God skoleledelse kræver konkret viden
DEBAT: Manglende samarbejde mellem skolelederne og forskellige opfattelser af, hvad skoleleder-rollen egentlig dækkede over. Det var nogle af de overraskende konklusioner, Silkeborg Kommune nåede frem til, da de fik analyseret ledelsen på kommunens folkeskoler.
Af Huno Kjærsgaard Jensen og Eva Bjerrum
Hhv. skolechef i Silkeborg Kommune og Forskningschef for New Works of Working Lab på Alexandre Instituttet.
Hvis alle børn skal trives og klare sig bedst muligt, er det afgørende, at skolelederen er tæt på både lærere, børn, andre skoleledere og den pædagogiske udvikling. Det viser forskningen, og det var også det billede, vi i Silkeborg havde af kommunens skoleledelse.
Men hang verden nu også sådan sammen?
Det ville vi godt være helt sikre på, og derfor besluttede vi i Silkeborg Kommune i 2013, som led i et formaliseret samarbejde med KL, lærerforeningen og skolelederforeningen i ”Lærer- og Ledelsesarbejde I Forandring (LLIF)”, at screene, hvad der kendetegner kommunens skoleledelse.
Modigt af skolelederne
Opgaven faldt på Alexandra Instituttet og Center for Didaktik på VIA University College, der lavede en grundig analyse af ledelsen på kommunens skoler.
Det betød, at man i foråret brugte 18 dage på at følge seks skoleledere til f.eks. pædagogiske rådsmøder, ansættelsessamtaler og ad hoc-møder. Der blev taget udgangspunkt i ledernes praktiske hverdag, og der blev lavet interviews med samtlige skoleledere. Det har ikke været set før i den skala og slet ikke på så centralt et tidspunkt, hvor skolereformen dagligt er på dagsordenen.
Vi synes, det er modigt, at skolelederne har givet os lov til at gå helt tæt på. Og at udgive en rapport med alle resultaterne, uden at der er pyntet på noget.
Vi tog fejl
Og hvad viste observationsarbejdet og rapporten så? Havde vi i Silkeborg et klart billede af, hvordan skolelederne arbejder? Nej, her tog vi fejl på flere punkter.
Vi var især overraskede over, at der ikke var mere ensartethed omkring, hvad der kendetegner god skoleledelse set med skoleleder-øjne. Rapporten viser eksempelvis, at der ikke er stort samarbejde mellem skoleledere.
De vil gerne sidde i netværk, men ikke primært med kolleger fra deres egen kommune. Det er værdifuld viden, når vi skal tilrettelægge den videre organisering og kompetenceudvikling af skolelederne med andre uden for systemet.
Fem forskellige ledertyper
Rapporten definerer fem ledertyper. Det er grundlæggende et godt udgangspunkt for at snakke om, hvilken ledertype de enkelte ledere er, fordi man som skolechef får mulighed for at støtte og udvikle den samlede skoleledelse.
Både på den enkelte skole og i skolevæsnet. I kommunen arbejder vi på et nyt ledelsesgrundlag for skoleledelse i kommunen, som bygger på principperne i leadership pipeline, og i denne proces yder rapporten et væsentligt bidrag.
Lederne definerer for eksempel deres roller forskelligt. De arbejder med pædagogisk, administrativ og strategisk ledelse. Nogle bruger meget tid på at profilere skolen, andre på at lede de pædagogiske processer, mens andre har mange administrative opgaver. Før analysearbejdet var vi ikke klar over, hvor meget det fyldte.
Brug for klar adskillelse
Alle anbefalinger og al forskning handler om, at læringsfokuseret skoleledelse har den største effekt i forhold til børns læring.
Det betyder, at man som skolechef i en kommune skal være mere præcis i, hvordan man får det administrative og den øverste ledelse adskilt og defineret.
Kort sagt byder rapporten på en masse konkret viden om god skoleledelse. Den er et uundværligt værktøj, når man skal arbejde med et positivt forandrende arbejdsmiljø, der kan bane vejen for fremtidens skole.
Kommunerne må samarbejde om folkeskolereformen
DEA: Campus er godt på vej
