Otte rektorer: Taxameterforslaget er som et dårlig pitch i Løvens Hule, der truer naturfagenes fremtid
Børne- og Undervisningsministeriet er begyndt at tro på, at hurtige ideer lavet af smarte iværksættere skal sikre Danmarks fremtidige økonomiske vækst. Men man overser de høje omkostninger ved naturfag, og undervurderer deres betydning for vækst, skriver otte rektorer.
Af Susan Mose, Jesper Hasager Jensen m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i artiklens faktaboks
Efter at have læst regeringens udspil til et nyt taxametersystem for de gymnasiale uddannelser, var vores første tanke, at børne- og undervisningsminister Matias Tesfaye har brugt sin sommerferie på at se en hel masse afsnit af DR's populære serie Løvens Hule.
Der har sneget sig en tro ind i Børne- og Undervisningsministeriet på at fikse og hurtige ideer eller opfindelser lavet af smarte iværksættere skal sikre Danmarks fremtidige økonomiske vækst.
Derfor skal der ske en såkaldt harmonisering af taxametrene, så stx og hhx modtager samme beløb per elev.
Naturvidenskaben nedprioriteres
Harmoniseringen skal forstås således, at undervisning, der er omkostningsfuld at afholde, skal modtage samme beløb, som undervisning, der er langt billigere at afholde.
Stx-undervisning er i en lang række kreative og naturvidenskabelige fag naturligvis langt mere omkostningsfuld, da både materialer, værksteder og laboratorier til disse fag koster mere end hvad de traditionelle boglige fag, der ellers findes på stx og hhx koster.
Men ministerens begejstring for Løvens Hule stopper ikke der.
{{toplink}}
Manglen på viden, om hvad der i virkeligheden skaber økonomisk vækst i Danmark, bliver udstillet i finansieringen af den såkaldte harmonisering.
Pengene skal nemlig findes ved at nedlægge det såkaldte AGYM taxameter, der er særligt rettet mod højniveaufag på stx i hovedsageligt naturvidenskab.
Det vil sige, at der nu ikke kan oprettes samme antal hold på de højeste niveauer i eksempelvis biologi, kemi, bioteknologi og fysik.
Besparelse på fremtiden
Derudover bliver muligheden for indkøb af materialer til fagene, særlig aflønning af lærere og vedligeholdelse af nogenlunde moderne laboratorieforhold også forringet.
Det er altså uddannelsesmulighederne for fremtidens medarbejdere i medicinalindustrien eller fremtidens ingeniører, der direkte sigtes på i denne besparelse.
Så de sektorer, hvor Danmark oplever størst vækst og er der, hvor vi i fremtiden skal sikre os velstand og velfærd igennem, skal altså specifikt have dårligere uddannet arbejdskraft, og samtidig skal vi sende færre mulige medarbejdere den vej.
Folketinget har jo i modsætning til os andre sommerferie lidt endnu, så måske DR kan sende et program, hvor tidligere stx-studenter, der nu er ansatte hos Novo eller Ørsted kan fremvise deres opfindelser, der i virkeligheden har skabt det meget rige samfund, vi lever i.
Så kunne det være, at regeringen nåede at opdage, hvor midlerne i virkeligheden har størst effekt, og der kunne så skabes en harmonisering, hvor taxametrene svarede til afholdelse af undervisning i, de for Danmarks fremtid, helt afgørende fag.{{toplink}}
Formand for lærerforening: Der er brug for mere idræt i uddannelserne
DEA: Skal erhvervsskoler løftes bør fonde støtte flere robuste forandringer - ikke kortsigtede projekter
