Forældre om skoleforhandlinger: Koncentrer jer om en enkelt paragraf

DEBAT: Når forhandlingerne om folkeskolen er blevet så svære, at nogle forligspartier ikke engang kan sidde i samme mødelokale længere, er der en helt enkelt løsning: Lav en lille aftale om brugen af paragraf 16 b, skriver ny formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg.

Af Rasmus Edelberg
Landsformand for Skole og Forældre

Forligspartierne bag folkeskolereformen kan dårligt finde ud af at sidde i samme mødelokale for tiden.

Sidste nye er, at Dansk Folkeparti ikke vil lade finansministeren forhandle regeringens udspil til justering af folkeskoleloven, hvilket er det, Socialdemokratiet ønsker.

Når forhandlinger er svære, er det en god ide at gøre forhandlingerne mere enkle og koncentrere sig om de væsentligste problemer. Derfor mener jeg, at forligspartiernes forhandlere skal koncentrere sig om at gøre det nemmere for folkeskolerne at tilpasse skoledagen ved at skrive en bred fortolkning af den såkaldte paragraf 16b ind i folkeskoleloven.

En salomonisk løsning
Dermed kan skolebestyrelserne på hver enkelt skole få lov til at bestemme, om noget af den understøttende undervisning i folkeskolen skal laves om til færre faglige timer, hvor der til gengæld er to voksne til stede.

En mere rummelig adgang til at tilpasse skoledagen til de lokale behov ude på hver enkelt skole efter paragraf 16 b er en salomonisk løsning, fordi den både bevarer pædagogernes tilknytning til skoledagen og giver mere lokal frihed til enten at lave en kortere skoledag med flere voksne eller fastholde den nuværende mængde af understøttende undervisning.

Til gengæld slipper skolerne for at lede efter naturfagslærere, der ikke findes, og vi skal heller ikke til at skrive 98 folkeskoler ud af folkeskoleloven i en dårligt forberedt forsøgsordning.

Vi har råd til inklusion
Hvis nogen synes, det er for lille en aftale, kan partierne gå videre med at give kommunerne pligt til at uddanne skolebestyrelsesmedlemmerne. Det er kommunerne ikke alle gode nok til i dag. Skolebestyrelsesmedlemmer varetager en kompleks lovgivning med mange rettigheder og pligter for skolebestyrelsen.

Et stort ansvar, ingen penge og ingen uddannelse – det rimer ikke særlig godt. Måske kan forligspartierne rette op på det nu?

Endelig er det også simpelt at anerkende, at der skal bruges flere penge på god inklusion, så alle børn kan få den støtte, de har brug for, og vi dermed også får skabt mere ro i klasserne. Vi har højkonjunktur i øjeblikket. Vi har råd til det. Hvis forhandlingerne ender i Finansministeriet, så husk en ekstra milliard til folkeskolen.

Forrige artikel 3F og Dansk Erhverv: Et trylleslag genrejser ikke erhvervsuddannelserne 3F og Dansk Erhverv: Et trylleslag genrejser ikke erhvervsuddannelserne Næste artikel Bikubenfonden: Unges mistrivsel bekæmpes ikke kun gennem uddannelse og job Bikubenfonden: Unges mistrivsel bekæmpes ikke kun gennem uddannelse og job