De faglærte er videnssamfundets krumtap
DEBAT: Det er en udbredt forestilling, at videnssamfundet primært er for de kreative og højtuddannede. Denne gruppe medarbejdere bliver også stadig vigtigere, men virksomhederne er fortsat dybt afhængige af dygtig faglært arbejdskraft, skriver Bjarne Lundager Jensen.
Bjarne Lundager Jensen
Vicedirektør, DEA
"Far, hvor skal pengene komme fra?" Spørgsmålet turnerer i øjeblikket rundt i en reklamekampagne for danske produktionsvirksomheder, som skal ændre befolkningens holdning til industriel produktion. Mange tror, at industrivirksomheder er en saga blot i dansk erhvervsliv. Men industrien fylder stadig meget i dansk økonomi. Danmark har i dag 15.000 produktionsvirksomheder, der beskæftiger ca. 350.000 ansatte. Produktionsvirksomhederne står for godt halvdelen af Danmarks eksport.
I mange år har vi ellers hørt, at Danmark skal leve af viden og ikke af samlebåndsproduktionen, der nødvendigvis forsvinder til udlandet. Men det er ikke et enten eller. Det bliver mere og mere tydeligt, at vi har behov for både at fastholde og styrke produktionen i Danmark. Naturligvis for de mange arbejdspladsers skyld, men også fordi der er tendens til, at forskning og udvikling flytter derhen, hvor produktionen ligger.
Vi har derfor behov for at blive endnu dygtige til at producere, og det kræver først og fremmest dygtigere medarbejdere på alle niveauer.
Viden øger produktivitet
En ny DEA-undersøgelse viser, at de mest produktive danske industrivirksomheder har cirka dobbelt så mange ansatte med en lang videregående uddannelse, end de mindst produktive virksomheder.
Til gengæld viser undersøgelsen også, at medarbejdere med en lang videregående uddannelse fylder meget lidt i produktionsvirksomhederne. Selv i de mest højproduktive af slagsen udgør ansatte med en lang videregående uddannelse kun 3,4 pct. af medarbejderstaben. Ansatte med en mellemlang eller kort videregående uddannelse udgør 6,4 pct., ufaglærte udgør 35 pct. mens faglærte med 48,8 pct. er den absolut mest dominerende del af medarbejderstaben.
Det er klart, at virksomhederne ikke kan klare sig uden de højtuddannedes evner. Men det er lige så klart, at den faglærte arbejdsstyrke i høj grad er den, der driver hjulene rundt i den private industriproduktion.
EUD skal være attraktivt
Hvis vi skal sikre, at den danske industriproduktion øger sin konkurrenceevne og vokser, kræver det bl.a., at de danske erhvervsuddannelser (EUD) fremover kan sikre et udbud af faglærte unge med et så højt kompetenceniveau, at de kan gå lige ind i industriproduktionen eller supplere deres erhvervsuddannelse med en erhvervsakademiuddannelse, som også efterspørges i stigende grad.
Udfordringen er, at stort set alle unge i dag får grønt lys til at begynde på EUD-uddannelse, mens der sker en meget skarpere sortering, når det gælder det almene gymnasium. Ud af 60.000 elever i 9.-10. klasse blev 2.578 elever vurderet ikke-uddannelsesparat til gymnasiet, mens tallet for EUD blot var 160. Groft sagt er forventningerne til EUD, at her kan man begynde, hvis man ikke kan andet, hvilket også viser sig på frafaldet, der på visse EUD-uddannelser nærmer sig 50 pct.
Begrænset adgang
Når de faglærte udgør så afgørende en del af arbejdsstyrken i de danske produktionsvirksomheder, er der grund til også på dette område at værne om kvaliteten af uddannelserne. EUD bør skal være en rugekasse for talenter til danske industri- og håndværksvirksomheder.
Derfor kan der være ræson i at overveje adgangskrav til EUD for at sende signalet om, at vi som samfund tager faglært uddannelse alvorligt, og ikke mindst at de skal være af høj kvalitet.
Er uddannelsesklausuler en vindersag for alle?
