Gymnasieskolernes Lærerforening: Skærpede adgangskrav er primitivt, udemokratisk og elitært

En ny analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at elever med lavere karakterer fra folkeskolen har sværere ved at klare sig i gymnasiet end klassekammerater med høje karakterer.

Flere falder fra og færre fortsætter på lange videregående uddannelser. Det er der ikke noget nyt i, men man mærker hensigten forud for lanceringen af regeringens bebudede udspil til en ny ungdomsuddannelse, som indbefatter planer om at skærpe adgangskravet til de treårige gymnasieuddannelser.

Før man lader sig rive med af tanker om via karakterkrav at "hjælpe" unge med at finde "den rette hylde", er det imidlertid vigtigt at se nærmere på analysen og de langsigtede konsekvenser. {{toplink}}

Mangel på arbejdskraft kræver flere studenter

Unge, der akkurat opfylder kravene til gymnasiet, kæmper, ja – men de har også muligheder.

Blandt elever med gennemsnit mellem 5,0 og 5,9 fra folkeskolen, afslutter knap 80 procent deres studentereksamen. Af disse 80 procent fortsætter 70 procent i videre uddannelse: 56 procent på professionsbachelor-, erhvervsakademi- eller erhvervsuddannelse, mens 14 procent går i gang med en lang videregående uddannelse. 

Damvad Analytics har lavet en prognose, der viser, at vi kommer til at mangle 35.000 pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere i 2030.

Alle er uddannelser, der forudsætter en studentereksamen. Tilsvarende leverer gymnasierne elever til erhvervsuddannelserne, hvor cirka 25 procent af en færdiguddannet årgang har en studentereksamen i baglommen, inden svendebrevet kommer i hus. Det er de unge godt tilfredse med, fordi det, de har lært i gymnasiet, har styrket deres vej gennem erhvervsuddannelserne, og deres dobbeltkompetencer gør dem værdifulde for virksomhederne.

Samtidig viser fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, og at der vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på 59.000 personer.

Det vil derfor være både kontraproduktivt og skadeligt at smække gymnasiers døre i hovedet på de store grupper af unge med risiko for, at de tvunget af politiske omstændigheder tilslutter sig ungegruppen mellem 15 og 24 år uden uddannelse eller job. Gruppen er i dag oppe på hele 43.000 unge, og den er vokset fra 5,9 procent i 2021 til 6,4 procent i 2022.

Hvis vi ser på elever med gennemsnit på mellem 2,0 og 4,9 fra folkeskolen, viser analysen, at to tredjedele fuldfører gymnasiet. Disse unge overvinder altså store udfordringer og beviser, at de kan gennemføre en krævende uddannelse på trods af dårlige odds.  

Selv elever med under 2,0 i folkeskolens afgangskarakterer har en chance. Ja, 50 procent af disse elever fuldfører faktisk gymnasiet. Det illustrerer bare, at et skærpet karakterkrav er et primitivt og vilkårligt værktøj, som uvægerligt medfører en masse af det, man i militær-fagsprog kalder "collateral damage". {{toplink}}

Vi skal undgå polarisering

Gymnasiet nedbryder sociale skel og styrker sammenhængskraften i samfundet.

Set i det lys er det nærliggende at spørge regeringen, hvorfor den vil reservere adgangen til de treårige gymnasieuddannelser til unge med højere karakterer fra folkeskolen. Manøvren er ikke bare primitiv, udemokratisk og elitær, den udfordrer også direkte sammenhængskraften i vores samfund. 

Når unge fra udsatte eller uddannelsesfremmede hjem deler klasserum med jævnaldrende i gymnasiet, der har stærkere økonomiske og kulturelle ressourcer, får begge parter muligheden for at nedbryde fordomme og stereotyper om hinanden. Det bidrager til at mindske de sociale skel, som kan føre til en opdeling af samfundet i "os" og "dem".

I en tid, hvor polarisering og fake news i højere grad truer samfundets sammenhængskraft, er det afgørende, at de unge lærer at forstå og respektere forskelligheder. Denne forståelse skaber grundlaget for et samfund, hvor solidaritet og fælles ansvar er i centrum. Og kort sagt er det nok ikke gjort med, at de unge bare går ind ad den samme dør om morgenen og så i øvrigt måske deler kantine, hvis de i den resterende tid reelt er opdelt efter karakterer.

Dette perspektiv bør indgå med vægt i regeringens reformovervejelser og i ambitionen om at reducere gruppen af unge uden uddannelse eller job. {{toplink}}

Politikken er kontraproduktiv

En betydelig andel af eleverne med lave karakterer i folkeskolen klarer sig, når de kommer i gymnasiet – og gymnasiet åbner døre for dem, som de ellers ikke ville have haft mulighed for at gå ind ad. Hvis vi indfører skærpede adgangskrav, lukker vi disse døre og risikerer at skubbe flere unge ud i marginalisering. Det vil være et stort tab – ikke kun for de unge selv, men for hele samfundet.

Det er vigtigt at skabe stærke undervisnings- og uddannelsesmiljøer for den gruppe af unge, som ikke er parate til at vælge den direkte vej til en erhvervsuddannelse lige efter grundskolen. 

Disse unge skal selvfølgelig også nyde godt af et bredt dannende uddannelsesmiljø med solide sociale og faglige fællesskaber i et inspirerende og aktivt ungemiljø. I Gymnasieskolernes Lærerforening er vi med på, at svaret kan være at udvikle et uddannelsestilbud, som ikke findes i dag, og vi har allerede bidraget med konkrete forslag.

Men et skærpet adgangskrav til gymnasiet vil også give et sådant tilbud status som den mindre "fine" og eneste mulige vej for dem, der ikke klarede "cuttet" til gymnasiet. Det vil de unge lynhurtigt aflæse.

Også derfor må Undervisningsministeriets 'belejlige' analyse ikke føre til, at politikerne kontraproduktivt slukker drømme for unge, der gerne vil i gymnasiet og faktisk formår at opnå en studentereksamen selv med svære odds fra start.  

debat@altinget.dk