DSE: Individet drukner i fællesskabet
DEBAT: Skolen skal være en institution, som imødekommer det enkelte individ i dets forskellighed. Det kræver, vi tænker ud af boksen, for kun på den måde kan vi sikre en kompetenceudviklende og stærk folkeskole for alle. Det siger formand for DSE, Vera Rosenbeck, i dagens indlæg.
Af Vera Rosenbeck
Formand for Danske Skoleelever
Det er i dag svært at finde elever i grundskolen, som vil sige, at de vågner op om morgenen og glæder sig til at tage i skole. Det er svært at finde elever, som synes, det er fedt at gå i skole, og som synes, at undervisningen giver mening for dem. Det skyldes først og fremmest, at den fælles folkeskole er fanget i en 100 år gammel opfattelse.
Da Danmarks uddannelsestradition startede, var det med fokus på arbejderklassens børn. De adelige og de lærdes børn gik i private latinskoler, mens arbejderklassen havde ikke råd til at betale herfor, hvorfor dens børn gik i den offentlige skole.
Her var fokus på børnenes videre liv. De skulle kunne regne og stave, og det var derfor det primære faglige fokus. Alle eleverne skulle følge i deres forældres fodspor, og derfor havde de kun brug for et lille udsnit af faglighed. De havde også alle brug for den samme viden, fordi de skulle være det samme, når de var færdige med deres uddannelse.
Det betød, at differentieret undervisning ikke var et nødvendigt begreb. Alle eleverne havde den samme baggrund, det samme udgangspunkt og højst sandsynligt også den samme måde at lære på.
Opmærksomhed på den enkelte
Siden da har uddannelsen i Danmark ændret sig en del: Der er mange flere forskellige elever fra forskellige sociale baggrunde, der er kommet meget mere fagligt stof, det menneskelige syn er blevet udviklet, og selv sociale kompetencer skal eleverne tilegne sig i løbet af folkeskolens 10 år. Det eneste, der ikke har ændret sig siden dengang, er opfattelsen af elever: De har i den gængse opfattelse stadig samme baggrund, det samme udgangspunkt og samme måde at lære på.
Det betyder, at selvom elevgruppen i skolen spænder over alle sociale grupper og typer af mennesker, bunder vores opfattelse af elevernes læring og udvikling stadig i en overbevisning om, at de lærer éns, på samme måde og med samme indstilling til uddannelse.
Derfor oplever vi også mange elever, der enten har for svært ved at følge med i skolen, for nemt ved at følge med i skolen, har svært ved at finde sig til rette i den stillesiddende undervisning eller på en anden måde har svært ved at blive rummet.
Forskellige behov
Som elever er vores løsning på det problem, at vi løsriver os fra den forældede opfattelse af undervisning og læring, og begynder at fokusere på den enkelte elevs respektive behov. Vi synes, der er alt for lidt fokus på de forskelle, man møder i en helt almindelig klasse, for der skal både være plads til de smarte, de mindre smarte, de urolige og de interesserede.
Evaluering - fra eleverne
Mere fokus på øget holddeling i skolens fagfaglige timer og mulighed for, at eleverne selv kan vælge en række af deres fag, som de finder interessante og sjove. Dertil kommer evaluering - ikke fra læreren, men fra eleven selv. Hvis vi skal have flere elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er det afgørende, at de har oplevet en lærelyst og en udvikling, der giver dem lyst til at blive ved med at uddanne sig. Det er afgørende, at de ikke står med følelsen af ikke at være blevet rummet, fordi de enten er for fagligt stærke eller svage, og det er afgørende, at de har oplevet en sammensmeltning af lyst og læring.
Så stop kassetænkningen af folkeskolen, og lad os fokusere på den enkelte elev og det enkelte individ. Kun på den måde får vi en faglig stærk folkeskole for alle.
