Danmark skal lære af Singapore
DEBAT: Vi kan lære af Singapores måde at tænke udskoling på, skriver Casper Venbjerg Hansen, uddannelsespolitisk konsulent i DI.
Af Casper Venbjerg Hansen
Uddannelsespolitisk konsulent, DI
I forbindelse med statsministerens og uddannelsesudvalgets studieture til Singapore er der blevet skrevet og sagt meget om forskellene på skolerne i Danmark og Singapore. Klasserne er større i Singapore. De har flere test, og så er der mere fokus på disciplin.
Men det er mere konstruktivt at se på ligheder og vurdere, hvor vi kan lade os inspirere. Eksempelvis er både Singapore og Danmark to små lande med ca. samme størrelse befolkning. Eksempelvis har begge landene ingen naturressourcer. Samfundet og erhvervslivet er derfor afhængig af, at vidensniveauet løftes hele tiden.
Anledningen til at Singapore er kommet i fokus er, at de ligger i toppen af internationale målinger. Eksempelvis er Singapore nr. 2 og 5 i henholdsvis TIMMS og PIRLS, hvorimod Danmark er nr. 13 og 15. Men hvad skyldes forskellen? Og har det medført, at eleverne er bedre klædt på til at gennemføre en uddannelse? Det er jo i sidste ende det, der er målet.
Gennemførelsesrate
| DANMARK | SINGAPORE |
Erhvervsuddannelserne | 50 % | 75 % |
Mellemlange videregående uddannelser | 78 % | 76 % |
Lange videregående uddannelser | 85 % | 81 % |
Kilde: Undervisningsministeriet, Danmark og Ministry of Education, Singapore
En sammenligning af gennemførelsesraterne viser, at Singapore ikke blot er højere placeret end Danmark i internationale målinger. Det har tilsyneladende den positive effekt, at eleverne rustes til videre uddannelse. Måske i særlig grad i forhold til erhvervsuddannelserne, hvor der jo er et voldsomt frafald i Danmark, og hvor meget frafald skyldes, at eleverne ikke er klædt godt nok på fra folkeskolen.
Hvad er det så, der gør, at eleverne er uddannelsesparate i Singapore? De internationale målinger kunne tyde på, at det bl.a. handler om at sikre alle elever gode basale færdigheder. Men ligeså vigtigt er det nok, at der i 2006 blev indført et fleksibelt uddannelsessystem, der tager udgangspunkt i, at eleverne har forskellige evner, og at de skal løfte til næste uddannelsesniveau.
Derfor har man indført en test i overgangen fra femte til sjette klasse, som afgør, hvilket spor i udskolingen eleven kommer på: Express-sporet som er målrettet universitetet, normal-sporet for størstedelen af eleverne som er målrettet de videregående uddannelser generelt, og det tekniske spor, der leder eleven ind i erhvervsuddannelserne.
Skal vi gøre det på præcis samme måde i Danmark? Nej! Bør vi lade os inspirere og tilpasse det til den danske enhedsskole? Ja! Eleverne i udskolingen skal have mulighed for - på baggrund af deres interesser, kvalifikationer og uddannelsesønsker - at vælge mellem forskellige udskolingspakker, hvor fagene er sammensat og vægtet forskelligt. Og hvor de pædagogiske metoder også er forskellige og tilpasset gruppen af elever. Ideen med udskolingspakker bygger på en erkendelse af, at ikke alle elever vil og skal det samme, når de forlader folkeskolen.
Udgangspunktet for udskolingen skal være, at alle elever vælger pakker, der er målrettet deres styrker og behov - og som anerkender, at eleverne har forskellige styrker, potentialer, interesser og endemål.
Vi skal sikre, at eleverne bliver udfordret der, hvor de selv mener, de har nogle spidskompetencer og særlige interesser. Udskolingspakker bør dels indeholde elementer, som de er gode til og derfor motiverer dem, men som også udfordrer dem. Derved får vi forbedret overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, som måske er det største problemområde i det danske uddannelsessystem.
Dygtige skoleelever giver råd til mere
Folkeskolen skal måles for at blive bedre
