"Prøvelsernes" tid
DEBAT: Hvem har glæde og gavn af det testvanvid, der i disse uger foregår på vore uddannelsessteder? Ikke eleverne i den danske folkeskole, skriver skoleleder Gitte Rasmussen fra Virum Skole.
Af Gitte Rasmussen
Skoleleder på Virum Skole
I øjeblikket går ca. 62.000 afgangselever fra folkeskolernes 9. klasser til prøver. Prøver, der i forhold til elevernes videre uddannelser eller erhvervsarbejde er komplet ligegyldige.
Prøver, som i bedste fald giver eleverne træning i disciplinen eksamen, som mange måske kan få brug for senere i livet.
I værste fald kan prøverne give eleverne rigtig dårlige oplevelser, eksamensskræk og fysisk ubehag.
"Prøvelserne" i folkeskolen koster ifølge Politiken 4/6 2009 årligt 34,9 mio. kr. i porto, censorer og rejseudgifter. Hertil kommer skolernes eget tidsforbrug
Spild af tid og penge
De nye udtræksprøver, hvor elever og lærere i allersidste øjeblik - 20 arbejdsdage inden sidste skoledag - får besked om, hvilke fag klassen skal op i, naturligvis til enkeltmandsprøver, er håbløst umoderne og afspejler absolut ikke elevernes virkelighed - i hvert fald ikke den virkelighed, vi har på Virum Skole.
Her på skolen er eleverne vant til at arbejde med elevplaner, portfolie, egenvurdering, individuelle samt fælles mål. Vi har løbende evaluering og brug af diagnostiske tests - i de fag, disse er udviklet til. Alt i alt har både lærere, elever og forældre fint styr på, hvad eleverne er gode til, og hvad de skal arbejde mere med i forhold til de opstillede mål.
I projektopgaverne, som vi arbejder med allerede fra 6. klasse, inddrages mange fag, som bidrager til slutresultaterne - der består af skriftlige oplæg, ofte digitale, suppleret med foredrag og ofte med en del kreativt udformede produkter. Projektopgaverne vurderes i virkelighedsnære sammenhænge, der ligner de problemløsningssituationer, eleverne senere møder ude i det virkelige liv.
Se, det er en autentisk evaluering og meget tættere på det, eleverne har brug for i vores velfærdssamfund. Et samfund, hvor der efterlyses en kreativ, fleksibel og innovativ arbejdsstyrke, der er dygtige til såvel team- som til individuelt arbejde.
Traditionelle tests vs. autentisk vurdering
Overordnet er tilhængere af begge vurderingsformer enige om, at det er skolens opgave at udvikle produktive samfundsborgere. Herefter skilles vandene:
Tilhængerne af den traditionelle testning mener, at for at være en produktiv samfundsborger må man besidde en vis mængde viden og færdigheder. Derfor skal skolerne ifølge dem undervise i viden og færdigheder, og for at afgøre, hvorvidt dette sker succesfuldt, må skolen teste eleverne for at afgøre, om de har tilegnet sig de krævede vidensområder og færdigheder.
Tilhængerne af den autentiske vurdering derimod mener, at man for at være en produktiv samfundsborger skal være i stand til at løse den type opgaver, man møder i den virkelige verden.
Derfor skal skolerne ifølge disse tilhængere undervise eleverne i at klare problemløsningssituationer, som de møder, når de forlader skolen. For at afgøre, hvorvidt dette sker succesfuldt, må skolen kræve af eleverne, at de løser virkelighedsnære problemer, og skolen må sætte eleverne i situationer, der ligner den virkelighed, de møder efter endt skolegang.
Hvori består konflikten?
Skolens overordnede mål er diffuse og selvmodsigende: Lærerne hopper frem og tilbage mellem undervisning, der gør eleverne i stand til at klare de krævede tests, og undervisning, der sigter mod livslang læring.
Uden en reel værdidebat om skolens virkelige formål og samfundets dybeste behov vedrørende uddannelse af de kommende generationer, løses konflikten nok ikke. Vi vil fortsat zigzagge os frem og tilbage med eleverne som gidsler.
Kunne vi dog ikke gøre det lidt bedre?
Lad eleverne i den danske folkeskole lave afgangsprojekter i alle fag, når de afslutter skolegangen, gerne tværfaglige projekter med krav om både mundtlighed, skriftlighed og kreativitet - i grupper eller alene - alt efter elevens foretrukne arbejdsform. Lad lærerne bedømme arbejdet med udefrakommende censorer og med brug af direkte dokumentation, der er elev-struktureret og virkelighedsnær.
Autentisk vurdering gør det muligt at vurdere ikke alene viden og forståelse, men også anvendelse, analyse, syntese og vurdering (Blooms taksonomi), langt billigere, og på en måde, hvor prøverne afspejler den virkelighed, eleverne befinder sig i og skal gøres parate til.
Identitet, fællesskab og danske værdier
Efterskolen lukket land for fattige forældre
