Sæt fysisk intelligens på skemaet

DEBAT: Idræt og bevægelse er gode veje til læring, men alligevel er der næsten intet fokus på den fysiske intelligens på landets uddannelsesinstitutioner, og det bør der være, skriver Christine Antorini.

Af Christine Antorini (S)
Uddannelsesordfører

Her sad vi så. En engageret og højt alment dannet - men temmelig kropssvag forsamling - til undervisningsministerens årlige Sorø-møde, der blev afholdt i sidste uge. Emnet var, hvordan vi udvikler uddannelserne, så alle elever når deres overligger, som der stod i programmet.

Men det fysiske element - billedsproget til trods - var nærmest fraværende. I stive klokketimer hørte vi et antal oplæg i træk efterfulgt af korte diskussionsrunder. Mange rigtig interessante. Men vi sad. Og vi lyttede. Og flyttede os kun, når vi skulle bevæge os ud efter en kop kaffe med kage eller til et måltid mad.

Hvis vi indførte den undervisningsform på folkeskolerne og ungdomsuddannelserne, er jeg sikker på, at vi ville miste endnu flere elever, end vi gør i dag. Det strider nemlig imod alle læringsprincipper og ikke mindst den del af forskningen, som heldigvis kommer mere og mere på dagsordenen: Fysisk intelligens.

Idræt på skemaet giver resultater
Hjerneforskningen og idrætsfilosofien har beskæftiget sig længe med, hvordan det er kombinationen af fysisk træning, sund kost og teoretisk læring, der udvikler vores hjerne optimalt. Vi skulle helt frem til Sorø-mødets sidste oplæg, før der for alvor blev sat spot på hjerneforskning og læring, men med udgangspunkt i avanceret hjerneforskning i forhold til spastisk lammede børn og unge.

Peder Esben Bilde fra Elsass-centret forklarede om de lovende resultater et stort forskningsprojekt på tværs mellem bl.a. Københavns Universitet, Centret og Innovation Lab var i gang med ift at sætte forskellige dele af hjernen i spil for at udvikle evnerne hos spastisk lammede. Vedvarende fysisk træning for at udvikle hjernens forskellige centre for andre kompetencer var et af elementerne.

Den fysiske intelligens sneg sig også ind i forklaringen på de imponerende resultater, som direktør Kirsten Holmgaard fra erhvervsskolen Mercantec kunne demonstrere. På fem år er frafaldet blevet formindsket fra 30 til 12 procent. Et af elementerne, der blev fremhævet var, at alle unge på erhvervsuddannelsen havde obligatorisk og meget idræt.

Ingen idræt på erhvervsskoler
Af uransagelige årsager har man politisk ment i årevis, at det var afgørende med obligatorisk idræt til elever i folkeskolen og elever der vælger at gå på det almene gymnasium. Men elever, der vælger erhvervsgymnasiale uddannelser eller erhvervsskolerne, behøver ikke at have idræt. På trods af, at netop håndværksfagene har en meget vigtig kropslig dimension, som er meget attraktiv for de unge, der vælger håndværksvejen.

Men igen skal man til specialområderne for at finde inspirationen. Idræts-daghøjskolen i Århus har på baggrund af sine meget gode erfaringer med sårbare unge har nu gennemført et vellykket samarbejde med Århus Tekniske Skole, hvor fysisk intelligens er omdrejningspunktet.
Hvad er det, som idræt, krop, kost og motion kan give i undervisningen - ud over at det er sundt? Det er både holdbaseret og individuelt. Det er teknisk krævende. Det er fysisk krævende. Det er konkurrence. Det kræver øvelse, øvelse og øvelse. Og så er det sjovt. For det er for fedt når det lykkes at hæve sin personlige overligger eller holdets ved summen af fælles anstrengelse og man vinder. Og bliver fejret.

Lad os komme i gang
Det mest interessante er, at hjernen samtidig har udviklet sig, så man lettere kan lære at læse, regne og de øvrige boglige fag. Med langt større lyst og energi, når den fysiske intelligens sættes i spil gennem hele dagen og ikke bare et par få idrætstimer.

Men vi er stadig i niceområderne, når vi snakker fysisk intelligens. Danmarks første idræts-vuggestue Mini-Ajax blev etableret for nogle år siden i samarbejde med håndboldklubben Ajax. Hele ideen er, at erstatte traditionelt legetøj med en systematisk pædagogik, der bygger på, at børnene hele tiden skal være i bevægelse: klatre, føle, smage, sanse, balancere, falde. Bruge deres små kroppe til at lære. Der er intet traditionelt legetøj i rummene, men masser af redskaber som vi kender det fra idrætshaller og naturlegepladser.

Lad os komme i gang med en ambitiøs satsning på fysisk intelligens hele vejen i uddannelsessystemet. Og lad os bare kalde det for 'den skabelsesorienterede dannelse', som uddannelsesdirektør Lars Goldschmidt fra DI fik lanceret på Sorø-mødet til inspiration for alle.

Forrige artikel Tendentiøs rapport blåstempler skolenedlæggelser Næste artikel Lad os i fællesskab hæve overliggeren Lad os i fællesskab hæve overliggeren