Så røg Centre for Undervisningsmidler også
DEBAT: Besparelserne på uddannelsesområdet kvæler langsomt den praksisnære vidensudvikling, skriver Christine Antorini (S) og retter en hård kritik mod undervisningsministerens prioriteringer.
MF, Socialdemokraterne
Det er ikke meget, som regeringen og undervisningsministeren har sagt om konkrete planer for en revolution af folkeskolen. Men noget er da gået igen: at vi skal være bedre til at udvikle og bruge ny viden om pædagogik, didaktik, evalueringsmetoder, klasserumsledelse osv. Alt sammen rigtig fornuftigt og en indsats, som regeringens rejsehold også har anbefalet.
Men er der overhovedet nogen som understøtter denne indsats i regeringens forslag til finanslov? Nej, tværtimod.
Der har været fokuseret på nogle af de store nedskæringer på uddannelserne, der venter de kommende år. Sammen med forskningsindsatsen står uddannelserne for næsten 5 milliarder kroner af de besparelser, som regeringen vil dække sit hul i statsbudgettet med.
Besparelser kvaler CFU
Midt i disse besparelser gemmer der sig et verdensfjernt syn på udvikling af god praksis, som er helt uforståeligt. Fx at Centre for Undervisningsmidler har fået sit årlige budget reduceret henover årene fra 230 millioner kroner til 80 millioner kroner. Når man jonglerer med milliardbesparelser og den største opstramning af finanspolitikken i 25 år, forsvinder småbeløb fuldstændigt ud af den offentlige bevågenhed.
Besparelserne på midlerne til Centre for Undervisningsmidler vil kunne mærkes meget kontant ude på hver enkelt folkeskole og de andre uddannelsesinstitutioner, der har nydt godt af centrenes ekspertise. For hvad er det, CFU'erne gør? De har i årevis været de decentrale læremiddelcentre, der udlåner bøger, PC-programmer, pædagogiske spil, AV-udstyr og andre helt nødvendige læremidler til folkeskoler og andre uddannelsessteder. Men ikke nok med det: CFU'erne står for en omfattende kursusvirksomhed, hvor nyeste viden om alt lige fra IT-vejledning til læseforløb, læringsstile og evalueringsmetoder er kommet direkte ud til lærerne på alle folkeskoler. Lige præcis det, som alle er enige om er afgørende for at udvikle rigtig gode skoler.
Prioriteringer efterlyses
Jeg tør desværre allerede nu gætte på, hvad undervisningsministerens svar vil være til denne nedskæring: at alle er nødt til at lægge ryg til besparelser, når Danmark står i så alvorlig en krise. Jeg vil ikke rejse en polemik om de forskellige kriseløsningsveje men her alene konstatere, at politik også handler om at prioritere. Det er tankevækkende, som den praksisnære vidensudvikling konsekvent er blevet prioriteret ned eller væk af regeringens undervisningsministre.
Bare et par eksempler: Videncenterpuljen til udvikling og forskning på tværs mellem professionshøjskoler, universiteter og skoler er blevet lukket. Efteruddannelsespuljer er blevet begrænset med bureaukratiske bindinger om kun at måtte dække selve kursusgebyret og ikke den tid, der bruges på at efteruddanne sig - hvorfor puljerne ikke blev søgt af de økonomisk trængte kommuner.
Uddannelsesforskning er konsekvent blevet nedprioriteret, når den samlede forskningsprofil skulle lægges fast i globaliseringsforhandlingernes forskningspuljer. Og professionsuddannelserne har haltet gevaldigt bagefter i den samlede uddannelsesbevilling, hvor sidste års globaliseringsforhandlinger næsten måtte bryde sammen, for at det kunne lykkes at finde 58 millioner kroner til en sektor, der tegner sig for halvdelen af de studerende på videregående uddannelser.
Besparelse på 75 mio. kr.
I det netop fremlagte finanslovsforslag forsvinder beløbet igen, nu med en generel besparelse på 75 millioner kroner på såkaldt effektivisering af administrationen, når det er fuldt indført i 2013. Om de penge findes uden at det går over undervisningen af lærere, pædagoger, sygeplejersker, ingeniører mv. aner ministeriet ikke. For ministeriet vil nu igangsætte endnu en analyse i striben af andre analyser, der skal dokumentere, at besparelsespotentialet findes. Så ikke nok med at sektoren skæres endnu en gang. Den skal også generes af en undersøgelse, hvor konklusionen - 75 millioner kroners besparelse - allerede er besluttet.
Og så kommer de løbende nedskæringer af budgettet til Centre for Undervisningsmidler. Jeg synes, at undervisningsministeren snart skylder et rigtigt godt svar på, hvordan praksisforskning og udviklingsarbejde helt ud i hver enkelt folkeskole og ungdomsuddannelse skal styrkes. Hvis det vel at mærke ikke bare skal ende i pæne ord og konkrete nedskæringer?
