FA: Studenterhuen skal trykke
DEBAT: Gymnasiereformen fra 2005 trænger til et serviceeftersyn. Ikke alt har virket efter hensigten, og det skal der gøres noget ved. Det mener direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Mariane Dissing, som her kommer med forslag om at skærpe adgangskravene og styrke de gymnasiale kernefag.
Af Mariane Dissing
Adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Overordnet set er virksomhederne i den finansielle sektor godt tilfredse med de studenter, de ansætter som elever, men de ser også en række forbedringspotentialer.
I den skærpede konkurrence om at få de bedste medarbejdere i fremtiden er det nemlig ikke nok at være godt tilfreds. Man skal være fuldstændig tryg ved, at gymnasietiden giver de unge mennesker den bedst mulige ballast til at læse videre eller træde direkte ud på arbejdsmarkedet, ligesom finanseleverne gør det.
Skærp adgangskravene
De gymnasiale uddannelser skal ikke bare være et tillæg til folkeskolen. De skal kræve noget mere, og de skal have et højt niveau. Derfor vil det også være naturligt, at der bliver stillet mere håndfaste krav til eleverne ved indgangen til gymnasiet.
Til forskel fra erhvervsuddannelserne er de gymnasiale uddannelser meget mere ”boglige”, og alle, der får en studenterhue, skal have evnerne til at gennemføre en videregående uddannelse. Derfor giver det også god mening at kræve et højere karaktergennemsnit. Et adgangskrav på 2 i gennemsnit i dansk og matematik er fornuftigt på erhvervsuddannelserne, men det bør være 4 for at begynde på en gymnasial uddannelse.
Men karakterer er ikke alt. Modenhed er også vigtigt og bør altid indgå i vurderingen af elevens uddannelsesparathed inden optagelse på gymnasiet. Samtidig er det vigtigt, at eleven modnes endnu mere gennem gymnasietiden. Det kan eksempelvis ske ved i højere grad at bruge rollespil og præsentationsøvelser i undervisningen, så eleverne bliver trænet i at agere og tænke mere selvstændigt.
Kobling til virkeligheden og styrkelse af kernefag
Koblingen mellem fagene og virkeligheden uden for klasselokalerne skal også styrkes. Eleverne skal forstå, hvordan de kan bruge det, de har lært, og deres viden om det samfund, de er en del af, skal styrkes. For eksempel er det vigtigt, at emner som samfundsøkonomi og privatøkonomi relateres til deres hverdag – både som ansvarlige enkeltindivider, som kommende medarbejdere og som samfundsborgere.
Hovedformålet med gymnasiet at give adgang til en videregående uddannelse, men de finansielle virksomheder ansætter også finanselever direkte fra gymnasiet, typisk HHX’er. Hvad enten studenten går på en videregående uddannelse eller direkte ud på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at det faglige niveau er højt i de grundlæggende fag.
Derfor bør eleverne have tilstrækkelig tid til at få den faglige kerne i de grundlæggende fag helt på plads, før de kaster sig over det tværfaglige arbejde.
Og derfor vil jeg anbefale, at junglen af forskellige studieretninger skæres til, og at obligatoriske B-niveauer indbygges i de grundlæggende fag, så en studentereksamen i sig selv giver adgang til så mange videregående uddannelser som muligt uden brug af suppleringskurser.
Mere handling – mindre snak
