DEA: Campus er godt på vej
DEBAT: Campusmiljøer på ungdomsuddannelserne kan løfte fagligheden hos de unge, mindske frafaldet og forbedre økonomien for gymnasierne og erhvervsskolerne. Men det er intet quick fix, og de fungerer kun, hvis lederne og de ansatte bakker op. Det skriver Stina Vrang Elias, adm. direktør i Tænketanken DEA, som også efterlyser lempelser af lovgivningen.
Af Stina Vrang Elias
Administrerende direktør i Tænketanken DEA
Flere og flere begynder at tale positivt om campus på ungdomsuddannelserne.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini gjorde det til omdrejningspunkt for Sorø-mødet 2014, mens andre i det politiske landskab også istemmer koret om, at campus er kommet for at blive. Det er positivt, for campus har både et fagligt og økonomisk potentiale, som bør gøres til virkelighed.
I DEA hilser vi ministerens udspil velkomment, da campus giver mulighed for at mindske frafaldet, løfte fagligheden og forbedre økonomien. Alt sammen vigtige trædesten på vej mod, at flere unge får en bedre ungdomsuddannelse.
Med campus bliver det muligt at samlæse i en række fag, så elever, der normalt befinder sig på hver sin ungdomsuddannelse, kan undervises sammen.
Eksempelvis kan sprogligt stærke erhvervsskoleelever have engelsk på højniveau med gymnasieeleverne, ligesom gymnasieelever med ingeniører eller sygeplejersker gemt i maven kan tage fag med erhvervsskoleelever.
Campusledere mere positive
I tænketanken DEA har vi netop undersøgt udviklingen i det danske campuslandskab ved at spørge ledere af ungdomsuddannelser til deres holdninger og forventninger til campus. Det samme gjorde vi i 2011.
Den nye undersøgelse viser, at campusledere er mere positive over for campusdannelser end ledere, som ikke er på en campus. 79 procent af campuslederne og 56 procent af de øvrige institutionsledere er positive over for udbredelsen af campus.
De ledere, som kender campus indefra, er særligt positive over for den øgede lokalpolitiske indflydelse og for mulighederne for samarbejde med eksterne parter.
Desuden er der i 2014 væsentligt flere campusledere, som tror på, at campus kan give større økonomisk råderum. I 2011 forventede kun 17 procent af campuslederne et større økonomisk råderum. I er det 30 procent. Det, som bekymrer flest campusledere, er øget kompleksitet i ledelsesopgaven og konflikter mellem fagkulturer.
Ledere, der ikke er på campusser, udtrykker skepsis over for forhold som øget distance mellem ledelse og hhv. elever og medarbejdere og over for opretholdelsen af de forskellige uddannelsers faglige profiler. Og så tror få på, at campus kan styrke indsatsen over for de svage elever.
Stærk platform
Selvom der er udfordringer at tage fat på, peger DEA's undersøgelse på, at campusserne er bedre end deres rygte – og at der bestemt er grund til at beskæftige sig med de muligheder, campus tilbyder.
Campus behøver ikke være en nødløsning – heller ikke i de dele af Danmark, hvor uddannelsesdækningen gør samarbejde mellem forskellige uddannelsesinstitutioner til eneste alternativ ud over lukning.
En større uddannelsesinstitution, der samler lokalområdets unge, giver en stærk platform for at tiltrække ressourcer, lokalpolitisk indflydelse og erhvervslivets opmærksomhed. Og så er det lettere for en campus end en enkelt institution at styrke de unges overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse og fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse.
Det er en central pointe i et uddannelsessystem som det danske, hvor mange unge i dag falder mellem flere stole, fordi afgivende og modtagende institutioner ikke taler godt nok sammen.
Samlet reform
I løbet af nullerne har vi været vidne til institutionssammenlægninger på de videregående uddannelser. Det er sket, fordi der har været en politisk efterspørgsel efter at styrke faglighed såvel som økonomi, så vi som samfund får mere kvalitet for pengene.
Denne udvikling kan meget vel også komme til at udfolde sig på ungdomsuddannelserne endnu mere end i dag. Især hvis de politiske markeringer og Ungdomsuddannelseskommissionens anbefalinger om at gennemføre en samlet reform af hele ungdomsuddannelsessystemet bliver til en realitet.
I så fald er der behov for en udogmatisk tilgang til, hvordan nye ungdomsuddannelser kan forankres institutionelt.
DEA's kortlægning peger på, at campus kan være løftestang for at høste faglige og økonomiske stordriftsfordele, men at konstruktionen kun fungerer, hvis der er ledelsesmæssig opbakning, hvis der er medejerskab blandt de ansatte, og hvis de lovgivningsmæssige bånd løsnes.
Campus er intet quick fix, men en del af løsningen.
Mere handling – mindre snak
