Folkeskolen skal måles for at blive bedre
DEBAT: Modstanden mod test i folkeskolen afspejler angst for konkurrence, men målinger af resultater er en naturlig del af udviklingen mod en bedre folkeskole, skriver dagens debattør Rasmus Jarlov (K).
Af Rasmus Jarlov (K)
Uddannelsesordfører
Mantraet i folkeskoleverden er, at målinger er skadelige eller i bedste fald spild af tid. Alle andre succesfulde organisationer i verden forsøger at måle, om de går den rigtige vej. Men ikke folkeskolen. Her forbander man de nationale tests langt væk og så hellere, at eleverne først efter ni år blev udsat for en objektiv måling af deres evner ved folkeskolens afgangseksamen. Lærerne ved jo godt om eleverne er dygtige eller ej. Det må være rigeligt. Forældrenes krav på sikkerhed for at børnene lærer noget er ligegyldig. De må tage lærerens ord for det.
Der er en nødvendig og helt naturlig del af at levere gode resultater, at man selvfølgelig måler dem undervejs. Kan man forestille sig en maratonløber, der ikke får mellemtider undervejs i løbet? Kan man forestille sig en virksomhed, der ikke en gang imellem måler, om den er på rette vej? Selvfølgelig ikke. Selvfølgelig kan folkeskolen heller ikke levere gode resultater, hvis ikke vi en gang imellem måler dem. Tanken er dybt naiv.
Modviljen afspejler en angst for konkurrence og en modvilje mod, at offentligheden skal få indblik i, hvordan det står til med fagligheden på skolerne. Det fremføres direkte som argument, at forældrene vil flytte deres børn fra skoler med dårlige resultater. Underforstået at det ville være synd for de dårlige skoler.
Middelmådighed skal ikke beskyttes
Det er overhovedet ikke synd, hvis nogen skoler tvinges til at forbedre deres faglige resultater for at overleve. Vi har ingen forpligtelse til at beskytte middelmådighed. Hvis der er skoler, som ikke leverer varen, skal det frem i lyset, så der kan blive gjort noget ved det. Hvis det ikke kan lade sig gøre, er det kun fint, hvis nogen af de dårlige skoler lukker. Skolerne har ikke krav på at få lov til at være middelmådige. Det kan vi simpelthen ikke tillade os overfor vores børn.
Det er naturligvis afgørende, at vi måler på de rigtige ting. CEPOS' beregninger af såkaldt 'undervisningseffekt', hvor de justerer de faglige resultater for elevernes sociale baggrund er et rigtigt godt mål. Det kan anspore skolerne til at lære eleverne mest muligt i stedet for at anspore dem til at ekskludere børn med dårlig social baggrund.
Vi har brug for en kultur, hvor vi byder målinger og konkurrence velkommen i stedet for at bilde os selv ind, at folkeskolen er så meget anderledes end alle andre organisationer i denne verden, at den kan klare sig uden at blive målt.
Ti mærkesager for danske professionshøjskoler i 2010
