FTF bakker Nedergaard op

Danmark er for lille et land, til at vi udvikler alt for mange særlige uddannelsessystemer, der fokuserer på hver deres hjørne af arbejdsmarkedet. Tværtimod er der behov for at se arbejdsmarkederne - det offentlige og det private - som sammenhængende og fleksible. En fremtidssikret uddannelsessektor skal derfor også være sammenhængende og fleksibel på tværs af sektorer. Ikke mindst hvis den skal kunne bidrage til vækst og velfærd.

Jeg er derfor også meget glad for undervisningsministerens udmelding her på Altinget 22. september 2010 om, at den professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsessektor skal samle erhvervsakademier og professionshøjskoler under samme tag og ikke spredes i små og svage uddannelsesmiljøer.

Uddannelserne har vigtige lighedspunkter. De er målrettet centrale jobfunktioner, der er af stor betydning for vores vækst og velfærd. De har derfor også en tæt relation til det arbejdsmarked, de uddanner til; både i selve uddannelsesforløbet i form af praktik, men også i kravet om, at den færdiguddannedes kompetencer er i overensstemmelse med, hvad der efterspørges hos virksomheder og offentlige arbejdspladser. Uanset om uddannelserne er offentligt- eller privatrettede har de derfor stor gavn af at være sammen om at styrke relationen mellem uddannelse og praksis.

Akademiuddannelserne og professionsbacheloruddannelser udgøres i dag af vigtige selvstændige uddannelser bl.a. til sygeplejerske, lærer, it-professionelle eller rådgivere inden for den finansielle sektor.

Fortsat brug for udvikling
Vi får imidlertid også i stigende grad brug for nye typer af uddannelser, der kombinerer fagligheder fra det, som vi i dag opfatter som henholdsvis offentlige og privatrettede uddannelser. Tag bare et område som sundhedsteknologi. Her kan fagligheden hos sundhedsuddannelserne kombineres med teknisk faglighed fra ingeniørområdet. Det kan give nye uddannelser, som modsvarer nye kompetencebehov på arbejdsmarkedet - ikke bare hjemme, men så sandelig også som nye muligheder for eksport. Og tænk på, hvilke muligheder der ligger i en bedre kobling af vores viden på det pædagogiske område med produkter rettet mod børn og unge f.eks. indenfor spilindustrien.

Vi skal altså ikke fjerne akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fra hinanden og bygge nye båse. Tværtimod skal vi bringe dem tættere sammen og udnytte deres forskellige fagligheder. Forskelligheder kan jo netop bruges konstruktivt og innovativt.

Vi skal også bringe uddannelserne sammen, fordi der er behov for at gøre vores videregående uddannelser langt mere fleksible. Den studerende, der ønsker at skifte uddannelsesspor, skal nemmest muligt kunne gå over i andre uddannelsesforløb, også hvis det drejer sig om et skift fra humanistiske til merkantile eller tekniske uddannelser. Vi har alt for mange barrierer i vores videregående uddannelsessystem lige nu - og det vil kun blive forstærket med en opdeling af de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser i to selvstændige systemer.

Fleksibiliteten må ikke gå tabt
Og så skal vi også udvikle selve uddannelsessystemet, så det kan tilbyde langt flere fleksible muligheder for dem som er på arbejdsmarkedet på tværs af sektorer. Her kan det jo sagtens være, at sygeplejersken har brug for kompetencer på det merkantile eller tekniske område, og omvendt, at it-teknikeren har brug for pædagogiske eller sundhedsfaglige kompetencer. Faren ved at opbygge to selvstændige videregående uddannelsessystemer, hvor en del er privat rettet og en anden del offentligt rettet, er, at vi mister en masse fleksible muligheder for at tilbyde medarbejdere og ledere de nødvendige efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Hverken det offentlige eller private arbejdsmarked har brug for en "båsepolitik" når det gælder uddannelse. Lad os i stedet tænke nyt og fremadrettet. Jeg opfordrer til, at vi i fællesskab bakker undervisningsministeren op og fastholder målet om en stærk og samlet videregående uddannelsessektor.

debat@altinget.dk