Handelsskolerne: Undervisningsministeriets vejledning vildleder
DEBAT: Undervisningsministeriets vejledning til erhvervsskolerne vildleder, når man på den ene side vil afkorte grundforløbet, mens man på den anden side ønsker at dygtiggøre eleverne. Det skriver seks direktører fra Danmarks største handelsskoler, der opfordrer politikerne til at skabe en bedre overensstemmelse mellem timetal, krav og færdigheder på erhvervsskolerne.
Af Gitte Nørgaard Nielsen, direktør, Århus Købmandsskole
Poul Søe Jeppesen, direktør, Aalborg Handelsskole
Peter Enevold, direktør, Tietgen
Rene Van Laer, direktør, KNord
Jørgen A. Houmann, direktør, IBC Kolding
Anya Ekskildsen, direktør, Niels Brock
Vores vejledning er jo ikke noget, der som sådan siger, hvad I skal gøre. I kan også gøre noget andet. Ja, det skal I jo faktisk.
Sådan lød det fra Undervisningsministeriet, da en større flok af måbende erhvervsskoleledere fik erhvervsskolereformen præsenteret.
Det nye grundforløb er efter reformen for handelsskoleelever på blot et halvt år, hvis du som elev ikke kommer direkte fra folkeskolen. På det halve år skal eleverne have en række D- og C-niveaufag. Dansk, engelsk, samfundsfag, organisation, afsætning, erhvervsøkonomi og IT.
Krav og tid hænger ikke sammen
Det tager tid at lære nye færdigheder. Ministeriet har opgjort meget præcist, hvor mange timer der bør være i hvert fag, hvis eleverne skal nå at lære tingene. De timetal kaldes for de vejledende timetal. Desværre kunne vi nu høre, at ministeriets vejledning ikke på nogen måde skal opfattes som værende vejledende. Snarere er den ganske vildledende.
Hvis man lægger de vejledende timetal for de obligatoriske fag sammen, får man nemlig ikke et halvt år eller tyve uger. Ikke en gang tæt på. Der mangler op til 20 uger, afhængigt af hvordan du regner. Hvis alle valgfag fjernes, og der læses grundfag i dem – ja, så kan du komme ned på ’kun’ at mangle ti uger. Stadig ganske mange uger.
Eleverne bliver taberne
Nu skulle man tro, at vi var ude i et ærinde om at udstille ministeriet for mangel på regnefærdigheder. Det er vi ikke. Vores ærinde handler om eleverne. Det er dem, der bliver taberne. De fanges mellem et politisk ønske om at spare nogle penge og afkorte grundforløbet, og et politisk ønske om at eleverne skal være dygtigere. Men eleverne bliver ikke dygtigere på den halve tid.
Hvis eleverne mødes med krav, der ikke kan honoreres på den tid, der er til rådighed, knækker de halsen. De får sig en skolefiaskooplevelse med i bagagen. Det er synd. De vejledende anbefalinger er der af en årsag. De er et realistisk bud på, hvor lang tid det tager at lære nok til at kunne gå til eksamen og bestå.
Det er sådan set også synd for ministeriets embedsfolk, at de skal rodes ud i forklaringer om, hvorfor vejledninger ikke skal opfattes som andet end vildledende. Det er et politisk ansvar, når grundforløbet reduceres tidsmæssigt, samtidig med at kravene øges. Som skoleledere kan vi ikke sidde på hænderne. Der skal bringes overensstemmelse mellem kravene, så den afmålte tid passer til de færdigheder, eleverne skal have. Ellers ender eleverne som taberne.
Børn og unge skal inddrages i kommunalpolitik
SF: Vi skal uddanne bredt
