Dansk Erhverv: Flere unge skal se lyset i matematikken
DEBAT: Vi har brug for, at undervisningen i matematik bliver anvendelsesorienteret, brugbar og koblet til virkeligheden, for vi halter bagud på de såkaldte STEM-kompetencer i Danmark, skriver Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv.
Af Mette Fjord Sørensen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
Der er matematik i alt. Det lyder næsten som introen til den amerikanske krimiserie Num3rs med matematikprofessoren i hovedrollen som helten. Men det er faktisk virkeligheden. Der er matematik i vores vejrudsigter, der er matematik i vores lyskryds, og der er mængder af matematik i vores elskede smartphones.
I takt med at vores samfund bliver digitaliseret og ”robotificeret”, vokser vores behov for matematisk viden og forståelse. Derfor er matematisk forståelse en helt afgørende kompetence på fremtidens arbejdsmarked.
Med aftalen om ”styrkede gymnasiale uddannelser” er der sket en styrkelse af matematikken – i hvert fald på papiret. Nu skal det implementeres.
Suppleringscirkus
For Dansk Erhverv har det været et klart ønske, at matematik på B-niveau blev obligatorisk. Det er der flere grunde til:
For det første har flere videregående uddannelser matematik på B-niveau som et adgangskrav. Inden aftalen om gymnasierne har der været tendens til et suppleringscirkus, hvor mange nyudklækkede studenter har suppleret niveauerne i blandt andet matematik. Med et krav om obligatorisk matematik på B-niveau får vi lukket for en del af dette suppleringscirkus, som er dyrt i både penge og tid.
Flere skal søge STEM-uddannelserne
Den anden og vigtigere grund til at styrke matematikken i gymnasierne handler om fremtidens arbejdsmarked. Vi skal lykkes med at skabe en øget interesse for de naturvidenskabelige og tekniske videregående uddannelser.
Vi halter allerede bagud på de såkaldte STEM-kompetencer i Danmark. Bestanden af studerende på STEM-uddannelserne i Danmark er på 20 procent, mens EU gennemsnittet er på 28 procent. Og hvis vi ikke skal hægtes af i den nærmeste fremtid, er det nødvendigt, at flere unge søger mod STEM-uddannelserne. Derfor er det positivt, at flere unge får matematik på et højere niveau i gymnasierne end hidtil. Det giver eleverne muligheder for at vælge andre uddannelser – og forhåbentligt giver det også eleverne mere appetit på det naturvidenskabelige.
Logisk og brugbart
Obligatorisk matematik på B-niveau handler ikke kun om mere matematik. Det handler også om bedre matematik. Netop dette er inkluderet i gymnasieaftalen og er en del af matematikkommissionen. Og det er væsentligt, hvordan netop dette implementeres. Vi har brug for, at undervisningen i matematikken bliver anvendelsesorienteret, brugbar og koblet til virkeligheden.
Undervisningen skal gerne kobles til elevernes studieretninger, så eleverne netop kan se, at matematikken omgiver os hele tiden og er en del af løsningen på mange af fremtidens udfordringer. Flere unge skal se lyset i matematikken.
Derfor skal vi også opfordre til og omfavne, når eleverne spørger, hvad de kan bruge trigonometri eller integralregning til. For det er væsentligt, at eleverne får en forståelse af, hvorfor de skal kæmpe med ligninger og stamfunktioner netop med afsæt i virkeligheden. Matematik er logisk og brugbart. Der skal fokus være.
Efterskolerne: Drop akademisk debat om dannelse og træk i arbejdstøjet
Professor: Der er brug for akut hjælp til gymnasiets matematiklærere
