubbernes ressourcer og viden om unge - både i folkeskolen og i ungdomsuddannelserne - kan vi skabe den sammenhæng i børn og unges liv, som er grundlag for et velfungerende uddannelsessystem.
Skadelig læring, nej tak!
