Lærerfyringer er regeringens skyld
DEBAT: Afskedigelser af lærere er regeringens ansvar, for det er konsekvensen af regeringens stramme økonomiske politik og skrappe dokumentationskrav, skriver Johanne Schmidt-Nielsen (EL), som kræver, at en ny, rød regering løsner grebet om kommunernes pengekasser.
uddannelsespolitisk ordfører for Enhedslisten
Efter regeringen blev tvunget til at trække det tåbelige forslag om mega-klasser tilbage, har der været forholdsvis stille omkring folkeskolen. Men at regeringen er gået i stå, betyder ikke, at der ikke sker noget på skolerne.
For ude i kommunerne står de danske folkeskoler over for massive forandringer. Og de er ikke til det bedre. Over hele landet har vi oplevet massefyringer af lærere i de seneste år. Ifølge nye tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor er der kommet 2.300 færre lærere i den danske folkeskole inden for de sidste år. Det svarer til fire procent færre lærere i en periode, hvor antallet af elever kun er gået tilbage med én procent.
Og udviklingen fortsætter. En rundspørge fra Danmarks Lærerforening viser, at mere end 80 procent af landets kommuner planlægger at nedlægge lærerstillinger til næste år. I alt vil yderligere 1.500 lærerstillinger står til at blive sparet væk. I Odder kommune bliver hver femte lærerstilling nedlagt. Det betyder at de tilbageværende lærere skal løbe endnu hurtigere for at nå det hele.
Lærerfyringer er regeringens skyld
De mange fyringer er naturligvis tragiske for de lærere, der nu står uden job. Men det er også katastrofalt for udviklingen af den danske folkeskole. For færre lærere betyder større klasser, færre undervisningstimer og mindre tid til den enkelte elev. Det kommer til at gå ud over kvaliteten af vores børns skolegang og vil især ramme de elever, der har særligt brug for hjælp og opmærksomhed fra læreren. Det er jo håbløst at tale om at hæve kvaliteten i folkeskolen, hvis der ikke er lærere nok til at varetage opgaven ude på skolerne.
Årsagen til de mange lærerfyringer er politisk. En mindre del kan forklares med det faldende børnetal, men langt hovedparten af fyringerne skyldes den dårlige økonomi i kommunerne. Der er to hovedforklaringer på de økonomiske problemer - og de er begge et resultat af regeringens politik.
Den første årsag er regeringsflertallets hårde greb om kommunernes økonomi. Skattelettelser og skattestop har udhulet budgetterne, samtidig med at udgifter til blandt andet ældre- og handicapområdet er vokset. Den anden årsag er regeringens umætteligt trang til at kontrollere. Kommuner og skoler er blevet oversvømmet med dokumentationskrav, kvalitetsrapporter, elevplaner og nationale test.
Rød regering skal stoppe fyringerne
Den nuværende udvikling er uholdbar. Vi får kun gode skoler, hvis vi har gode lærere, som har tid til at undervise børnene. Det er derfor helt afgørende, at et nyt politisk flertal løsner grebet om kommunernes økonomi, så vi får sat en stopper for fyringsrunderne. Samtidig skal den megen kontrol og bureaukrati - der tvinger skolerne til at bruge tid og penge på alt muligt andet end undervisning - gennemgås med en tættekam. For som sagt: Med den nuværende udvikling er alt snak om at hæve kvaliteten ikke andet end, ja ... snak ...
Lad fagligheden komme til
