Er uddannelsesklausuler en vindersag for alle?

Der er ingen tvivl om, at det kan være svært at sidde i regering, bare se på de sidste 100 dage. At sidde i opposition kan også være svært, men indrømmet, det bliver noget nemmere, når regeringen overtager den tidligere regerings politik.

Et godt eksempel herpå er den nyligt indgåede praktikpladsaftale. Aftalen stod til at løbe ud pr. 31. december. Derfor var der sund fornuft i at forlænge aftalen. Og selvfølgelig kunne Venstre medvirke.

Frafald er det sidste, vi har brug for
Baggrunden for aftalen er den økonomiske krise, der fortsat udgør en udfordring i bestræbelserne på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser på erhvervsuddannelserne. For mangler der praktikpladser, så falder for mange unge fra erhvervsuddannelserne, hvilket nok er det sidste, vi har brug for i Danmark.

Kommet et par nye tiltag til
Alle de hidtidige elementer føres videre, men der er også kommet et par nye tiltag til. Tiltag, der dels skal skaffe yderligere praktikpladser, men også tiltag der skal sikre bedre skolepraktikpladser.

Hertil kommer, at der skal nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal beskrive, hvordan der sikres en øget ubureaukratisk og omkostningseffektiv brug af sociale klausuler om praktikplader i offentlige udbud.

Tværministeriel arbejdsgruppe ikke uspiselig for V
Venstre er ikke tilhænger af uddannelsesklausuler, men anerkender, at vi som samfund har en udfordring, når det kommer til at skaffe de nødvendige pladser, så det fortsat vil være attraktivt at begynde på en erhvervsuddannelse.

Venstre anerkender ligeledes, at det ved større offentlige anlægsarbejder kan være formålstjenligt at medtænke uddannelsesklausuler. Men Venstre mener også, at vi har brug for mere viden på området. Derfor var regeringens tanker om en tværministeriel arbejdsgruppe ikke uspiselig.

Uddannelsesklausuler vil mindske virksomheders sociale engagement
Venstre er af flere grunde betænkelige ved uddannelsesklausuler, da de vil modarbejde virksomhedens sociale engagement. I dag er der flere hundredetusinde beskæftigede med nedsat erhvervsevne på almindelige vilkår.

Det sociale engagement vil blive flyttet fra de områder, som opleves naturlige på virksomheden, til de områder, der er politisk og mediemæssigt fokus på i den offentlige sektor.

Fortrænger andre medarbejdere og kan ødelægge flow
Uddannelsesklausuler fortrænger også andre medarbejdere. Hvad ville konsekvensen af uddannelsesklausuler være for ledige i virksomhedspraktik eller medarbejdere med nedsat arbejdsevne i fleksjob, nu hvor der også skal være plads til ekstra elever?

Og vil uddannelsesklausuler ikke være kontraproduktive i forhold til at skabe praktikpladser, fordi de fører til, at virksomhederne venter med at tage elever ind, indtil man vinder et offentligt udbud. Man risikerer at ødelægge det uddannelsesflow, man har i virksomhederne. 

Kan få flere udenlandske elever til Danmark
Desuden kan klausulerne føre til, at udenlandske virksomheder, der indgår aftale med det offentlige, vil opfylde klausulen ved at tilknytte eller ansætte udenlandske elever i Danmark. Det kunne være østeuropæiske eller kinesiske elever, der udstationeres i Danmark. Dermed ville klausulerne ikke medføre, at flere danske elever får en praktikplads, men blot at flere udenlandske elever kommer til Danmark.

Bureaukratiske klausuler vil forringe konkurrenceevne
Sluttelig vil klausulerne også være meget bureaukratiske. Det vil kræve stor juridisk kompetence for en offentlig udbyder at udforme sociale klausuler korrekt og ikke mindst en minutiøs kontrol for at sikre, at virksomhederne lever op til kravet i klausulen.

Kort sagt vil det påføre udbyderen store udgifter og virksomhederne administrative byrder, hvilket i sidste ende forringer konkurrenceevnen og gør leverancen dyrere for det offentlige.

Umiddelbart kan det være svært at se fordelene ved klausulerne, men jeg vil ikke afvise, at en tværministeriel arbejdsgruppe kan komme frem til et andet resultat - man kan jo tage fejl.

debat@altinget.dk