Uden uddannelse ser fremtiden mørk ud

I sidste uge var jeg til session. At aftjene værnepligt ville sådan set ikke gøre mig noget, det ville blot passe mig temmelig dårligt, da min plan er at søge ind på et studie til sommer. Da jeg i sidste uge mødte op ved "Høvelte Kaserne", håbede jeg at derfor trække frinummer. Jeg skulle blot være så heldig at trække et nummer mellem 5.001 og 36.000. Men jeg trak nummer 135.

Alligevel kunne jeg gå derfra med rimelig sikker fornemmelse af, at jeg ikke skulle aftjene værnepligt alligevel. Dette fordi jeg vidste, at hæren har fået så stor tilstrømning af frivillige, at værnepligten i realiteten nærmest er afskaffet. Min officers præcise udlægning lød således: "Det er fordi alle knægtene med krudt i røven ikke har noget bedre at lave."

Fra uddannelse til arbejdsløshed
Denne udmelding havde officeren helt ret i: Militæret tilbyder nemlig lige nu noget, som unge mennesker ikke er sikret noget andet steder i samfundet: job, løn, uddannelse og en meningsfuld tilværelse.

De samfundsmæssige konsekvenser af de manglende tilbud kan jeg se på min egen årgang af nyudklækkede studenter. Mange af os føler os fyldt op med rastløshed og følelse af ligegyldighed, bl.a. fordi ungdomsarbejdsløsheden har ramt som en omgang kollektive tømmermænd efter den søde studentertid. Derfor har mange af os svært ved at finde noget at tage os til. En af mine venner søgte eksempelvis en opslået stilling som pædagogmedhjælper, men fik et negativt svar: De havde modtaget over 500 ansøgninger til jobbet. 500! Så kan militæret pludselig synes som en udmærket idé.

Vi unge ved godt, at vi skal blive ved med at uddanne os, og at det bedste værn imod arbejdsløshed er uddannelse. Derfor tror og håber jeg også, at dem af mine venner, der fordriver tiden med diverse meningsløse aktiviteter, kommer i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Men for den store gruppe, der ikke kommer i gang, ser fremtiden ikke lys ud.

En tabt generation
Frygten for, at den nuværende arbejdsløshed skal bide sig fast som langtidsledighed hos ungdommen, står jeg ikke alene med. Forud for en konference i Oslo udtalte chefen for Den Internationale Valutafond, Dominique Strauss-Kahn: "Vi må ikke undervurdere, at vi kan ende op med en tabt generation. En generation, som ikke får adgang til arbejdsmarkedet, som ikke udvikler jobkompetencer, som ikke har motivationen."

På trods af situationens alvor har man herhjemme dog ikke formået at bremse udviklingen. Således steg ledigheden blandt unge fra 53.975 i første kvartal af 2009, til 69.782 i første kvartal af 2010.

Regningen er ikke betalt
Når det nu er tydeligt, at alt for få unge får en ungdomsuddannelse, samtidig med at ungdomsarbejdsløsheden raser, er det svært at bevare optimismen for fremtiden. Arbejdsmarkedsfremskrivninger viser, at vi ikke alene kommer til at stå med en overvægt af unge uden ungdomsuddannelse, men også med en overvægt af unge, der aldrig får andet end deres studentereksamen.

Opfordringen herfra til Folketinget lyder derfor, at man sætter sig sammen på tværs af partiskel og behandler problemet med den seriøsitet, det fortjener. Vi er enige om målet, men midlerne er simpelthen utilstrækkelige. Som ungdom er vi klar over, at kravene til os vil vokse over kommende årrække og vi er også klar til at løfte de udfordringer, vi står overfor. Men det kræver, at politikerne er ansvarlige og indser, at hvis ikke vi alle sammen skal i militæret, så skal der være ordentlige og flere uddannelsestilbud til os. Regningen er langtfra betalt!

debat@altinget.dk